Igangsættelse af fødsler forhøjer risikoen for akut kejsersnit to-tre gange og øger risikoen for, at barnet fødes ved brug af sugekop med op til 50 procent. Det viser et studie af mere end én million svenske kvinder, der netop er publiceret.
Det er resultater, der bør vække opsigt herhjemme, hvor omkring hver fjerde gravide kvinde får sat sin fødsel kunstigt i gang – og et stort antal kvinder altså udsættes for de risici, der er ved at stimulere fødslen til at gå i gang, mener Eva Rydahl, lektor på jordemoderuddannelsen på Professionshøjskolen Metropol i København:
”Når vi i Danmark igangsætter så stor en del af de gravide, er der ikke mere tale om en population, der har tvingende grunde til at blive sat i gang. Rigtig mange af dem er formentlig så normale og raske, at indgrebet meget vel kan være mere risikofyldt end grunden til at anbefale igangsættelsen. Jeg er overbevist om, at en større del af kvinderne meget vel kunne have afventet den spontane fødsel, der jo har færre komplikationer i udgangspunktet,” siger hun.
Eva Rydahl peger på, at man før har undersøgt og påvist sammenhænge mellem igangsættelse og forhøjede risici for komplikationer. De øgede risici i Danmark forklares tit med, at de fødende kvinder er blevet ældre, mere overvægtige, har medicinske sygdomme og så videre – det vil altså sige, at komplikationerne er grunden til, at man valgte at igangsætte snarere end igangsættelsen i sig selv.
”Det svenske studie er interessant, fordi man netop har taget højde for dette og laver analyser på en gruppe kvinder, der er i lavrisikogruppe. De har ingen medicinske grunde til igangsættelse, og man tager højde for alder og vægt. Alligevel er der en meget stærk sammenhæng med især akut kejsersnit,” siger Eva Rydahl.
Det svenske studie er baseret på registerdata indsamlet over 13 år (1999-2012). I den periode steg andelen af igangsatte fødsler i Sverige fra små 8 procent til knap 13 procent.
Også i Danmark har antallet af igangsatte fødsler taget et kvantespring fra omkring 9 procent i 1999 til 25 procent i dag ifølge Eva Rydahl.
Men det er der gode grunde til, siger Morten Hedegaard, klinikchef for Obstetrisk Klinik på Rigshospitalet.
Han mener, at man bør være ”meget forsigtig” med at drage slutninger omkring årsager og virkninger for igangsættelse og kejsersnit på baggrund af det svenske studie.
”De svenske tal er helt som de danske: Blandt igangsatte udføres flere indgreb end blandt fødsler, der starter spontant. Men man kan på ingen måde slutte, at hvis man igangsatte færre fødsler, ville der være færre indgreb, faktisk tværtimod,” skriver han i en mail.
Pointen er, at der ingen garanti er for, at de igangsatte kvinder ville føde spontant, hvis de ikke blev sat i gang – og at risici for indgreb stiger markant, hvis kvinderne går over tid helt til uge 42, det vil sige to uger efter termin, inden de så sættes i gang.
Derfor er der ”grund til at tro, at der ville være flere indgreb, når alle børn var født. Og der ville være flere døde børn,” skriver han.
Desuden stagnerede antallet af kejsersnit, da Danmark for alvor satte turbo på igangsættelserne:
”Stigningen i anvendelsen af kejsersnit, som vi så fra 1960-2010, er helt slut, tallene stiger ikke. Og antallet af børn, der dør før fødslen, er faldet markant,” skriver Morten Hedegaard.
I Jordemoderforeningen ser forsknings- og udviklingskonsulent Anne-Mette Schroll frem til publiceringen af et stort hollandsk studie, der blandt andet vil undersøge sammenhængen mellem igangsættelse og kejsersnitsfrekvens hos kvinder, der har passeret uge 41, det vil sige kvinder, der netop ikke har født spontant en uge efter termin.
Hun anfører dog med støtte i de svenske tal, at man skal ”være varsom med en al for bastant udtalelse om, at igangsættelse af fødslen ikke fører til flere indgreb,” skriver hun i en mail.
Samtidig er en udvikling på vej i Danmark, hvor stadig flere kvinder sættes i gang på baggrund af en individuel vurdering af mor og barns sundhedstilstand. Det betyder for eksempel, at en flergangsfødende, der hurtigt kan få veer, sættes lidt senere i gang end en førstegangs- fødende og på den måde får flere dage til spontant at gå i fødsel.
”Med en individualiseret plan for igangsættelser og en udnyttelse af dagene tættere ind under grænsen for overbårenhed skulle vi alt andet lige kunne nedbringe antallet af igangsættelser uden et dårligere resultat,” skriver hun.