Danmark har fået en ny udviklingspolitisk strategi, og den indeholder noget hidtil uset.
For første gang i sådan en plan nævnes nemlig konkret kampen for religionsfrihed og støtte til trosbaserede aktører i de lande, Danmark støtter med udviklingsbistand. Det skriver Kristeligt Dagblad.
I strategien, der har titlen ”Fælles om Verden”, nævnes eksplicit, at man ”vil bekæmpe diskrimination, stigma og forfølgelse af minoritetsgrupper, herunder blandt andet kristne og personer ramt af hiv/aids.”
Det er et bredt politisk flertal, der står bag strategien, men Dansk Folkeparti forlod forhandlingerne, fordi man ikke kunne blive enige om at tage udviklingsbistand fra lande, hvis de fortsætter med at forfølge kristne.
”Det eneste, vi kunne få med, var et par ord i et afsnit om forfølgelse af mindretal, og jeg stod til sidst ret alene med det,” siger Dansk Folkepartis udviklingsordfører, Alex Ahrendtsen.
Den nye strategi får til gengæld ros af flere kirkelige aktører i Kristeligt Dagblad.
Muslimske friskoleelever er ikke dårligere integreret end andre muslimske elever
Dagens næste historie skal ikke handle om forfulgte kristne, men om en anden gruppe, som de senere år har fyldt meget i den politiske debat i Danmark: muslimske friskoleelever. På forsiden af Information kan man læse om et nyt studie, der gør op med myten om, at friskolerne skulle være antidemokratiske og modvirke integrationen. Rapporten fra Rockwool Fonden viser, at der kun er små forskelle på, hvor godt elever i muslimske friskoler og elever med tilsvarende baggrund i folkeskolen er integreret. I rapporten svarer eleverne på spørgsmål om blandt andet tillid til danskerne og støtte til eksempelvis demokratiske værdier og skattebetaling. På de få områder, hvor der er forskelle, klarer muslimske friskoleelever sig som regel bedst. Regeringen har tidligere givet udtryk for, at den vil fjerne statsstøtten til friskoler med mere end 50 procent muslimske elever.
Politikerne har talt: København får ikke en Palæstinas Plads
Skal dele af Israels Plads omdøbes til Palæstinas Plads? Eller skal der ligefrem findes en ny plads, som kan tildeles navnet? Det skulle Københavns Borgerrepræsentation torsdag aften tage stilling til, og der var dødt løb. Afstemningen endte 26-26, og dermed blev forslaget ikke vedtaget, skriver TV 2 Lorry. Enhedslisten, Radikale Venstre, SF og Alternativet stemte for, tre undlod at stemme, og Dansk Folkeparti Venstre, De Konservative og Socialdemokratiet vendte tommelfingeren ned til forslaget.
”De navne, vi giver til veje og pladser i København, skal være noget, som samler Københavnerne. Det her navneforslag samler os ikke, men leder tankerne hen på konflikt,” lød det fra Venstres Jens-Kristian Lütken umiddelbart efter afstemningen.
Gibraltar lemper streng abortlovgivning
Anderledes enighed var der i Gibraltar, hvor et stort flertal natten til fredag har stemt for at lempe det britiske territoriums meget strenge abortlovgivning. 62 procent af vælgerne i det britiske territorium på Spaniens sydspids stemte således for en lov, der tillader abort, når kvindens mentale eller fysiske helbred er i fare, skriver Ritzau. Det gælder blandt andet ved voldtægt og incest, eller når fostret har fatale fysiske mangler. På nuværende tidspunkt er abort forbudt i Gibraltar og kan give fængsel på livstid, selvom sådan en straf ikke er blevet anvendt i nyere tid. Kvinderne i Gibraltar har indtil nu været tvunget til at rejse til Spanien eller Storbritannien, hvis de ønskede at få foretaget en abort.
Tysk modstand mod forandringer kan spænde ben for De Grønne
Den fraværende fartgrænse på motorvejene er en hjørnesten i tysk kultur. ”Fri fart for frie borgere” omtaler tyskerne retten til at køre stærkt på autobahn, som også gerne sammenlignes med amerikanernes ret til at bære våben. Men det kan snart være slut med at køre 200 kilometer i timen i sin Mercedes-Benz. Det fremadstormende miljøparti De Grønne vil nemlig af hensyn til klimaet og trafiksikkerheden indføre en fartgrænse på 130 kilometer i timen på de tyske motorveje, skriver DR. Men tyskerne har det svært med forandringer – ikke kun, når det gælder retten til at køre stærkt, men helt generelt – og netop det kan blive udslagsgivende, når de om præcis tre måneder går til forbundsdagsvalg. Det kan du læse mere om i denne store baggrundsartikel fra Kristeligt Dagblads Tyskland-korrespondent Tobias Stern Johansen.
Plejehjem fik blomster fra politikers bryllup
Modsat tyskerne sætter beboerne på et ældrecenter og et botilbud i Sindal i Nordjylland i den grad pris på forandring. Det gjorde de i hvert fald i weekenden, hvor en på det tidspunkt ukendt person havde været forbi med et hav af blomsteropsatser og -buketter, der var med til at sætte kulør på hverdagen.
”De (blomsterne, red.) har virkelig givet vores borgere en mulighed for at snakke om andet end deres sygdomme og dét, der ellers fylder for dem,” fortæller Bettina Thomsen, afdelingsleder på Botilbuddet Mosbjerg, til TV 2 Nord.
Selvom de to ældrecentre modtog blomsterne søndag, afslørede folketingspolitiker Karsten Lauritzen (V) først torsdag på Facebook, at han var manden bag de mange blomsteropsatser.
”Det var en spontan tanke, der opstod under brylluppet. Vi syntes, det var ærgerligt, hvis blomsterne skulle gå til spilde. Så vi ville gerne finde nogen, der kunne få glæde af dem efter os. Vi tænkte, at blomsterne ville skabe større glæde dér end hos brudepigerne og gæsterne (…) Nogle af beboerne kan ikke bevæge sig, og når man er tvunget til at sidde stille, er det dejligt at have noget smukt at kigge på,” siger Venstre-politikeren til TV 2 Nord.
Morgensamling går på weekend for nu, men vender stærkt tilbage mandag.
Morgensamling er Kristeligt Dagblads nyhedsoverblik om tro, etik og eksistens. Morgensamling udsendes som nyhedsbrev alle hverdage. Du kan skrive dig op her.