Den 38-årige ungdomshusleder, Hans Poul Andersen, fortæller begejstret om de hunde, som det nye ungdoms- og kulturhus, Igdlo, i Tasiilaq i Østgrønland anskaffede sidste måned.
I vintersæsonen drager en gruppe unge ud på hundeslæde, og nogle weekender overnatter de på fangstpladser.
Hundeslædekørsel er et af tilbuddene i det nye ungdomshus. Huset er åbnet i efteråret og har som mål at skabe livsmod og livskvalitet i et samfund præget af voldsomme sociale problemer. Det 180 kvadratmeter store træhus med en smuk udsigt til den naturskønne Blomsterdalen tilbyder en række aktiviteter til de godt 500 børn og unge i den østgrønlandske by.
I værkstedet kan de unge bygge kajakker og hundeslæder. De unge kan også sy, male, spille spil eller blot være sammen. Husets biograf er møbleret med grønlandske hundeslæder. Lige nu er en af de mest populære aktiviteter for pigerne at ordne negle. Huset har kostet 10 millioner at opføre og støttes med fire millioner kroner af den danske fond, Lokale og Anlægsfonden.
”Der er rift om pladserne til hundeslædeturene. Vi bruger naturen rigtig meget, for det er noget, der motiverer de unge. På fangstturene er det de unge, der flænser sæl og ordner maden. Ungdomshuset kan ikke løse alle problemer, men det er et stort fremskridt, at vi nu får så gode lokaler, hvor vi kan samle de unge,” fortæller Hans Poul Andersen, der leder det nye hus. Han er født og opvokset i Tasiilaq og har tidligere arbejdet som politimand i byen i 14 år.
Hans Poul Andersen understreger, at Igdlo arbejder meget bevidst for at få de unge til at tage ansvar og beslutte husets aktiviteter. Det er for eksempel de unge selv, der har taget initiativ til en kunstnerisk workshop i næste måned, hvor de skal øve sig i at skrive, male og lave grønlandske broderier. For nylig var der bagedyst i Igdlo.
Den østgrønlandske by Tasiilaq med 2100 indbyggere har de seneste år fået meget omtale på grund af de sociale problemer. DR-dokumentaren ”Byen hvor børn forsvinder” fra 2019 tegnede et billede af et samfund, hvor hver femte indbygger dør på grund af selvmord, hvert tredje barn udsættes for seksuelle overgreb, og hvert andet barn har en socialsag ved kommunen.
I august i år måtte kommunen med øjeblikkelig virkning indføre et alkoholforbud i to uger, fordi alkoholforbruget var løbet løbsk efter udbetaling af løn og restskat. På kort tid var der to selvmord, flere trusler om selvmord, flere husspektakler og en voldtægt.
Hjørdis Viberg, der er områdechef i Sermersooq Kommune, betegner det nye ungdoms- og kulturhus som ”hjertet i vores samfund”.
”Huset har døren åben for alle, og det giver mulighed for kreativ udfoldelse. Vi har et samfund fuld af kreativitet, men mange bor i små boliger, og de har ikke mulighed for at udfolde sig kreativt på grund af boligforholdene. Det er vigtigt at, huset er et frivilligt tilbud og ikke en kommunal foranstaltning, ” siger Hjørdis Viberg.
Den 57-årige færing har selv boet i Tasiilaq siden 2012 med sin mand og to sønner på i dag 16 og 19 år. Tasiilaq rummer ifølge Hjørdis Viberg både social elendighed og en uhyre imødekommende befolkning. Den dobbelthed, synes hun, sjældent kommer frem.
”I mine sønners optik er Tasiilaq verdens bedste sted at vokse op. Selvom befolkningen er udfordret, så er det, der især kendetegner østgrønlænderne, at de ikke vurderer andre efter materiel status. De ser mere på, hvad mennesket indeholder. Det billede, medierne tegner af Tasiilaq harmer i den grad mange unge her, fordi det kun er en del af virkeligheden. Hvis man kun vælger at fokusere på det negative, vil et hvilket som helst samfund se dårligt ud. Medierne mangler at vise det samlede billede på godt og ondt,” siger Hjørdis Viberg.
Hun fortæller, at byens unge ofte føler sig stigmatiserede, når de besøger andre steder i Grønland.
”Mange har et billede af, at alle i Tasiilaq er misbrugere eller krænkere, men det er ikke rigtigt. Befolkningen erkender de store udfordringer. Det er først, når vi taler om problemerne, at vi kan gøre noget ved dem. Problemerne er ikke opstået over en nat, og de forsvinder heller ikke over en nat. Det er langt sejt træk at ændre forholdene,” siger Hjørdis Viberg.
Hun peger på, at bolig, beskæftigelse, uddannelse og følelsen af at være med til at skabe værdi i lokalsamfundet er afgørende for, at udviklingen i Tasiilaq skal rykke sig.
”Man taber ofte sig selv, hvis man ikke er forankret i sin egen kultur. Det er kulturen, der kan give stolthed og identitet, og her kan ungdomshuset spille en vigtig rolle, ” lyder det fra Hjørdis Viberg.
Professor i psykologi Peter Berliner fra Grønlands Universitet i Nuuk har i mange år arbejdet med, hvordan lokalsamfund, der er sunket ned i arbejdsløshed, misbrug, omsorgssvigt af børn og vold, kan rejse sig.
Han mener, at en aktivitet som ungdomshuset, der er forankret i den lokale kultur, og som styrker lokale fællesskaber, er vejen frem.
”Al god udvikling starter inde fra lokalsamfundet og sker gennem et fokus på aktiviteter, der skaber tillid, tryghed og handlekraft. Unge, der er medskabere af socialt og kulturelt bæredygtige aktiviteter, trives og bidrager til lokalsamfundets gode udvikling. Det er en viden, der allerede findes i Grønland, og som kan bruges,” siger Peter Berliner, der selv er født i Tasiilaq og blandt andet har været med at organisere et projekt i den grønlandske by Paamiut, som gennem mobilisering af lokalbefolkningen fik reduceret antallet af husspektakler og vold.