Dronningen minder os om, at ikke alt behøver at være nyttigt

Ifølge filosoffer er dronning Margrethe opfordring til at gøre noget unyttigt en kritik af en resultatorienteret tidsalder, hvor vi er blevet fremmede over for at lege

”Der er stort set intet, vi kan foretage os, uden at vi skal kunne forklare, hvad det nytter. Nyttetænkningen har invaderet alle hjørner og kroge af livet. Men man kan med rette spørge, hvad det nytter at tænke så meget på nytte hele tiden,” mener filosof Anders Fogh Jensen.
”Der er stort set intet, vi kan foretage os, uden at vi skal kunne forklare, hvad det nytter. Nyttetænkningen har invaderet alle hjørner og kroge af livet. Men man kan med rette spørge, hvad det nytter at tænke så meget på nytte hele tiden,” mener filosof Anders Fogh Jensen. Foto: Finn Frandsen/ritzau.

I løbet af de seneste årtier er samfundets fokus flyttet fra, hvad der optager den enkelte, til hvad der nytter. Børns leg vurderes ikke ud fra, hvor sjov den er for barnet, men hvilke kompetencer den udvikler. Studievejledere rådgiver i mindre grad unge til at vælge drømmestudiet og i højere grad til at se på jobmuligheder. Og hobbyer og fester handler ikke bare om fritid, men om personlig udvikling og udvidelse af den enkeltes sociale netværk.

Sådan lyder samtidsdiagnosen fra Anders Fogh Jensen, filosof og forfatter til blandt andet bøgerne ”Projektsamfundet” og ”Projektmennesket”.

”Der er stort set intet, vi kan foretage os, uden at vi skal kunne forklare, hvad det nytter. Nyttetænkningen har invaderet alle hjørner og kroge af livet. Men man kan med rette spørge, hvad det nytter at tænke så meget på nytte hele tiden,” siger han.

Derfor er filosoffen godt tilfreds med, at dronning Margrethe i sin nytårstale valgte at komme med "en lille opfordring til, at vi sommetider gør noget andet end det, vi plejer. Noget, der ligger uden for dagligdagens praktiske gøremål. Prøv at gøre noget, der ikke er nødvendigt, noget der ikke er behov for, noget unyttigt!”

Anders Fogh Jensen udlægger Dronningens ord som en stilfærdig påmindelse om, at den enkelte ikke altid behøver tænke strategisk. Dels fordi livet har andre formål end nytte. Dels fordi idéen om det nyttige valg forudsætter, at den enkelte kan gennemskue, hvad dét er.

”Ingen af os kan overskue, hvad livet bringer. Vælger jeg at bruge min tid på at lære at spille klaver, er det måske ikke umiddelbart noget, jeg kan drage nytte af. Men måske udvikler det min evne til at spille sammen med andre. Og hvis jeg bliver højskolelærer, og de mangler nogen til at spille til fællessang, bliver det nyttigt,” siger han.

Dronning Margrethe vil ikke pådutte nogen, hvad deres ”unyttige” gøremål skal være: ”Nogle vil helst gå en tur i skoven eller langs stranden. Andre foretrækker at lytte til musik eller at se en tv-serie. Selv vil jeg helst have noget mellem hænderne.”

Ifølge Finn Thorbjørn Hansen, professor i filosofisk og dialogisk praksis ved Aalborg Universitet, påpeger hun nogle vigtige aspekter af livet, som kun sjældent finder vej til den offentlige debat.

”Jeg er begejstret for, at vi har en dronning, som med ægte glæde i øjnene taler om sin optagethed af kunst, farver, æstetik og en legende tilgang til verden,” siger han og uddyber:

”Dronningens ord rummer en åbenhed over for det, som ikke kan opgøres som nytte her og nu, men som går i dialog med livet selv, eksistentielt og spirituelt. Det er aspekter, som der i debatten er en stor forlegenhed over for at berøre. Politikere og medier har svært ved at finde et sprog for det. Det er vigtigt at være åben over for ikke kun, hvordan vi kan være meningsskabende, men også hvad der er meningsgivende, altså hvorfra vi selv og andre i fællesskabet kan modtage mening i livet.”

Men ifølge Peter Lauritsen, professor mso i informationsvidenskab ved Aarhus Universitet, er der én gruppe i samfundet, som ikke bør følge opfordringen til at gøre noget unyttigt:

”Det er venligt og sympatisk sagt af Dronningen, at vi skal huske at gøre det, vi har lyst til. Men spørgsmålet er, om ikke vi i forvejen er rigtig mange, der bruger en del tid på at gå tur i skoven og se tv-serier. Det er også indlysende rigtigt, at der er brug for kritik af tidens præstationssamfund. Men jeg håber ikke, at vores politikere lytter til Dronningen, når de skal drive politik,” siger han.

Han mener nemlig, at nytten i vor tid mister terræn i politikken. Et berømt citat af den gamle radikale avisredaktør og politiker Viggo Hørup lyder ”hvad skal det nytte?”, og Peter Lauritsen udlægger citatet som udtryk for et ideal om, at politik skal bygge på virkningsfulde løsninger på reelle problemer:

”I dele af den førte politik forekommer det mig, at små problemer bliver gjort kæmpestore, og løsningerne bliver symbolske. Dermed forsvinder forbindelsen til virkeligheden. Den form for unytte er vi ikke tjent med.”