Hvert år ved slutningen af januar og begyndelsen af februar er der kinesisk nytår. I år falder det kinesiske nytår den 23. januar, og i løbet af hele januar har kinesiske stormagasiner og supermarkeder været fyldt op med dragedekorationer. I år er det nemlig dragens år.
Det kinesiske nytår hedder chunjie på kinesisk, og faktisk betyder det kinesiske ord ikke nytår, men derimod forårsfestival. Grunden til det er, at den traditionelle kinesiske kalender regner forårets komme med årets første dag i modsætning til den gregorianske kalender.
LÆS OGSÅ: Kinesisk nytår på vej. Billetkaos skaber klagestorm
Nytåret er den vigtigste fest i den kinesiske kultur, og under hele nytårsperioden på 15 dage fejrer kine-sere det med store banket-ter, hvor der er tradition for, at hele familien er samlet. Børnene får røde kuverter med penge af deres forældre og bedsteforældre, og familierne tager på besøg hos venner og bekendte med gaver. Arbejdsgivere i Kina giver også røde kuverter med penge til deres ansatte, og de fleste kinesere får deres årlige bonus på denne tid af året.
På denne måde ligner det kinesiske nytår meget den vestlige jul i dets sociale betydning. En fest, der er med til at bekræfte sociale relationer.
Det kinesiske nytår betyder også, at den kinesiske produktion og samfund går i stå. I Kina er det nemlig utrolig svært at få ansatte til at fortsætte deres arbejde under nytåret, og de fleste institutioner samt fabrikker holder derfor også lukket i en periode på to uger under nytåret. I takt med, at migrantarbejdere fra landet er flyttet ind til den kinesiske storby, betyder det også, at der under det kinesiske nytår er meget få restauranter, der typisk har migrantarbejdere fra landet ansat, som har åbent. De fleste migrantarbejdere bruger nemlig nytåret til at tage til deres hjemprovins på ferie.
Landsbylivet i Kina blomstrer derimod op under det kinesiske nytår. Migrantarbejdere kommer hjem med penge og gaver til deres forældre, der ikke har forladt landområderne. Det er en mulighed for at gense gamle venner eller måske endog børn, som en del migrantarbejdere ikke tager med ind til byen. Børnene kan nemlig ikke få gratis skolegang inde i byen, hvis deres forældre kommer fra landet.
De forholdsvis rigere kinesere fra byen har andre problemer at bekymre sig om. I et supermarked, der har en hel afdeling til nytårsdekorationer, er der to pensionerede ældre kvinder, som højlydt diskuterer, hvorvidt de skal vælge den ene pyntegenstand eller den anden.
Jeg kan ikke forestille mig, at denne dekoration kan hænge på min dør, proklamerer den ene kvinde og viser en rød dekoration, hvor drager former det kinesiske tegn fu, der betyder lykke og velstand på kinesisk.
I Kina er der nemlig tradition for, at familierne hænger pynt op på deres døre, som skal symbolisere den aktuelle begivenhed. Når det er nytår, hænger beboerne tegnet for lykke og velstand op for at symbolisere, hvad de gerne vil have kommer til at ske det nye år.
En anden, mere støjende nytårstradition i Kina er brugen af fyrværkeri og knallerter. De mest karakteristiske knallerter i Kina er røde knallerter, der hænger i bundter, og som kineserne fyrer af samtidig. De største bundter kan vare ved i flere minutter, og lyden er mindst lige så høj som skudsalver fra maskingeværer.
Efterhånden som kinesiske samfund har etableret sig over hele kloden, er det ikke kun i Kina, at der er festligheder ved det kinesiske nytår.
I Danmark er der flere byer, hvor dansk-kinesiske venskabsforeninger samt kinesiske samfund holder deres egne nytårsforsamlinger med tilhørende optræden, herunder i både København og Aarhus.