Nyuddannet læge: Jeg har svært ved at se mig selv rykke til provinsen

Regeringen vil uddanne flere almene medicinere for at nedbringe lægemanglen, der er særlig stor i yderområder. Men det er ikke ligetil at flytte fra storbyen efter mange års studie, siger nyuddannet læge

”Idealistisk set er der noget fedt ved at være så forankret i et lokalsamfund, at man bliver nogens familielæge. På den anden side er det i København, jeg har mit netværk,” siger Sofie Østergaard, der er nyuddan­net læge. – Privatfoto.
”Idealistisk set er der noget fedt ved at være så forankret i et lokalsamfund, at man bliver nogens familielæge. På den anden side er det i København, jeg har mit netværk,” siger Sofie Østergaard, der er nyuddan­net læge. – Privatfoto.

Det var ikke mange glas champagne, 25-årige Sofie Østergaard fik drukket, da rådhusklokkerne i København ringede ind til 2019. Et par dage senere, den 2. januar, indhentede hun imidlertid det forsømte, da hun efter en veloverstået sidste eksamen kunne kalde sig nyuddannet læge fra Københavns Universitet.

Nu venter et års såkaldt klinisk basisuddannelse, inden Sofie Østergaard skal specialisere sig. En del af det forløb skal foregå i en almen lægepraksis, og det ser hun frem til.

”Jeg kan godt se mig selv blive praktiserende læge. Man kommer til at møde mange forskellige problemstillinger, og man følger sine patienter tæt. Det tiltaler mig også, at man bliver selvstændig erhvervsdrivende,” siger hun.

Forhåbentlig vil flere i fremtiden tænke som Sofie Østergaard. Som beskrevet i Kristeligt Dagblad i går er antallet af praktiserende læger faldet med 200 på 10 år, og derfor ønsker regeringen at uddanne yderligere 100 medicinere. Det fremgik af det udspil til en sundhedsreform, som blev præsenteret onsdag. Men som eksperter har påpeget, vil det fortsat blive svært at få tilstrækkeligt mange af dem til landets yderområder.

Umiddelbart er det da heller ikke Sofie Østergaards ønske at flytte langt væk fra København.

”Idealistisk set er der noget fedt ved at være så forankret i et lokalsamfund, at man bliver nogens familielæge. Helt den samme position får man ikke i storbyen. På den anden side er det i København, jeg har mit netværk, og min kæreste, som jeg bor sammen med, har job i København. Vores liv er her,” siger Sofie Østergaard, der vurderer, at mange af hendes med-kandidater står i samme situation.

Det kom til udtryk, da de for nylig skulle trække det nummer, der afgør, hvor den et-årige kliniske basisuddannelse skal foregå. Sofie Østergaard trak nummer 89 ud af 604, og hun var derfor blandt de første, der kunne vælge, hvor i landet hun ville fortsætte sin uddannelse. Hun valgte Frederiksberg Hospital og en lægepraksis i Valby. Hendes studiekammerat, som trak nummer 590, er derimod ”nødsaget” til at flytte til Nordjylland.

Sofie Østergaard tror dog, at han, og mange af de andre, der trak høje numre, vil vende tilbage til København om et år. Men det skal ikke nødvendigvis ses som et aktivt fravalg af provinsen, siger Sofie Østergaard.

”Selvfølgelig hænger det nok lidt sammen med, at det er en trend at bo i storbyen. Men man skal også huske, at det kan tage op til otte år, før man er helt færdig som læge, og det meste af den tid tilbringer man i Købehavn eller en anden storby. Det er også i de år, mange af os flytter sammen med kæresten, køber hus og får børn, og så er det ikke så ligetil at flytte.”