Prøv avisen

Nyudgivelse af ”Mein Kampf” vækker frygt og debat

”Bogen overgår al menneskelig logik,” siger Levi Salomon, talsmand for Jødisk Forum For Demokrati og Imod Antisemitisme i Berlin om Adolf Hitlers "Mein Kampf" Foto: Berliner Verlag/Archiv

Næste år frigives Hitlers ”Mein Kampf” til udgivelse i Tyskland. Europæiske jøder frygter virkningen, mens eksperter tager det roligt

Siden Adolf Hitler tog sit eget liv i en bunker i Berlin i april 1945, har det i Tyskland været forbudt at udgive hans bog ”Mein Kampf” (1925), som er et forhadt testamente fra den mørkeste periode i Tysklands historie. Men nu frygtes det, at Hitlers ideologi igen vil blive vakt til live i takt med, at det fra næste år bliver lovligt at genudgive bogen.

Hidtil har den tyske delstat Bayern haft rettighederne til ”Mein Kampf” og forbudt genoptryk i Tyskland og forsøgt at forhindre det i udlandet. Men fordi rettighederne til et værk automatisk udløber 70 år efter forfatterens død, kan bogen nu igen genoptrykkes, dog kun i kommenteret udgave.

Institut for Samtidshistorie i Berlin har meddelt, at de er på vej med den første videnskabelige og kritiske gennemgang af ”Mein Kampf”. Denne udgivelse vil blive forsynet med cirka 5000 fodnoter, som skal forhindre læserne i at tage Hitlers udsagn bogstaveligt.

Men det beroliger ikke Levi Salomon, talsmand for Jødisk Forum For Demokrati og Imod Antisemitisme i Berlin.

”Jeg er stærkt imod at publicere 'Mein kampf', selv med fodnoter. Kan man gøre Djævelen til en fodnote? Kan man gøre et menneske som Hitler til en fodnote?,” siger han til avisen The Washing-ton Post.

Han frygter, at det vil føre til et øget jødehad, især efter de senere års bølge af terrorangreb mod jødiske institutioner i Europa.

”Bogen overgår al menneskelig logik,” siger han.

Også Charlotte Knobloch, leder af Det Jødiske Samfund i München, er modstander af projektet.

”Denne bog er det ondeste, det er den værste antisemitiske pamflet og en håndbog til holocaust. Det er en 'Pandoras æske', som ikke kan lukkes, når den først er åbnet,” siger hun.

Herhjemme udkom ”Mein Kampf” første gang i 1934 og er siden blevet trykt til udgivelse med jævne mellemrum på forlaget Jørgen Paludan. Den kan købes både som paperback og almindelig bog, og på de danske bibliotekshylder står knap 50 udgaver af bogen på dansk, engelsk, svensk og urdu - og tysk.

”Mein Kampf” er langtfra nogen hemmelig bog, heller ikke i Tyskland, hvor det trods udgivelsesforbuddet er lovligt at eje eller købe bogen i fysisk form fra andre lande, for eksempel Danmark, siger Uffe Østergaard, professor emeritus i europæiske studier.

”Jeg tror ikke på nogen politisk effekt. Måske kan der være en symbolvirkning over at have en ny udgave af bogen i hænderne, men jeg kan ikke forestille mig, at det er én, neonazisterne kaster sig over, når den rammer hylderne. Det er i forvejen en uoverskuelig og kedelig bog,” siger han.

Mirjam Gebauer, lektor i tysk kultur ved Aalborg Universitet, mener heller ikke, at genudgivelser af bogen med noter udgør den store fare - tværtimod.

”Det er udtryk for en normalisering af den tyske debat omkring Hitler og Anden Verdenskrig. I oplysningens tegn er det kun godt, at alt det, de unge kan læse på internettet, nu får kritiske kommentarer med på vejen. Ved at forbyde 'Mein Kampf' risikerer man modsat at gøre en fetich ud af bogen, som den ikke fortjener,” siger hun.

Uffe Østergaard er enig:

”Det var ikke 'Mein Kampf', der skaffede Hitler tilslutningen, det var hans folketaler og radiotaler. På den måde håber jeg også, at tyskerne kan se bogen som et udtryk for antisemitisme - ikke årsagen til den,” siger han.