Sognepræst og nyvalgt byrådsmedlem Peter Hjorth Fredensborg (V) har taget ved lære af sin mor, når han har skullet begå sig som præst og opstillet kandidat for Venstre i Billund Kommune på samme tid. Moderen var nemlig skolelærer, og da hun i en periode var lærer for hans klasse, sørgede hun altid for at være en smule ekstra streng over for sønnen.
”Når jeg følte mig uretfærdigt behandlet af hende, sagde hun altid til mig derhjemme, at det var vigtigt, at de andre ikke skulle tro, at jeg fik positiv særbehandling. Siden jeg gik ind i politik har jeg forsøgt på samme måde at være ekstra kritisk over for mit eget parti og min egen blok, når jeg har prædiket over noget, der kunne tolkes som et politisk tema. Det skal ikke hedde sig, at jeg holder partipolitiske prædikener,” siger han.
Peter Hjorth Fredensborg er sognepræst i Grene Sogn i Billund. Her har han været siden 2002, og siden 2003 har han desuden været medlem af partiet Venstre. Allerede dengang begyndte overvejelserne om, hvad dette medlemsskab ville betyde for sognebørnenes syn på ham, siger han.
”Dengang var jeg ikke voldsomt interesseret i at skilte med det. Men som tiden gik og i takt med at jeg fik større poster i partiet, måtte jeg hellere bekende kulør. Jeg har endnu ikke fået negative kommentarer om det. Jeg tror, det skyldes, at jeg har været god til at skille tingene ad og gøre opmærksom på, at jeg ikke kun er præst, men også far, familiemenneske og samfundsborger.”
Mens han forsøger at holde det politiske ude af præstegerningen, vil han omvendt prøve at lade præsteerfaringen komme til udtryk i det politiske.
”Som præst møder man mange forskellige mennesker i mange situationer. Det giver ofte en øjenåbner, som jeg kan drage nytte af i det politiske,” siger han.
Sådan oplever Jørgen Pontoppidan det også. Han er provst i Hobro-Mariager Provsti, og er netop genvalgt i Mariagerfjord Kommune for Venstre. Han har siddet i byråd i 20 år og føler ligesom sin parti- og præstekollega fra Billund, at præster har meget at bidrage med i politik.
”Præster har en god fornemmelse af, hvad der sker i sognene, og det er jo virkelig et plus for en lokalpolitiker. Vi møder mennesker i mange situationer og udvikler et menneskekendskab, der virkelig er behov for hos politikere,” siger han.
Da han stillede op for første gang for 20 år siden, var han præst i et lille landsogn. Han husker, at han havde betænkeligheder ved, om beslutningen ville betyde, at kirkegængerne nu ville begynde at se ham som Venstre-manden på prædikestolen.
Men det skete ikke, og han har aldrig hørt kritik af, at han har haft begge poster, siger han.
”Men jeg er også meget opmærksom på, at ingen skal tænke, at jeg står og læser op fra partiprogrammet på prædikestolen. Politiske præster irriterer kirkegængerne. En prædiken skal selvfølgelig ikke være tandløs, men den må heller ikke være tendentiøs,” siger han.
Jens Backer Mogensen er sognepræst i Middelfart Kirke og er netop blevet genvalgt for en tredje periode til byrådet for Socialdemokratiet. Han forsøger at holde sit politiske virke adskilt fra det præstelige ved bogstaveligt talt ikke at skilte for meget med det.
”Jeg undlader bevidst at hænge valgplakater op i nærheden af kirken. Det skal ikke være sådan, at folk kører til gudstjeneste hos mig en søndag, eller skal i kirken til en bisættelse, og så hænger jeg ude foran. Det er en balancegang,” siger sognepræsten, som i sine to perioder som byrådspolitiker flere gange har erfaret, at jobbet som præst har udrustet ham på en anderledes måde til at lave politik.
”Mange i byrådet anerkender, at jeg er præst og at jeg ser sagerne fra en anden synsvinkel. Jeg prøver at sætte de spørgsmål, vi diskuterer, ind i en etisk sammenhæng, og jeg lægger vægt på, at det enkelte menneske har stor værdi,” siger han.