Flere og flere danskere melder sig hos foreninger og organisationer for at yde en frivillig indsats. Næsten halvdelen af danskerne har inden for det seneste år arbejdet frivilligt, viser en ny undersøgelse blandt 1000 danskere foretaget af analyseinstituttet YouGov for Kommunernes Landsforening.
Det er en stigning på 10 procent over de seneste 8 år. Hvor 35 procent af danskerne udførte ulønnet, frivilligt arbejde i 2004, er tallet i dag oppe på 45 procent.
LÆS OGSÅ: Kirken har fået flere frivillige sociale hænder
Og danskerne er tilsyneladende indstillet på at yde en endnu større indsats for eksempel som fodboldtræner, besøgsven, menighedsrådsarbejder eller medlem af skolebestyrelsen.
Hele 42 procent af de nuværende frivillige vil ifølge undersøgelsen gerne gøre mere, og over halvdelen af de, der ikke udfører frivilligt arbejde, er åbne over for at komme i gang.
Det er jo løfterigt, at så mange har lyst til at arbejde frivilligt. Det er jo deres indsats, der sikrer, at vores samfund hænger sammen. Jeg er overbevist om, at der er et stort uudnyttet potentiale, siger Vibe Klarup Voetmann, direktør i Psykiatrifonden og formand for Frivilligrådet, der rådgiver social- og integrationsministeren og Folketinget om den frivillige sektors indsats på det sociale område.
Det er netop på de traditionelle velfærdsområder som social- og sundhedsområdet, at danskerne gerne vil gøre endnu mere uden at tage sig betalt for det. 43 procent vil ifølge den nye undersøgelse gerne i gang med forskellige omsorgsopgaver. Og det kunne som eksempel være som besøgsven hos en ensom ældre borger i Rudersdal Kommune, der umiddelbart ikke selv kan løse den opgave med offentlige ressourcer.
En række regler står dog i vejen for mere frivilligt arbejde. Det har regeringen intentioner om at gøre noget ved. I regeringsgrundlaget udtrykkes der et ønske om at lempe snærende bånd fra bureaukrati og regler, som organisationer og foreninger oplever.
I sidste uge meddelte beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) ud, at hun vil se nærmere på de dagpengeregler, der hindrer ledige i at foretage frivilligt arbejde mere end fire timer om ugen.
Det er en væsentlig forhindring at få fjernet, noterer Vibe Klarup Voetmann, der også er tilfreds med, at regeringen har iværksat en afsøgning af barrierer, der bremser den frivillige indsats i Danmark.
Men det er langtfra nok, mener De Konservatives socialordfører, Benedikte Kiær, som var socialminister i den forrige regering.
Det bliver ved snakken. Og i mine øjne er det en reducering, at regeringen taler om, at frivilligt arbejde er et supplement og ikke må stå i vejen for de offentlige kerneydelser. Alle de foreninger og frivillige, jeg har mødt og talt med, siger samstemmende, at de selv kan sige fra og ikke frygter udnyttelse af de frivillige. Jeg savner en langt mere positiv indstilling til området i regeringen, siger Benedikte Kiær.
Hun vil snart præsentere Folketinget for en række konkrete forslag til, hvordan staten bedre kan understøtte den frivillige sektor, blandt andet ved at gøre reglerne om frivilligt arbejde mere forståelige og ved at udbrede viden om foreningers og frivilliges indsats blandt unge.
Som minister satte Benedikte Kiær et mål om, at 50 procent af danskerne i 2020 udfører frivilligt arbejde. Det mål er realistisk, fordi det ligger i tidsånden, mener hun.
Mange danskere vil gerne tage del i fællesskabet og gøre gavn et sted, hvor de også får meget igen for deres arbejde. Men for at det kan ske, skal regler og barrierer, der begrænser frivilligheden i Danmark, fjernes.