Nødhjælpen kom med penge til de unges café

Den lille danske organisation Aibidji arbejder for at forbedre vilkårene for børn og unge i Armenien. For nylig besøgte bestyrelsen et af sine projekter i landet, og den kom ikke tomhændet. Formanden havde 98.000 kroner med i bagagen

Sommerhindbær, der modner i højsommeren, har den fineste smag, men efterårshindbær er også dejlige, især når august, september og oktober er varme og solrige.
Sommerhindbær, der modner i højsommeren, har den fineste smag, men efterårshindbær er også dejlige, især når august, september og oktober er varme og solrige. Foto: Lea Foustad Harbo.

Murbrokker, rør og gammelt træ fylder rummene i underetagen af det gamle hus. Om en måneds tid åbner her en café, der skal være samlingssted for de børn og unge, som kommer i huset hver dag og opholder sig i værelserne ovenpå.

Huset ligger i byen Vardenis i det østlige Armenien, ikke langt fra grænsen til Aserbadsjan. Huset er et gammelt russisk hotel, som det lokale KFUM overtog, nogle år efter at russerne forlod Armenien i 1991, hvor landet fik sin selvstændighed.

Med hjælp fra forskellige bidragydere sættes huset lige så stille i stand. Men det er ikke prangende. Rummene ovenpå vises frem med afskallet maling, løse gulvbrædder og fugtige skjolder på lofterne. Men de kan bruges. Huset fungerer som børnehave og fritidshjem for omkring 500 børn og unge, som kommer om morgenen, eller når de får fri fra byens skole. Her leges og snakkes, men de lærer også engelsk og bliver klogere på computere.

Thorkild E. Kay ser sig omkring med rynkede bryn. Han er formand for den danske organisation Aibidji, og han er i Armenien for sjette gang. Han mener, at husets renovering har langt igen, men at de 98.000 kroner, han har med, er nok til at realisere ønsket om en cafe.

LÆS OGSÅ:Udstilling om armensk folkemord rører ved tyrkisk selvforståelse

De unge mennesker har mange drømme om, hvad der skal ske med huset, men café-drømmen kan opfyldes inden så længe, siger han.

Aibidji har omkring 70 medlemmer, og organisationen har eksisteret siden 1998. Aibidji er kristen og har fokus på næstekærlighed, og bestyrelsen består af tre mænd og to kvinder alle pensionister og bosat i Østjylland. Formanden, Thorkild E. Kay, og bestyrelsesmedlem Kjeld Møller Pedersen oprettede organisationen, efter at de begge havde støttet huset i Vardenis via en anden organisation, som ikke ville fortsætte arbejdet i Armenien.

Vi syntes, det var synd at stoppe, da der tydeligvis var brug for mere hjælp, så vi dannede Aibidji og fik heldigvis hurtigt flere med, så vi kunne fortsætte samarbejdet med KFUM i Vardenis, fortæller Thorkild E. Kay, som nu har bevæget sig ovenpå og sat sig til rette i husets møderum sammen med resten af bestyrelsen.

Det er tid til at overrække konvolutten. Lederen af huset, en smilende og ivrigt gestikulerende kvinde, modtager pengene og holder dem frem. Der klappes og tages et par billeder, og Thorkild E. Kay nikker tilfreds. Caféen er på vej. Der er bare lige ét forbehold. Et bestyrelsesmedlem ønsker at få at vide, om huset har tænkt sig at servere alkohol.

Ingen alkohol. Kun sodavand, kaffe, te og kage og den slags, forsikrer lederen, og så tales der ikke mere om det.

Sirush Saghatelyan er 28 år og ansat i huset. Tidligere kom hun her som teenager, og nu er hun glad for at kunne bidrage til, at børnene lærer engelsk.

Den armenske folkeskole har meget lidt engelskundervisning, og derfor er det rigtig godt, at vi kan tilbyde børnene at lære mere her om eftermiddagen. Det er jeg stolt over at være med til, fortæller hun.

Sirush Saghatelyan har oplevet husets igangværende renovering fra første parket og sætter pris på, at en organisation som Aibidji har gjort KFUMs visioner mulige. Hun husker et efterår, hvor det blev særligt vigtigt med en hjælpende hånd.

Husets tag var fuld af huller, og hver dag blæste nye stykker af. Børnene blev ved med at komme til undervisning, og til sidst sad vi med paraplyer i klasseværelserne, når det regnede, fortæller hun.

KFUM tog kontakt til Aibidji, som hurtigt satte en indsamling i gang, og taget blev lavet, inden vinteren for alvor bankede på. Og den er kold i Armenien. Derfor er Sirush Saghatelyan også hurtig til at nævne husets nye luksus: radiatorer. Det er det varmeste hus i Vardenis om vinteren, siger hun.

Der er heldigvis lang tid til næste omgang sne og kulde i Vardenis. Uden for husets grå mure skinner solen, og varmegraderne kryber opad. Alle er rykket ud. Husets ansatte, Aibidjis bestyrelse og flere af børnene. Nogen tager billeder, mens andre besøger frisøren ved siden af for en genopfriskning af frisuren.

Og ellers snakkes der. Thorkild E. Kay er glad. Han har afleveret 98.000 kroner og ser frem til næste besøg, hvor han regner med at kunne få en kop kaffe i underetagens nye cafe.

Det er det, der er det dejlige ved vores arbejde med Aibidji. Vi kan se, at det nytter. Vi ser, hvad de får lavet, og hvor stor en glæde det bringer. Det er derfor, vi bliver ved, fortæller Thorkild E. Kay.

En lille pige med mørke proptrækkrøller hopper forbi gruppen af voksne. Hun ser op og siger i én smøre: How are you? I am fine, efterfulgt af et bredt smil, der afslører, at rokketænderne er væk. Det kan ingen stå for. Pigen hopper glad ind i huset, mens de voksne griner og genoptager snakken. Og der er nok at tale om.
Kilde: www.armeniainfo.am