Prøv avisen

Religionsforsker: Obligatorisk kristendom kan udløse retssag

I faget kristendomskundskab lærer eleverne både noget om kristendommen og andre religioner. Men faget lægger kun op til, at eleverne skal lære af førstnævnte, siger Karna Kjeldsen. Her ses en børnetegning fra religionsundervisningen i en 1. klasse. Foto: Mads Jensen

Ifølge religionsforsker kan Danmark risikere retssag, hvis kristendomskundskab gøres obligatorisk. Faget favoriserer nemlig kristendom, vurderer hun

I faget kristendomskundskab lærer eleverne både noget om kristendommen og andre religioner. Men faget lægger kun op til, at eleverne skal lære af førstnævnte. Den kristne tro ses ikke kun som en religion på linje med andre, men også som en nøgle til at forstå hele det danske samfund og til at lære eleverne at gøre sig eksistentielle og etiske overvejelser.

Det siger Karna Kjeldsen, som denne sommer er blevet ph.d. i religionsstudier ved Syddansk Universitet på en afhandling om kristendommens status i kristendomskundskab. Hun har i sin forskning studeret den politiske og pædagogiske debat om faget og undersøgt indholdsbeskrivelser, lærebøger og læreres planlægningsdokumenter for faget og konkluderer, at kristendom favoriseres både kvantitativt og kvalitativt.

”Der står i vejledningen til faget, at alle religioner skal formidles på en kvalitativt ligeværdig måde, selvom kristendommen fylder kvantitativt mest. Men der er masser af eksempler på, at kristendommen fremstilles og didaktiseres på en markant anden måde end andre religioner, nemlig som en religion, der har helt særlig betydning både på samfundsplan, og som via opgaver og mål får en særlig betydning for elevernes personlige dannelse,” siger hun.

Hendes afhandling kommer på et tidspunkt, hvor den mangeårige politiske debat om, hvorvidt fritagelsesbestemmelsen i faget skal ophæves, på ny er aktuel. Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) erklærede sig i forsommeren villig til at genoverveje en ophævelse, og drøftelser på et møde mellem forligspartierne i tirsdags fik kortvarigt den konservative ordfører til at tro, at der nu var en aftale om kristendomskundskab som obligatorisk fag.

Men ifølge Karna Kjeldsen vil det være problematisk at påbyde alle elever faget som rammerne er nu, netop fordi det primært bliver kristendom, som elevernes personlige dannelse i 1.-6. klasse skal ske i mødet med.

”Som fagets mål ser ud i dag, mener jeg, at der vil kunne komme en retssag ud af det, hvis kristendomskundskab bliver obligatorisk. Ikke så meget fordi salmesang, Fadervor og kirkebesøg kan indgå i undervisningen, men fordi der i mål og undervisningsmateriale primært lægges op til, at eleverne skal lære om og af kristendommen, men kun lære om de andre religioner.”

Karna Kjeldsen påpeger, at der slet ikke er målbeskrivelser for undervisning i andre religioner på de yngste klassetrin. Dette ville kunne kritiseres, hvis et obligatorisk kristendomsfag indbringes for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, ligesom det skete for den norske stat i 2007. På initiativ af daværende statsminister Kjell Magne Bondeviks parti, Kristeligt Folkeparti, havde Norge gjort faget KRL – Kristendoms-, religions- og livssynskundskab – obligatorisk, til trods for at faget fordrede dybt kendskab til kristen trospraksis, og at det blev beskrevet som den norske skoles formål at give eleverne en ”kristen moralsk opdragelse”. Norge tabte sagen.

Ifølge Karna Kjeldsen er der i Danmark to forskellige fagsyn på spil.

”I store dele af den politiske verden ser man evangelisk-luthersk kristendom som en vigtig del af elevernes samfundsmæssige dannelse, fordi kristendommen tillægges afgørende betydning for det danske værdigrundlag, den danske mentalitet, det danske demokrati og den danske velfærdsstat. Over for dette står det fagsyn, som er fremherskende blandt fagets udøvere og fokuserer på elevernes personlige dannelse gennem livsfilosofiske og eksistentielle overvejelser. Men begge fagsyn kan være problematiske, især når de kombineres i et fag, hvor kristendom kvantitativt fylder meget.”

Debatten handler altså ikke om, at nogen mener, faget skal være direkte forkyndende, som det var før 1975. Men politikere fra Dansk Folkeparti, De Konservative og Venstre ser det som et kulturfag, hvor eleverne dannes i dansk tradition og danske værdier. Lærebogsforfattere og Religionslærerforeningen ser det som et fag, hvor eleverne lærer at tænke filosofisk, eksistentielt og etisk – og er tilbøjelige til at hente inspirationen hertil fra kristendommen. Hvis borgerlige politikere sætter lighedstegn mellem kristendom og danskhed er lærebogsforfatterne tilbøjelige til at sætte lighedstegn mellem kristendom og kærlighed, lyder Karna Kjeldsens analyse.

Hendes egen tilgang er den religionsvidenskabelige, at ethvert fænomen skal behandles i et perspektiv. Salmesang i timen er ikke nødvendigvis et problem, hvis timen også indbefatter kritisk læsning af salmeteksten og gerne sammenlignende studier af sange fra andre religioner:

”Der mangler nytænkning i forhold til diskussionen om, hvordan dannelsesaspektet i faget skal vægtes i forhold til andre målsætninger. Jeg tror, man med fordel kunne studere læreplanerne for dansk- og historiefaget og se, hvordan man her afbalancerer dannelsesperspektivet i forhold til også at give eleverne analytiske og kritiske redskaber.”