Odense-imam er midtpunkt i terrorsag

PORTRÆT: Han kendte til flere af de mistænkte og blev kontaktet af politiet umiddelbart før den store aktion i Vollsmose. Men hvem er Abu Bashar egentlig?

Abu Bashar har hidtil mest gjort sig bemærket, da han sammen med imamerne Abu Laban, Ahmed Akkari og Raed Hlayhel rejste til Mellemøsten for at skaffe støtte til en protest mod Jyllands-Postens Muhammed-tegninger. -- Foto: Scanpix.
Abu Bashar har hidtil mest gjort sig bemærket, da han sammen med imamerne Abu Laban, Ahmed Akkari og Raed Hlayhel rejste til Mellemøsten for at skaffe støtte til en protest mod Jyllands-Postens Muhammed-tegninger. -- Foto: Scanpix.

Yderligtgående imam med terrorkontakter eller et vigtigt bindeled mellem Vollsmoses muslimer og det omgivende samfund?

Der er sagt og skrevet meget om den syriskfødte Vollsmose-imam Abu Bashar, og ikke mindst meget forskelligt. Men hvem er han, imamen, som på den ene side er blevet kædet sammen med en terrorsag i Tyskland, og som på den anden side blev ringet op af politiet, inden mandagens store aktion mod en gruppe terrormistænkte unge mænd i Vollsmose fandt sted?

Netop nu er Abu Bashar, med fødenavnet Mohamad Al-Khaled Samha, aktuel i forbindelse med sagen fra Vollsmose. Men ellers har han hidtil gjort sig mest bemærket, da han sammen med imamerne Abu Laban, Ahmed Akkari og Raed Hlayhel rejste til Mellemøsten for at skaffe støtte til en protest mod Jyllands-Postens Muhammed-tegninger.

Her spillede Abu Bashar en kontroversiel rolle, da han med på turen medbragte det såkaldte grisetrynebillede som et eksempel på det danske samfunds krænkelser af Muhammed.

Billedet, som for øvrigt intet havde med Jyllands-Posten at gøre, viste sig senere at stamme fra en fransk konkurrence i efterligning af griselyde.

Men trods denne sag mener en anden dansk imam, Abdul Wahid Pedersen, at Bashar må betegnes som moderat.

– Personligt har jeg kun oplevet ham som en, der tog kraftigt afstand fra ekstremisme og terror. Han er en meget lærd mand, som har en god føling med sit miljø og altid har jordforbindelse og er meget konstruktiv i sit arbejde, siger Abdul Wahid Pedersen, som ikke mener, at Muhammedsagen ændrer ved den vurdering.

– Jo, noget af materialet, som de tog med på turen, var nok udtryk for en fodfejl. Men jeg er sikker på, at Abu Bashar ikke gjorde det for at piske en stemning op. Sådan tolkes det måske udefra, men for muslimerne i Danmark virkede det mest af alt som et forsøg på bare at skaffe lydhørhed, siger Abdul Wahid Pedersen.

Men fornylig dukkede Abu Bashars navn op i endnu en kontroversiel sag. En ung tysk muslim blev anholdt og sigtet for terror, og blandt hans ting fandt man en togbillet til Odense, hvilket i nogle medier blev udlagt som en forbindelse til Odense-imamen. Men Politiets Efterretningstjeneste har efterfølgende afvist nogen forbindelse mellem den tyske og den aktuelle danske sag, og en af de tyske journalister bag sagen har efterfølgende forklaret, at man ikke kender til nogen konkret forbindelse.

Abu Bashar oplever da også selv sagen som udtryk for en mediestorm.

– Da jeg hørte, at mit navn blev nævnt i forbindelse med den tyske sag, kontaktede jeg straks politiet og tilbød at give en forklaring. For der er ingen sag for mit vedkommende, jeg har intet med den tyske sag at gøre. Og den tyske journalist bag en af historierne har da også efterfølgende bekræftet, at der ikke er konstateret nogen forbindelse, siger Abu Bashar.

Men hvad er egentlig hans kendskab til de mistænkte i den aktuelle sag? Flere af dem kom efter sigende i Islamisk Trossamfunds moske på Ørbækvej, hvor Abu Bashar er imam.

– Jeg ved, hvem de er, og har på ingen måde selv oplevet dem som ekstreme, men tværtimod som venlige, unge mennesker. Men når politiet handler som de gør, ved jeg jo ikke, om der gemmer sig noget andet bag. Det er svært for mig at udtale mig, men personligt har jeg ikke haft nogen oplevelse af, at de skulle være på vej ud i terror eller noget, der ligner, siger Abu Bashar.

Adjunkt Lene Kühle fra Aarhus Universitet har foretaget en kortlægning af de godt 100 moskeer, der findes i Danmark, og hun betegner Ørbækvejs moske som en meget religiøs moske, en "sheik-moske".

– Sheikmoskeer er typisk store moskeer, der rummer mange synspunkter, og hvor fokus ligger på imamerne. Nogle af dem har været radikale, salafistiske imamer. Men det er vigtigt at understrege, at ikke alle salafister sympatiserer med terror, siger Lene Kühle til dagbladet Politiken og understreger samtidig, at Abu Bashars moske er en meget udadvendt moske.

– Ørbækvej-moskeen har generelt været en meget udadvendt moske, der blandt andet har fået mange besøg fra skoleklasser. Den er mere danskorienteret og har for eksempel en gang imellem fredagsbønner på dansk, lyder det fra Lene Kühle.

Udover jobbet i moskeen er Abu Bashar også ansat som fængselspræst i Nyborg Statsfængsel. Flere aviser skrev i går, at det job nu er i fare på grund af den aktuelle sag. Fængslets ledelse ønsker ikke at kommentere sager vedrørende enkelte medarbejdere, men oplyser dog, at fængslet skal spare penge og i den forbindelse vil se på, om der skal ske ændringer i forhold til funktionen som fængselsimam.

rasmussen@kristeligt-dagblad.dkFakta

Abu Bashar

**Født i Syrien i 1958. Kom til Danmark i 1994 som politisk flygtning, er nu dansk statsborger. Gift og har fem børn (bruger af og til også sit fødenavn Mohamad Al-Khaled Samha).

**Er ansat som fængselsimam i Nyborg Statsfængsel. Var leder af den delegation, der efterfølgende blev voldsomt kritiseret for sin rundtur i en række arabiske lande, hvor de forsøgte at skaffe opbakning til protesterne mod Muhammed-tegningerne. I den forbindelse blev Abu Bashar personligt kritiseret for at have medbragt et billede af en mand med grisetryne. Billedet viste sig senere at stamme fra en fransk "grisehyler"-konkurrence.

**Imam i Det Islamiske Trossamfunds moske i Odense. Arbejder desuden med integrationsprojekter og dialogmøder mellem islam og kristendom.