Dansk Folkeparti har jævnligt fremsat ønsket om at få sendt udviste kriminelle udlændinge til en isoleret ø. Og nu bliver det en realitet. I forbindelse med finansloven for næste år har regeringen og DF aftalt, at udviste kriminelle udlændinge skal sendes til et nyt udrejsecenter på øen Lindholm, der ligger i Stege Bugt ud for det sydlige Sjælland.
”Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om, at udlændinge på tålt ophold og udviste kriminelle ikke længere skal indkvarteres på Kærshovedgård. Regeringen og Dansk Folkeparti er derfor enige om at igangsætte arbejdet med at etablere et nyt udrejsecenter, som placeres på Lindholm i Stege Bugt,” lyder det i aftaleteksten.
Og spørger man Morten Lisborg, migrations- og asylekspert og medejer af firmaet Migration Management Advice, som blandt andet har rådgivet Socialdemokratiet i asylpolitiske spørgsmål, kan det på sigt hjælpe til, at flere personer kan sendes hjem.
”Hvis der bliver gjort alvor af det her, tror jeg bestemt, det kan have en effekt,” siger Morten Lisborg og uddyber:
”Ofte er problemet, at hjemlandene ikke vil tage imod dem, eller at de for eksempel frygter for deres liv eller hævder at frygte for deres liv. Det er en vurdering af den enkelte asylansøger, hvilke risici der er ved at vende tilbage, så hvis du gør forholdene tilpas vanskelige ved for eksempel at begrænse deres bevægelsesfrihed, er det klart, at det kan have en effekt,” siger han.
Målgruppen for udrejsecentret på Lindholm bliver udlændinge på tålt ophold, udlændinge, der er udvist på grund af kriminalitet eller af hensyn til statens sikkerhed, fremmedkrigere samt afviste asylansøgere, der dømmes for overtrædelse af straffe- loven.
Disse udlændinge har tidligere været pålagt meldepligt på udrejsecenteret Kærshovedgaard i Bording ved Ikast i Midtjylland, men skal fra 2021, hvor udrejsecentret forventes etableret og klar til brug, indkvarteres på øen Lindholm. Og udover at flere personer på tålt ophold i fremtiden kan sendes ud, kan udrejsecenteret på øen også få en tryghedsskabende virkning.
Ib Boye Lauritsen er borgmester for Venstre i Ikast-Brande Kommune, og han fortæller, at de kriminelle udlændinge i længere tid har skabt utryghed i området.
”Når du har et lille samfund, som Bording jo trods alt er, og du så har et center med 260 mennesker, fylder de jo forholdsvis meget. Nogle af dem, der er på tålt ophold, ved vi jo sandsynligvis er mennesker, der har begået kriminalitet. Og så har vi kriminelle afviste asylansøgere, og det er en belastning for lokalområdet,” siger Ib Boye Lauritsen.
Hos Institut for Menneskerettigheder kan man ikke udelukke, at tiltaget holder sig inden for konventionerne. Det kommer an på, hvordan det udføres i praksis, mener Louise Holck, der er vicedirektør på instituttet.
”Jeg vil sige, at det lyder ganske vidtgående, men en endelig menneskeretlig vurdering afhænger af, hvordan man konkret vil udmønte det. Der vil man skulle vurdere, om der er tale om et så intensivt indgreb i bevægelsesfriheden, at det er sidestillet med egentlig frihedsberøvelse,” siger hun.
Finansminister Kristian Jensen (V) fastslår, at ”der ikke bliver tale om et fængsel”,
”Der vil være en færgedrift frem og tilbage til øen, men færgen vil ikke sejle i døgndrift, og man skal være på udrejsecentret om natten. Så vi har mere styr på, hvor de er henne,” sagde han til Ritzau ved præsentationen af finansloven.