Når regeringen i 2021 forventes at have tage et nyt udrejsecenter i brug på øen Lindholm i Stege Bugt i det sydlige Sjælland, rykker en lang række dømte kriminelle mennesker ind på øen, der vil være døgnbevogtet af politi og forbundet med resten af Sjælland via en færgeforbindelse.
Beboerne bliver personer på tålt ophold – udviste kriminelle udlændinge og personer, der vurderes at udgøre en trussel for statens sikkerhed, samt personer, der har begået krigsforbrydelser eller anden alvorlig kriminalitet i deres hjemland, men som ikke kan sendes hjem af hensyn til deres sikkerhed, eller fordi de selv eller deres hjemland ikke vil samarbejde om hjemsendelse. Også afviste asylansøgere, der under deres ophold på et udrejsecenter som Kærshovedgård i Midtjylland på eller omkring centret begår kriminalitet, skal bo på Lindholm. Samtidig skal øen huse fremmedkrigere, der har fået inddraget deres opholdstilladelse.
Men hvad er de udviste udlændinge egentlig dømt for?
Peter Vedel Kessing, der som jurist og seniorforsker hos Institut for Menneskerettigheder har set nærmere på øen og dens kommende beboere, siger, at selvom der i dag skal mindre til for at få en udvisningsdom end for 10 år siden, vil flere af beboerne være folk, der har begået alvorlig personfarlig kriminalitet.
”Der skal ikke nødvendigvis så meget til for at blive udvist, men nogle af dem er selvfølgelig virkelig hårde forbrydere,” siger Peter Vedel Kessing.
En beboer kan blive den meget omtalte Danny Abdalla, bandelederen, der for nylig fik sin tredje udvisningsdom, da han blev dømt skyldig i 36 tilfælde af blandt andet skyderi, voldtægter og narkobesiddelse, hvorfor han nu har fået en fængselsstraf på 12 år. Han kan nemlig – som situationen er nu – ikke udvises, da man frygter for hans sikkerhed i hans hjemland Libanon.
”Sådan en som Danny Abdalla ender på tålt opholdt efter endt straf, indtil der på et tidspunkt sker noget i hans hjemland, der gør det sikkert at rejse hjem. Men det kan have lange udsigter,” siger Peter Vedel Kessing.
En anden beboer på den syv hektar store ø kan blive den irakiske kurder Ahmad Khaldhahi, som i 2007 i fællesskab med to andre planlagde bombeangreb, der skulle ramme Christiansborg, Morgenavisen Jyllands-Posten og Rådhuspladsen i København. Indtil videre har han boet på Udrejsecenter Kærshovedgård. Også somalieren Muhudiin Mohamed Geele, der blev idømt udvisning for i 2010 at bryde ind i hjemmet hos Kurt Westergaard, som står bag en af Muhammed-tegningerne, og forsøge at angribe ham med en økse, er en mulig beboer.
Der er lige nu 75 personer på tålt ophold i Danmark ifølge tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet. TV 2 har foretaget en opgørelse, der viser, at 18 er dømt for narkokriminalitet, 18 er dømt for krigsforbrydelser eller alvorlige forbrydelser i hjemlandet, 12 er dømt for sædelighedsforbrydelser som voldtægt, mens 8 er dømt for drab eller drabsforsøg. Størstedelen af personerne er fra Syrien, Iran og Afghanistan.
Peter Vedel Kessing påpeger, at der også vil komme beboere til, der bliver dømt for mildere kriminalitet, såsom besiddelse af hash eller kokain, mens de opholder sig på et andet udrejsecenter end Lindholm.
”Så det er en meget blandet gruppe. Der kan være nogle, der har begået meget lidt ikke-personfarlig kriminalitet, som går sammen med hærdede mordere,” siger han.
Peter Vedel Kessing skeler også til sagen om Elias Karkavandi, der i 2006 fik en dom på halvandet års fængsel samt udvisning og endte på tålt ophold efter at have stået vagt for narkotikahandlere på fristaden Christiania i København. Elias Karkavandi endte med at få dommen omstødt, således at han ikke længere står til udvisning. På den nuværende liste over kriminelle udlændinge på tålt ophold findes da også eksempelvis en udvist syrisk mand, der har afsonet en dom på kun 20 dages fængsel for trusler.
Peter Sneftrup er tidligere enhedschef på Udrejsecenter Kærshovedgård. Han blev kort tid efter deltagelse i en dokumentar om centret fritstillet i slutningen af 2017, men kan berette om stor forskel på, hvordan de de mest hærdede kriminelle på udrejsecentret opførte sig:
”Nogle af dem er jo hærdede forbrydere, det er der ingen tvivl om. Man skal passe på med at skære folk over den samme kam, men nogle af dem er dybest set ligeglade med det danske samfund, vores regler og normer. Der var mange af de almindelige asylansøgere, dem, der bare er er blevet vejet og fundet for let og ikke har krav på asyl i Danmark, og som bare er havnet på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, som var meget utrygge ved nogle af de her banditter,” siger han og giver et eksempel:
”Der var en gut, der havde det erklærede mål at lave hærværk hver dag, indtil han kunne hjemsendes. Det overholdt han med stor ildhu. Hvis der er én vaskemaskine, alle skal benytte sig af, og han laver hærværk på den hver dag, går det ud over alle. Og de bor jo, havde jeg nær sagt, dør om dør,” siger Peter Sneftrup.