Prøv avisen

Øget social kløft blandt danske børn

Ny undersøgelse viser, at børn og unge, der boede i fattige familier i 2013, led flere afsavn end fattige børn og unge i 2009. Samtidig har børn og unge fra indvandrermiljøer markant dårligere opvækstbetingelser end deres danske jævn-aldrende. Arkivfoto fra børnehave. Foto: Claus Bech/Scanpix

Mens en stor gruppe børn trives og bliver sundere, så er de socialt dårligst stillede børn blevet mere udsatte end for fire år siden. Det er især indvandrerbørn, som lider afsavn, viser ny rapport

Mens en stor gruppe danske børn og unge opfører sig mere fornuftigt og lever sundere, er en lille gruppe socialt dårligt stillede børn blevet mere udsatte end for fire år siden.

Det viser en ny rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), som tegner et billede af en øget social polarisering blandt børn og unge.

Andelen af såkaldt langtidsfattige børn, hvis familier i mere end tre år har befundet sig under fattigdomsgrænsen, er steget fra 1,5 procent i 2007 til 2 procent i 2011. Undersøgelsen viser, at børn og unge, der boede i fattige familier i 2013, led flere afsavn end fattige børn og unge i 2009. Samtidig har børn og unge fra indvandrermiljøer markant dårligere opvækstbetingelser end deres danske jævn-aldrende.

4 ud af 10 børn med etnisk minoritetsbaggrund vokser op i familier, hvor ingen voksne er i arbejde.

Blandt børn med dansk baggrund er det tilsvarende tal 7 procent.

I undersøgelsen er cirka 7700 børn på 3, 7, 11, 15 og 19 år blevet fulgt i spørgsmål om fysisk og mental trivsel og velfærd. Desuden baserer undersøgelsen sig på registeroplysninger fra 336.000 danskere.

”Vi ser en tendens til polarisering. Der er sket en lille stigning i børnefattigdom, når vi måler fra lige før finanskrisen til efter den økonomiske afmatning i 2011. De nærmere analyser viser, at de fattige børn og unge lider flere afsavn end for fire år siden. Samtidig viser vores undersøgelse, at etniske minoritetsbørn fire gange så ofte som danske børn oplever lav velstand i familien,” fortæller programleder ved SFI, Mai Heide Ottosen.

Hun understreger, at børnefattigdommen især er koncentreret blandt børn og unge i indvandrerfamilier samt blandt børn af enlige og børn af arbejdsløse.

Den ny rapport er blandt andet finansieret af Bikubenfonden, der hvert år donerer godt 30 millioner kroner til sociale projekter.

Direktør i Bikubenfonden, Søren Kaare-Andersen, peger på, at en lille gruppe udsatte børn og unge har fået det dårligere til trods for, at samfundet bruger mange ressourcer på at hjælpe socialt udsatte familier.

”Noget tyder på, at hjælpen ikke fungerer godt nok, og vi tror, det kan gøres bedre. Mange steder i den sociale hjælpeindsats vil man gerne opfinde tingene selv. Vi oplevede for eksempel inden for den samme måned at få ansøgninger fra tre organisationer, der ville lave lektiecaféer. Nogle af initiativerne foregik oven i købet i den samme gade. Der er brug for, at både kommuner, ministerier, fonde og frivillige organisationer går sammen og på baggrund af fælles målsætninger skaber hold-bare indsatser, hvor man i højere grad deler viden og erfaringer,” siger Søren Kaare-Andersen.

Formand for Børne-sagens Fællesråd, René Skau Björnsson, er enig i, at der er brug for langt mere koordinering i hjælpen til de dårligst stillede familier.

”Vi oplever, at væsentlig flere familier med massive sociale problemer søger julehjælp og konfirmationshjælp. Samtidig ser vi et stigende antal enlige mødre blandt etniske minoriteter. Der bruges rigtig mange offentlige og private midler på udsatte familier, men der mangler ofte videns-opsamling og samtænkning af indsatsen,” siger René Skau Björnsson.