Prøv avisen
Reportage

Økologisk landbrugsskole hitter blandt byboere

Andrea Jo Kabongo er opvokset i København, men nyder i dag tilværelsen på landet. Ambitionen er at starte et socialøkonomisk landbrug. – Fotos: Julie Meldhede Kristensen.

På Kalø Økologisk Landbrugsskole er otte ud af ti af skolens nye landmandsstuderende fra byerne. Men hvorfor vælger byboere at bryde deres tilværelse op i byen og søge mod markerne? De mangler mening i bylivets hektiske hverdag, forklarer tre studerende

Under en skinnende efterårssol går en gruppe mennesker og hiver kartofler op af jorden på marken, andre er i færd med at øve sig i at køre traktor, og en tredje gruppe bliver undervist i, hvordan man klipper køers klove med øvelse på en død ko. Sådan kan en hverdag se ud på Kalø Økologisk Landbrugsskole, der ligger midt i Djurlands grønne og bakkede landskab med det skinnende blå hav som nabo. Her er der netop begyndt 51 nye elever, og usædvanligt kommer 40 af de nye elever fra byerne, primært København, Aarhus og Aalborg, foruden de internationale elever. Dermed bryder landbrugsskolen med det traditionelle billede af landbrugselever som værende fra landbrugshjem. Selvom det også er muligt at tage valgfag i økologi på andre landbrugsskoler, er Kalø Økologisk Landbrugsskole den eneste landbrugsuddannelse, der fokuserer 100 procent på økologi i Danmark. Derfor er skolen så populær blandt byboere, mener skolens forstander Nikolaj Houkjær.

Det er også den primære årsag til, at 25-årige Andreas Domenguez Simonsen, som er fra Aalborg og opvokset i en akademikerfamilie, befinder sig på Djurslands marker, selvom han ikke har meget erfaring med landet.

”Den måde, fårene græsser på, er godt for organisk materiale,” forklarer han, som er en måned inde i landmandsuddannelsen og kigger over på en gruppe brægende får.

Sammen med Andreas Domenguez Simonsen går 30-årige Andrea Jo Kabongo og 46-årige Anna Agger også på Kalø Økologisk Landbrugsuddannelse. Fælles for dem er, at de kommer fra to af Danmarks største byer, København og Aalborg, men de følte alle en meningløshed i storbyernes hverdagstrummerum.

”Jeg følte mig fremmedgjort over for livet i byen. Alt var blevet så rationaliseret. Derfor prøver jeg at finde en anden vej i livet, hvor jeg har en kontakt med det, jeg laver, og føler en større mening,” siger Anna Agger.

Hun var tidligere bosat i København og havde i mange år fokus på sin karriere som lektor i pædagogik ved pædagoguddannelsen ved Københavns Professionshøjskole. Men hun er ikke i tvivl om, at Djurlands bølgende bakker er bedre for hende end hovedstadens tætbefolkede liv.

”Jeg føler mig mindre overset her. I København er der mange mennesker, men man kan sagtens gå rundt uden at kigge hinanden i øjnene. Man er ikke på samme måde forbundet. Her er det mere enkelt, og det, man beskæftiger sig med, er konkret. Måske er moderne mennesker for overstimulerede,” siger Anna Agger, der begyndte på uddannelsen i august.

Det nikker Andrea Jo Kabongo genkendende til. Hun har egentlig en bachelor i natur- og kulturformidling og var engageret i København i Nørrebros kulturliv, men flyttede til Kalø for et år siden, da hun savnede frisk luft i lungerne.

”Jeg havde brug for ro. Hænderne i jorden” siger Andrea Jo Kabongo og tilføjer:

”Der er en anden fart i byen. Man skal præstere mere, og der er flere mennesker at sammenligne sig med. Nogle gange spørger folk, om verdenen lukker sig om mig her på landet. Men jeg synes, byen lukkede sig om mig. Det behøver ikke at være kedeligt at stikke hænderne i jorden og sige: Nu er jeg her. For det kan åbne for en masse ting. Der kan sagens være spændende events (begivenheder, red.) og fællesskaber på landet.”

For Andreas Domenguez Simonsen, som har en bachelor i antropologi, er det især miljøet, der har trukket ham til Kalø. Han er optaget af, hvordan man finder løsninger på fremtidige klimaudfordringer, men finder også en eksistentiel ro på landet.

”Det med bare nogle gange at stå og sortere nogle løg – det rodfæster dig,” siger Andreas Domenguez Simonsen og fortsætter:

”Jeg oplever, at vi har et areligiøst samfund, og at det er op til én selv at finde mening i livet. For mig er meningen blevet ansvaret. Man har fået et liv med gode omstændigheder, og så er det dit ansvar at give det videre. At se sig selv som en del af et større økosystem.”

Alle tre er enige om, at de ikke ønsker at være en del af det konventionelle landbrugserhverv, som det er i dag. Tværtimod er fællesskabet vigtigt for dem, og de tænker over, hvordan de kan etablere et socialøkonomisk landbrug.

”Jeg har ikke behov for det materialistiske, og jeg vil heller ikke ind i det hamsterhjul, som jeg oplevede i byen. Så ville jeg ikke have tid til at se koen i øjnene og ae den lidt. Vi skal have en form for landbrug, der er mere socialt bevidst,” siger Anna Agger.

Det er også ønsket for Andrea Jo Kabongo:

”Man tilpasser byen sine individuelle behov, hvorimod man selv er nødt til at tilpasse sig naturen og dens rytme på landet.”

Hun plukker et lille gult bær, et ananaskirsebær, der netop er ved at modne.

Der bliver undervist i traktorkørsel på Kalø Økologisk Landbrugsskole.
Selvom 25-årige Andreas Domenguez Simonsen kommer fra en akademikerfamilie i Aalborg, er han som miljøentusiast netop startet på landmandsuddannelsen.
30-årige Andrea Jo Kabongo fra København drømmer om at blive en del af et socialøkonomisk landbrugsfællesskab.
Anna Agger på 46 har i mange år haft en tilværelse i hovedstaden som lektor på pædagoguddannelsen. Men i dag søger hun fællesskabet og tror på at finde det i landmandsgerningen.
Flere byboere søger mod markerne for at blive landmænd.