Økonomien er ikke blå bloks sikre kort

Blå partier opfattes ofte som gode til økonomi, men røde partier betragtes som gode til velfærd. Men virkeligheden er mere nuanceret

Ifølge Peter Nedergaard er der flere usikkerheder forbundet blå bloks økonomi.
Ifølge Peter Nedergaard er der flere usikkerheder forbundet blå bloks økonomi. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix.

Der har traditionelt været stor forskel på, hvordan vælgerne opfatter, hvad der er de enkelte partiers styrkeområder. Helt overordnet opfattes partierne i rød blok som regel som gode til at sikre borgerne bedre velfærd og socialpolitik. Omvendt har de blå partier ofte haft ejerskab til en fornuftig nationaløkonomi og erhvervspolitik. Det er det overordnede billede.

Dykker man lidt ned under dette, fremkommer der flere nuancer. De Radikale i rød blok opfattes traditionelt også som et parti med ansvarlig økonomisk politik. Og Dansk Folkeparti gjorde i sin storhedstid et nummer ud af, at man havde en socialpolitik, som var på linje med Socialdemokratiets eller endda til venstre herfor.