Prøv avisen

Økonomien kommer sig aldrig helt over en virus

"Der er en del af det, der bliver tabt under sådan en virus, som ikke kan vindes tilbage. Det er typisk inden for servicesektoren. Mange rejser, arrangementer, restaurations- og teaterbesøg, sportsbegivenheder og så videre bliver aflyst. Alt det kommer ikke altid tilbage," fortæller ekspert. På billedet ses en aktiehandler på den koreanske børs KOSPI. Foto: Stringer/Reuters/Ritzau Scanpix

Coronaepidemien påvirker verdensøkonomien voldsomt på kort sigt. I værste tilfælde med helt op til astronomiske 7000 milliarder kroner, skønner analysebureau. Normalt fortager effekten af den slags epidemier sig dog hurtigt

Det kan virke profant at gøre en international epidemi som covid-19 op i kolde tal om økonomi, job, pensioner og vækst, når det handler om en sygdom, som i en del tilfælde fører til døden. Men den slags overvejelser går alverdens børsmæglere næppe højt op i, når de sidder foran deres skærme og køber og sælger værdipapirer.

I øjeblikket har de fleste travlt med at sælge, og det får kurserne på børserne til at falde. Formuer svinder ind, og pensionsopsparinger bliver mindre værd. Muligvis vil de inden for nogle uger eller måneder pludselig begynde at stige kraftigt igen. Et V-formet opsving, kalder Nordeas cheføkonom Helge J. Pedersen det.

Børserne er i panik over de mulige økonomiske konsekvenser af coronaepidemien, covid-19, som begyndte i Kina, men hvor der nu er konstateret udbrud i stort set hele den vestlige verden, og mange andre steder i Fjernøsten og Mellemøsten.

Går det som ved tidligere epidemier, kan man dog forvente, at virussen går i sig selv, færre bliver smittet, og flere overlever. Så vil man nå bunden, og kurserne vil meget hurtigt bevæge sig op ad V’ets højre ben. De kommer bare aldrig helt op igen til det niveau, hvor det venstre ben begyndte.

”Der er en del af det, der bliver tabt under sådan en virus, som ikke kan vindes tilbage. Det er typisk inden for servicesektoren. Mange rejser, arrangementer, restaurations- og teaterbesøg, sportsbegivenheder og så videre bliver aflyst. Alt det kommer ikke altid tilbage,” siger Helge J. Pedersen.

En større usikkerhed knytter sig til, hvor længe epidemien vil vare, og hvor mange menneskeliv den vil tage med sig. Økonomer ved det internationale analysebureau Oxford Economics anslår i en ny rapport, at den kan skære omkring 7000 milliarder kroner af verdens samlede bruttonationalprodukt, hvis epidemien udvikler sig til egentlig pandemi med millioner af døde. Det svarer til et fald på 1,3 procent af bruttonationalproduktet, hvilket ville være næsten en halvering af den årlige stigning, der ellers ville have været.

Der er flere årsager til, at de økonomiske konsekvenser af virussen kan blive voldsomme. En af dem er verdens enorme samhandel. Kina er blevet dominerende, og mange virksomheder er i dag afhængige af at kunne producere varer eller dele af deres produkter i Kina. I 2003 udbrød sars-smitten også først i Kina, men dengang var landets betydning for verdenshandelen langt mindre, end den er i dag.

Helge J. Pedersen forklarer, at det også kan få betydning for virksomhedernes finansiering. Hvis en dansk virksomhed mangler varer fra en underleverandør i et geografisk område, der er lukket ned på grund af virus, må den virksomhed måske stoppe sin produktion. Så kan den heller ikke få betaling for sine varer, og så risikerer den at få problemer med igen at betale sine kreditorer. Det minder om dominobrikker stillet op på række, som alle vælter, hvis man vælter den første brik. Det kan i yderste konsekvens skabe en ny likviditetskrise, som den man oplevede under finanskrisen i 2008.

Derfor er et muligt scenarie, at både den europæiske og den amerikanske centralbank træder til og skaber lettere adgang til at låne penge.

Cheføkonom Erik Bjørsted fra Arbejdernes Erhvervsråd peger ligesom sin kollega på, at epidemier normalt ikke får langvarige konsekvenser, og det ville overraske ham, hvis det sker med den nuværende epidemi.

”Men den kommer på et ubelejligt tidspunkt. Der har været et håb om, at Tyskland var ved at være ovre det værste, og at virksomhederne var begyndt at tro på fremtiden, men det tyder det ikke på nu. Udbruddet kommer oven på den internationale usikkerhed, som Brexit og handelskrigen mellem Kina og USA har skabt. I det lys er udbruddet af coronavirussen ekstremt uheldigt,” siger han.

Erik Bjørsted nævner også, at de store fald i aktiekurserne kan sætte sig i realøkonomien på længere sigt. Det sker, hvis forbrugernes tillid til fremtiden begynder at falde, og virksomhederne investerer mindre.

”Men der skal alligevel meget til, før man kan måle permanente effekter for økonomien. Det tror jeg ikke, der kommer, i hvert fald ikke herhjemme, hvor vi for eksempel har en langt mere robust realøkonomi end forud for finanskrisen,” understreger han.