Prøv avisen

Økonomisk erstatning ved børns død vækker bekymring

Ifølge Patienterstatningen sker det årligt for 5-10 forældrepar, men de har ofte ikke ret til erstatning. Det vil regeringen ændre på. Modelfoto

Det Etiske Råds formand kalder det en ”forfladigelse af menneskelivet” , når regeringen nu vil sikre forældre en erstatning på 162.000 kroner, hvis deres barn dør på grund af fejl i sundhedsvæsenet. Patientsammenslutning glæder sig over tiltaget

Det kan være umuligt at sætte pris på den sorg, man kan opleve ved at miste et barn. Alligevel er regeringen og Dansk Folkeparti enige om, at forældre bør modtage en økonomisk kompensation, hvis deres barn dør som følge af en skade påført i sundhedsvæsenet.

Ifølge Patienterstatningen sker det årligt for 5-10 forældrepar, men de har ofte ikke ret til erstatning. Det skyldes, at udgifter til begravelsen som regel er det eneste økonomiske tab, som forældrene lider. Beløbet er ofte under 10.000 kroner og falder derfor under bagatelgrænsen.

Retstilstanden for disse forældre er ifølge regeringen ”hverken hensigtsmæssig eller retfærdig”, fremgår det af det fremsatte lovforslag, som har førstebehandling i Folketingssalen i dag, tirsdag. Derfor skal forældrene fremover kompenseres med 162.000 kroner. Det er taksten ifølge Erstatningsansvarsloven, som kan udbetales i visse sager, hvor en person afgår ved døden som følge af en erstatningsberettiget skade.

Formand for Det Etiske Råd og overlæge ved Rigshospitalets neonatalafdeling Gorm Greisen erkender, at det naturligvis er en tragisk situation at miste et barn. Men han er alligevel betænkelig ved forslaget, eftersom det ifølge ham gør op med den grundtanke, at erstatninger er til for at dække økonomiske tab. I et høringssvar til lovforslaget har rådet derfor udtrykt sin bekymring.

”Tabt arbejdsevne er ret nemt at gøre op, fordi det er lig med tabt indkomst, som man kompenserer for. Det er to meget sammenlignelige størrelser. Men det er principielt nyt, at man giver forældre, som har mistet et barn, økonomisk kompensation. Hvis man gør de efterladtes sorg op i penge, kan det føre til en forfladigelse af menneskelivet,” siger han.

Det kan være svært at have noget imod, at disse forældre får flere penge til at tage mere fri, får et flottere gravsted, mere psykologhjælp eller en rejse som et slags plaster på såret, siger Gorm Greisen.

Men han frygter, at åbningen for erstatninger vil rejse spørgsmålet om, hvilke tragedier der bør udløse økonomisk kompensation fra samfundet.

”Samfundet kan ikke kompensere for alle livets uretfærdigheder. Denne tankegang kan blive begyndelsen på en lang historie.”

Hos Danske Patienter , der er paraplyorganisation for patient- og pårørendeforeninger i Danmark, hilser man derimod forslaget velkommen.

”Tabet af et barn er ubærligt, og det kan ikke opvejes af en økonomisk erstatning, men det kan give luft til familien i en meget presset situation. Man kan forestille sig, at nogle kan have brug for at få mere fri fra arbejdet, mens andre vil bearbejde sorgen ved at rejse med familien,” siger Danske Patienters vicedirektør, Annette Wandel.

Det fremsatte lovforslag skal også sikre, at forældrene får tilbud om gratis psykologhjælp. Særligt den del bakker Danske Patienter ”virkelig op om”. Til gengæld er man skeptisk i forhold til kravet om, at henvisningen til behandlingen i de fleste tilfælde skal udstedes efter seks måneder.

”Dette krav bør ophæves, fordi reaktioner og behov for hjælp kan komme på senere tidspunkter,” siger Annette Wandel.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) fortæller, at forslaget ikke handler om at sætte pris på et menneskeliv, men derimod at sikre mere ligestilling på området. I dag vil efterladte til eksempelvis en ægtefælle modtage en større godtgørelse, og ministeren kan ikke se, hvorfor det ikke skulle gælde forældrepar, som mister et barn. Derfor vil kompensationen også blive den samme, som den i en række tilfælde vil være, hvis man mistede en ægtefælle eller samlever:

”Det er for at gøre op med den følelse af uretfærdighed og urimelighed, som den forskel i godtgørelsen udløser hos forældrene. Godtgørelsen vil aldrig svare til det liv, man har levet og kunne have levet med sit barn. Men den økonomiske kompensation kan bruges til at komme lidt ovenpå igen og tage et afbræk fra den hverdag, de står i.”

Men når der sædvanligvis udbetales erstatninger, skyldes det tabt arbejdsfortjeneste, eller at den afdøde har forsørgerpligt. Er dette ikke udtryk for en ny tankegang, hvor man udbetaler erstatninger til folk, som det er synd for?

”Jeg mener ikke, at man kan gøre det op på den måde. Folk, der står i den situation, kan bekræfte, hvor ondt det gør som forældre at miste sit barn, fordi man har så mange drømme og forventninger om, at ens børn skal overleve en selv. Det er så ubegribeligt og så uforståeligt. Nogle forældre har fået den opfattelse, at ens barn er mindre værd end en ægtefælle, og jeg synes, at vi tager hånd om den uretfærdighed.”