Økonomisk fritidsstøtte kan ikke stå alene

Ydelseskommissionen blev nedsat af regeringen i 2019. Kommissionen fremlagde med formand Torben Tranæs i spidsen den 31. maj sit bud på, hvordan regeringen kan lette kontanthjælpssystemet og løfte flere børn ud af fattigdom. (Arkivfoto) Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Fodboldtræning, lejrskole og biografture med vennerne er for mange børn og unge, hvis forældre er på overførselsindkomst, ikke en mulighed.

Derfor anbefalede Ydelseskommissionen i slutningen af maj, at børn fra trange kår skal tildeles et månedligt tilskud på 450 kroner. Pengene skal øremærkes børns fritid. Og de skal sikre, at udsatte børn kan dyrke forenings- og fritidslivet på lige fod med deres jævnaldrende.

Regeringen ventes at tage stilling til forslaget i efteråret. Men implementeres fritidstillægget - og skal ordningen blive en succes - bør man gøre mere end blot at overføre penge og kræve dokumentation for, hvordan de er brugt.

Det mener blandt andre organisationen Mødrehjælpen.

- Det kan ikke stå alene, tror jeg. Og jeg frygter, at hvis det bliver sådan, at familierne selv skal søge, så kan det afholde nogen, fordi de mangler overskud, siger direktør Ninna Thomsen.

- Det er forældre, som måske grundet psykisk sygdom eller kroniske smerter mangler overskud i hverdagen og ikke har kræfterne til at sørge for, at drengen kommer til fodboldtræning og kampe i weekenden, eller at pigen kommer til spejder.

Der skal mere samspil med lokale aktører til, mener hun. For at sørge for, at børnene kommer ud ad døren og bliver en del af fællesskabet.

Og her kunne man lade sig inspirere af en i mange kommuner allerede eksisterende model: Fritidspasordningen.

Ifølge en undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut fra 2019 tilbyder 63 af landets 98 kommuner et fritidspas eller noget lignende til kommunens mest udsatte børn.

Her kan forældre, andre omsorgspersoner eller foreninger søge om økonomisk hjælp til deres børns kontingent i eksempelvis spejderklubben eller gymnastikforeningen.

En af de kommuner er Fredericia, hvor omkring 250 børn og unge lige nu benytter sig af tilbuddet. Det er ikke kun økonomisk støtte, de får. Kommunen laver opstartssamtaler og har ansatte med, som sørger for, at barnet kommer godt i gang i den nye klub. Og de følger løbende op på, hvordan det går.

Det fortæller Min Guldberg Hansen. Hun er socialpædagogisk fritidskoordinator og ansvarlig for fritidspasset i Fredericia Kommune.

- Min erfaring gennem ti år tilsiger mig, at samtaledelen er afgørende for deltagelsen og for at fastholde børn og unge i fritidsaktiviteten, siger hun.

Min Guldberg Hansen er bekymret for, at Ydelseskommissionens forslag betyder, at familierne blot får pengene i hånden.

- Hvis man udelukkende tænker, at det skal basere sig på et økonomisk tilbud, er jeg overbevist om, at der kan gå noget tabt.

- Nogle af de allermest udsatte kunne måske ende med slet ikke at få hjælpen indløst.

Den pointe bliver bakket op af Ninna Thomsen fra Mødrehjælpen. Hun mener dog, at Ydelseskommissionens forslag vil hjælpe flere, end fritidspasset formår. Fordi det sikrer en vis lighed.

- I virkeligheden vil en kombination af de to ordninger være optimal, siger hun.

35 kommuner havde ifølge undersøgelsen fra Idrættens Analyseinstitut i 2019 ingen ordning, der hjælper børn til foreningslivet.

/ritzau/