Prøv avisen

Økonomisk redningstjeneste flyver i tæt tåge: Her er mulighederne

Tegning: Rasmus Juul.

Ikke igen. Verdens regeringer vil gøre alt for at undgå en ny finanskrise og hælder milliarder ud for at stabilisere økonomien under coronakrisen. Det er bare et af redskaberne i værktøjskassen, som Kristeligt Dagblad gennemgår her. Usikkerheden er stor

Plonk. Man ser det for sig. En af Forsvarets store helikoptere er lige passeret hen over taget og har smidt en stor sæk ned i baghaven. En sæk fyldt med pengesedler. Ovre hos naboen sker det samme, og hos den næste det samme igen.

I praksis foregår det ikke helt sådan. Men billedet illustrerer grundidéen i en af de metoder, regeringer og centralbanker verden over i disse dage kaster sig over for at afbøde de værste følgevirkninger af coronaepidemien.

”Helikopterpenge” kalder økonomerne det. Frygten er, at krisen bliver værre end finanskrisen i 2008 med tilbagegang, arbejdsløshed og langvarig recession, måske ligefrem en økonomisk depression.

Men hvilke værktøjer har de at gribe ud efter, regerings- og centralbankcheferne?

Herhjemme blev regeringen og alle partier i Folketinget i torsdags i sidste uge enige om at tage et historisk nyt skridt i dansk politik. Statskassen blev åbnet på vid gab. Politikerne vil ”gøre det, der skal til” for at imødegå de økonomiske konsekvenser af coronakrisen. Hidtil uset stilles en økonomisk støtte i udsigt til virksomheder, medarbejdere, arbejdsløse og studerende uden nogen øvre økonomisk ramme for staten.

Finansminister Nicolai Wammen (S) talte om, at det kunne blive et trecifret milliardbeløb, og førende økonomer havde forud foreslået en statslig coronapulje på 300 milliarder kroner. De foranstaltninger, regering og Folketinget nu er enige om, kan vise sig at blive endnu dyrere, lod både finansministeren og Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen (V) forstå.

Målet er at holde samfundsøkonomien flydende, indtil virussen forhåbentlig er nedkæmpet, og dagligdagen genetableret. Kristeligt Dagblad har talt med to økonomer for at få deres vurdering af de økonomiske redskaber i værktøjskassen og muligheder for at lykkes med missionen. Det er finansanalytiker og nationaløkonom Frank Hvid Petersen og leder af Danske Banks afdeling for makroøkonomi og nye markeder, Jakob Ekholdt Christensen.

Helt overordnet peger de på to håndtag, man kan dreje på: Finanspolitikken og pengepolitikken. Under hvert af dem sidder der yderligere forskellige håndtag, men nogle af dem er allerede drejet i bund, og andre kan det være farligt at skrue alt for hårdt på.

Finanspolitik

Det er regeringernes og parlamenternes domæne. Økonomer har gennem tiden været vildt uenige om, hvad finanspolitikken kan bruges til, når det kommer til krisestyring. Hvis man lemper finanspolitikken, poster man penge ud i samfundet, for eksempel i form af skattelettelser eller tilskud til borgere og virksomheder. Håbet er, at det fører til større forbrug, fremgang i virksomhederne og skabelse af nye arbejdspladser.

En væsentlig uenighed har gået på, om regeringer var i stand til at dosere den slags lempelser rigtigt på det rigtige tidspunkt med de rigtige beløb. I den aktuelle krise er den debat dog fraværende.

Som nævnt har regeringen og alle partier i Folketinget besluttet at understøtte virksomhederne og deres ansatte med ”alt, hvad skal til” i hvert fald de næste tre måneder.

Helikopterpenge

Den amerikanske regering vil også poste penge ud i samfundet, men på en anden måde end den danske. USA’s finansminister Steven Mnuchin advarede i tirsdags republikanske senatorer om, at arbejdsløsheden kunne stige til 20 procent, hvis man ikke gjorde noget for at afbøde virkningerne af coronakrisen. Derfor vil man bruge 1000 milliarder dollars, det vil sige knapt 7000 milliarder kroner, for at holde gang i hjulene. Det svarer til 20.000 kroner pr. amerikaner.

En del af pengene skal sendes direkte til hver enkelt borger i håb om, at han eller hun bruger dem og ikke lader dem stå i banken. Det er blevet kaldt ”helikopterpenge”, fordi man kan sammenligne det med at sprede penge ud over et land, som man nogle gange smider nødhjælpspakker ned fra helikoptere til katastrofeområder.

Hvor kommer pengene fra?

Fælles for USA, Danmark og alle andre lande, som vil bruge de astronomiske beløb, er spørgsmålet om, hvor de kommer fra? Har den amerikanske finansminister dem for eksempel liggende i kælderen klar til uddeling?

”Nej, det har han faktisk ikke. USA har et kæmpestort hul i statskassen, og præsident Donald Trump har kun gjort det værre. Vi er i den helt usædvanlige situation i verdenshistorien og i den amerikanske historie, at USA har haft det længste opsving nogensinde, som nu kører på sit 10. år. Det har ikke været et buldrende opsving, men det er det længste i historien med rekordlav arbejdsløshed og rekordhøj beskæftigelse. Normalt vil pengene i den situation fosse ind i statskassen, men det har de ikke gjort,” siger Frank Hvid Petersen.

”Siden 2017 har både republikanere og demokrater brugt virkelig mange penge på skattelettelser og højere offentlige udgifter, og derfor vokser underskuddet kraftigt, selvom der er opsving, hvilket er uhyre sjældent,” siger han.

Nu skal man så igen bruge penge, og der er kun en mulighed: At udstede flere obligationer, det vil sige låne pengene. Hidtil har der altid været købere til den slags værdipapirer, for den amerikanske valuta betragtes som en reservevaluta i store dele af verden, og flertallet af økonomer regner ikke med, at USA kan gå fallit.

”De vil altid kunne trykke nogle flere dollars, når gælden skal betales tilbage, og når der skal betales renter på den. Men det kunne jo være, at investorer over hele verden på et tidspunkt siger, at ’vi tror ikke rigtig, at I har styr på det, så vi vil ikke mere købe jeres obligationer,” og så begynder renten at stige, og så bliver der problemer,” siger Frank Hvid Petersen.

Dansk økonomi

Den danske regering har præcis som den amerikanske brug for at udstede og sælge obligationer for at få penge til de hjælpepakker, der er stillet erhvervslivet og dets medarbejdere i udsigt.

Alligevel er Danmark i en helt anden situation end USA. Danmark har i årevis haft kæmpe overskud på sin betalingsbalance, der er sparet store beløb op til fremtidens pensioner, og der er styr på de offentlige finanser. Så det bliver ikke svært at skaffe penge til hjælpepakkerne her og nu. Hvis krisen trækker ud, kan det dog godt skabe problemer på længere sigt. Lånene skal forrentes og betales tilbage, og det betyder, at dermed er der færre penge til andre offentlige udgifter senere.

Pengepolitik

Med talen om obligationer og renter er man ovre ved den anden store hane, pengepolitikken. Principielt styres den af landenes centralbanker, uafhængigt af deres regeringer. I Europa er det dels de enkelte landes nationalbanker, dels Den Europæiske Centralbank, som har hånden på dette håndtag.

Populært sagt er det nationalbankerne, der trykker pengesedlerne og bestemmer, hvad renten skal være. Derudover har man også mulighed for at få de finansielle markeder til at fungere bedre, hvis de fryser til, som det skete under finanskrisen. Den Europæiske Centralbank vil opkøbe obligationer for 750 milliarder euro, hvilket svarer til 5600 milliarder kroner.

Man kunne altså forestille sig, at nogle af de obligationer, den danske regering nu vil sælge for at få råd til støtten til virksomheder og ledige, i hvert fald i første omgang bliver købt af Den Europæiske Centralbank.

Rente

En lav rente gør det billigere at låne penge, og det vil normalt få borgere og virksomheder til både at forbruge og investere mere. Det kan holde væksten oppe.

Problemet lige nu er, at renten allerede er meget lav, faktisk er den negativ i Danmark, det vil sige, at man skal betale for at få banken til at opbevare sine penge, og man får penge for at låne penge. I USA har renten været positiv, men nationalbanken har netop sænket den til 0,25 procent.

Leder af Danske Banks afdeling for makroøkonomi og nye markeder, Jakob Ekholdt Christensen, peger på, at det vil være skadeligt for bankerne, hvis renten kommer endnu længere ned, end den allerede er.

”Bekymringen er, at jo mere, du sænker renterne, jo mere rammer du bankernes indtjening, for de har svært ved at kræve negative renter af dem, der har penge stående i banken,” siger han.

Tidshorisont

Ligesom for andre tiltag svæver et ubesvaret spørgsmål over det med at sænke renterne: Vil det overhovedet hjælpe?

”Der er tvivl om, hvor meget pengepolitikken kan stille op, når folk sidder fast hjemme i deres huse. Renten kan være nok så lav, men du får ikke den ønskede virkning. Men det er måske en anden historie, når forretningerne engang åbner igen,” siger Jakob Ekholdt Christensen.

Og peger dermed på det største usikkerhedsmoment overhovedet: Hvor lang tid vil det tage at overvinde coronasmitten?

Foreløbig har de finansielle markeder reageret, som om man står over for en finanskrise som den i 2008, men helikopterne flyver i tåge. I tæt tåge.

”Vores grundscenarie er, at det kommer til at køre i et eller to kvartaler, og så kan man så småt begynde at lukke op igen. Men frygten er, at man kommer ind i en negativ spiral, hvor flere mennesker bliver fyret, man bruger færre penge, det fører til flere fyringer og så videre. Så kan man komme ind i en egentlig recession,” siger Jakob Ekholdt Christensen.