I 2016 har Donorregistret til dato haft en nettotilgang på 106.900 mennesker, som altså har taget stilling til, at deres organer kan blive brugt til donation i tilfælde af hjernedød. I alt er 968.558 personer registreret i Donorregistret.
Især var der to måneder, der bød på ekstraordinært mange registreringer, nemlig maj og oktober, der med tilgange på henholdvis 13.889 og 13.527 personer lå langt over gennemsnittet på 7948 for årets øvrige måneder.
Ifølge fagfolk er tallene udtryk for, at det nytter, når private, professionelle og politikere taler offentligt om organdonation:
”Det er fordi, der er skriverier i aviserne. Lige så snart, der er historier i medierne, tilmelder nogen sig,” konstaterer kontorassistent Helle Bøje, som administrerer Donorregistret.
Samme opfattelse har Helle Haubro Andersen, centerleder for Dansk Center for Organdonation.
”Du drømmer ikke om, hvad det rykker, når en familie står frem med deres personlige historie. Mange har allerede taget stilling til organdonation, og de får det sidste nyk til at tilmelde sig. Tvivlerne, derimod, når vi bedre med oplysningskampagner og fakta.”
Tilgangen i oktober skyldes ifølge hende to ting: Daværende sundhedsminister Sophie Løhde (V) bad Det Etiske Råd vurdere, om danskerne automatisk skal være tilmeldt Donorregistret, men frit kan melde sig fra – såkaldt formodet samtykke – i stedet for, at det enkelte menneske aktivt skal tage stilling til donation og melde sig til, som det er i dag.
Samtidig var den 7. oktober den Internationale Organdonationsdag. Frivillige gik på gaden med donorfoldere, hvor den enkelte kan tage stilling til, om vedkommende ønsker at være organdonor eller ej. På blandt andet Aarhus Universitetshospital markerede alle intensivafdelinger dagen. For eksempel havde personalet fra neurointensiv afdeling og hospitalets hornhindebank sat sidste års nøgletal om organdonation på plancher i hospitalets forhal.
”Så tog vi fat i folk og talte med dem om plancher og tal. Den hyppigste kommentar, jeg fik, var, at ’det er jeg da for gammel til’. Men faktisk var en stor andel af de få donorer, der var i 2015, over 70 år,” siger Dorthe Jensen, intensivsygeplejerske og donationsansvarlig på Aarhus Universitetshospital.
Også foråret havde adskillige historier om organdonation. Midt i maj lagde en far en video-fortælling på nettet om sin halvandet år gamle søn Finn, som var død to måneder forinden efter en levertransplantation. Hensigten var at få flere til at tage stilling til organdonation, og mere end en million danskere så filmen, foruden dem, der så de efterfølgende tv-indslag. I samme periode stod andre pårørende frem med personlige fortællinger blandt andet i Kristeligt Dagblad, der skrev om treårige Esthers nye lever. Og organdonorforeningen 7Liv skabte debat med en kontroversiel holdning om, at personer, som aktivt vælger at melde sig fra Donorregistret, hvis formodet samtykke blev indført, skal bagerst i køen til at modtage et organ, hvis de skulle få behov.
Flere personer i Donorregistret øger ikke automatisk antallet af organer til donation, medgiver Helle Haubro:
”Heldigvis. For det afhænger jo af, at man hjernedør. Men det nytter altid i forhold til familien, at man har taget stilling. Det hjælper ubetinget i den konkrete situation, hvor organdonation bliver en mulighed, at man har tilkendegivet sin holdning,” siger hun.
Samme erfaring har Dorthe Jensen.
”Jeg plejer at sige, at det er næstekærlighed, at man har taget stilling, uanset om det er ja eller nej. Når jeg taler med pårørende, ser jeg, at det er en stor hjælp, når vi som personale kan sige, at vi har kontaktet Donorregistret og vedkommende selv har taget stilling,” siger hun – og forklarer også om de situationer, hvor familien er i vildrede.
”Så siger de, at de ikke kender den hjernedødes holdning, og de er bange for at gøre noget, vedkommende ikke selv ville have gjort.”
I 2014 kom den nationale handlingsplan for organdonation, og de seneste to år har budt på historisk høj tilgang til Donorregistret. Sidste år lod 111.914 personer sig registrere som donorer i tilfælde af hjernedød. Kun én gang før har årets samlede tilgang været over 75.000. Det var i 2002, hvor alle danskere fik en husstandsomdelt donorfolder med donorkortet, hvor man kan tage stilling til, om man vil være organdonor eller ej. Her meldte 104.450 sig til – alene i oktober var tallet 40.712.