Offentlig støtte udfordrer frivilliges rolle som vagthund

Flere foreninger har undladt at kritisere myndigheder af frygt for at miste offentlig støtte, og selvom der er tale om et mindretal af foreninger, mener formanden for Frivilligrådet, at der er grund til at holde øje med udviklingen

Det tætte bånd mellem foreninger og det offentlige risikerer også at sætte de frivilliges rolle som vagthund under pres.
Det tætte bånd mellem foreninger og det offentlige risikerer også at sætte de frivilliges rolle som vagthund under pres. Foto: Mads Nissen/Ritzau Scanpix/arkiv.

På sprogcaféer over hele landet har frivillige travlt med at undervise flygtninge. Og stadig flere frivillige rykker ind i ældreplejen for at hjælpe med alt fra ældregymnastik til madlavning og besøg. Frivillige spiller en stadig større rolle som supplement til velfærdssamfundet, og 74 procent af de danske kommuner har udvidet deres samarbejde med frivillige foreninger inden for de seneste to år.

Det fremgår af en ny frivillig-rapport, som Center for Frivilligt Socialt Arbejde udsender i dag.

Men det tætte bånd mellem foreninger og det offentlige risikerer også at sætte de frivilliges rolle som vagthund under pres.

Knap en femtedel af de landsdækkende og hver 10. lokale forening er ifølge rapporten bekymret for, om de risikerer at miste økonomisk støtte fra offentlige myndigheder, hvis de ytrer kritik. Og 7 procent af de landsdækkende foreninger og 5 procent af de lokale foreninger har direkte afholdt sig fra kritik, fordi de ikke ville risikere at miste offentlige midler, viser undersøgelsen, der er foretaget blandt godt 400 foreninger.

Selvom det er et lille mindretal af foreningerne, der har undladt at fremsætte kritik, tager formand for Frivilligrådet Mads Roke Clausen alligevel tallene alvorligt.

”Det er første gang, de frivilliges fortalerrolle bliver undersøgt i frivilligundersøgelsen, og det er bestemt en udvikling, vi vil holde øje med. På det lokale niveau kan foreninger være tæt på kommunen, og det kan i nogle tilfælde måske gøre det svært at ytre kritik. Vi ser i andre lande, at frivillige ikke tør være kritiske af frygt for at gøre sig ud til bens i forhold til dem, der fordeler pengene. Det er en vigtig del af et demokratisk samfund, at også de mest udsatte borgere har mulighed for at blive hørt via civilsamfundet,” siger Mads Roke Clausen, som samtidig understreger, at de frivillige sociale organisationer generelt er gode til at råbe op.

Lektor Klaus Levinsenfra center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund ved Syddansk Universitet har i et nyt forskningsprojekt undersøgt samspillet mellem frivillige inden for flygtningeområdet og det offentlige i fem kommuner. Han mener også, at der er grund til bekymring.

”I vores studie talte vi med de frivillige i marken. Nogle af de frivillige var især optaget af at tilpasse deres ydelser til kommunens behov, mens andre var optaget af at forsvare flygtningenes rettigheder. Flere af de frivillige var bevidste om, at det ikke er ligegyldigt, hvordan de omtaler eller kritiserer kommunale samarbejdspartnere. De antager, at kritik kan belaste samarbejdet med kommunen og dermed deres mulighed for at få tilskud. Samtidig kan kommunen opleve det som en ekstra belastning, at man ikke blot skal forholde sig til flygtninge, men også til de kritiske frivillige,” siger Klaus Levinsen.

Kirsten Marie Kristensen, souschef i Røde Kors’ kommunikationsafdeling, understreger, at organisationen på landsplan entydigt kan sige nej til, at den afholder sig fra kritik af frygt for at miste offentlig støtte.

”Men vi oplever et øget pres fra det statslige embedsmandsværk i sager, hvor en situation er spidset til. Vi er sat i verden for at skabe resultater for de udsatte grupper. Derfor vælger vi ofte at tage en konstruktiv, løsningsorienteret dialog med myndigheder i stedet for at gå ud med kritik. Men går vi ud med kritik, oplever vi, at embedsværket reagerer stærkere end tidligere,” siger Kirsten Marie Kristensen, der af hensyn til samarbejdspartnere ikke kan komme med konkrete eksempler.

Generalsekretær Morten Skov Mogensen fra KFUM’s Sociale Arbejde, der driver en række institutioner og frivillige sociale tilbud på driftsoverenskomster og aftaler med kommuner, mener generelt, at det offentlige har stor respekt for de frivilliges rolle som fortaler for de mest udsatte.

”Men det er vigtigt at være opmærksom på problemet. I England ser vi, at foreninger skriver under på, at de ikke må ytre kritik i de samarbejdsaftaler, der laves på det sociale område. Det offentlige bør være interesseret i at have en kritisk dialog med foreningerne for at finde de bedste løsninger. Vi har et godt samarbejde med det offentlige og ytrer os kritisk. Men det er da en konstant overvejelse, at det tætte samarbejde ikke må betyde, at vores organisation bliver tandløs i sin kritik,” siger Morten Skov Mogensen.

Professor Lars Skov Henriksen fra institut for sociologi og socialt arbejde ved Aalborg Universitet kan sagtens forestille sig, at foreninger i små lokalsamfund føler sig i risikozonen for at miste offentlige tilskud, hvis de opfattes som besværlige.

”Men omvendt kan vi se, at de store organisationer med mange medlemmer bestemt ikke holder sig tilbage i for eksempel diskussionen om fattigdom. Ifølge den nye undersøgelse er det mellem 5 og 7 procent, der har undladt at fremsætte kritik, og det er et lille tal,” siger Lars Skov Henriksen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar til undersøgelsen fra børne- og socialminister Mai Mercado (K) eller Venstres socialordfører Martin Geertsen.