Det er upassende, at nogle offentlige chefer offentligt har ytret sig kritisk, fordi deres institutioner skal flyttes. Det udtalte Venstres ordfører for flytningen af statslige arbejdspladser, Thomas Danielsen, da Kristeligt Dagblad forleden beskrev, hvordan blandt andre direktøren for Dansk Sprognævn og formanden for Innovationsfonden på institutionernes respektive hjemmesider har kritiseret de bebudede flytninger.
Der er dog ingen tvivl om, at de statsansatte har lov til at ytre sig, hvis de mener, at forholdene for deres institutioner og betingelserne for deres eget arbejde forringes. Det er dog bedst, hvis de understreger, at de ikke redegør for et officielt synspunkt. Ingen kan dog være i tvivl om, at de i spørgsmålet om flytninger ikke fremfører officielle meddelelser.
Det betyder ikke, at man kan affeje Danielsens kritik. For han peger på, at de ansatte i nogle tilfælde har brugt deres institutioners hjemmesider. Hjemmesiderne må være til for at give borgerne saglig og partipolitisk neutral officiel information. Officielle hjemmesider er ikke til for at føre politisk kamp. Det må man give Danielsen ret i. Hovedreglen må være, at de ansatte må give udtryk for deres kritik af politiske beslutninger ad andre kanaler. Også selvom de mener, at kritikken er en ren faglig kritik. Embedsfolk må sondre mellem, at de som ansatte viderebringer officielle synspunkter, og de tilfælde, hvor de som utilfredse borgere eller ansatte deltager i den offentlige debat.
Embedsfolk må således gå ind i den offentlige debat på vilkår med andre borgere. Herfra kan der dog tænkes undtagelser, fordi visse institutioner af forskellige grunde er underlagt et særligt armslængdeprincip. Hvis den eksempelvis har en særlig bestyrelse, kan der næppe være noget galt i, at bestyrelsesformanden eller direktionen med bestyrelsens opbakning går i offentligheden med kritik og bringer kritikken på hjemmesiden. En af de kritiserede institutioner er Innovationsfonden, som har sin egen bestyrelse. Det er svært at se, at formanden for Innovationsfonden, Jens Maaløe, har gjort noget formelt forkert ved på fondens hjemmeside at kritisere, at den skal flyttes til Aarhus. Han advarer som beskrevet i Kristeligt Dagblad om, at flytningen kan give et tab af medarbejdere, der i længere tid vil gøre fondens arbejde for Danmarks arbejde ringere.
Men spørgsmålet om brug eller misbrug af officielle hjemmesider og anden officiel kommunikation er også aktuelt for ministrene. De er selv ansatte i staten og formelt udnævnt af Dronningen til et embede. Ministre udtaler sig i deres embede som repræsentanter for staten. De har en særlig ytringsfrihed som politikere, så de kan deltage i en fri politisk debat om politiske initiativer. Dog under ministeransvar over for Folketinget.
Men som partipolitikere må ministrene bruge deres parti og andre private kanaler, hvis de vil propagandere. De bør ikke bruge partineutrale embedsfolk til at udføre politisk reklame på ministeriernes hjemmesider. Det er for eksempel ikke uskyldig, saglig og partineutral information, når embedsfolk i integrations- og udlændingeminister Inger Støjbergs (V) Udlændinge- og Integrationsministerium på ministeriets hjemmeside praler med at have gennemført 67 stramninger på udlændingeområdet. Formålet er jo ikke at gavne integrationen eller at afklare flygtninges sager. Formålet er politisk praleri og propaganda for at vinde stemmer. Det hører hjemme i ministerens private parti, Venstre. Offentlige hjemmesider er ikke private legepladser. Hverken for ministre eller embedsfolk. De bør være steder, hvor staten informerer på en værdig måde.