Store anlægsarbejder er altid godt nyt for museumsarkæologerne, da de får mulighed for at stikke en spade i jorden i det berørte område.
Anlæggelsen af broer som Kronprinsesse Marys Bro over Roskilde Fjord er særligt godt nyt, da man bevæger sig ud i kystnære områder, hvor man ellers sjældent får lov til at grave grundet nutidens natur- og kystbeskyttelsesbestemmelser.
Så det var med en del forhåbninger, at arkæologer fra Roskilde Museum (ROMU) sidst i 2014 tog fat på at planlægge de mange prøvegravninger og udgravninger forud for brobyggeriet:
”Vores arkæologiske undersøgelser omfattede både områder, hvor vi kendte til tidligere fund og registrerede fortidsminder, og områder, der aldrig har været undersøgt. Så med blandede forventninger gik vi i gang med at kigge på kort og landskabet de forskellige steder. På østsiden med Frederikssund så det lidt sløjt ud, men her fik vi faktisk flere store overraskelser”, fortæller arkæolog Ole Kastholm, der var projektleder på undersøgelserne og nu er redaktør på den nye bog ”Kronprinsesse Marys Bro og arkæologien” med en opsummering af alle fund og resultater.
Området øst for broen var førhen et sumpet område med små holme, som ikke lovede det store arkæologiske afkast. Gamle kort viste, at disse landknolde var opdyrket tilbage i 1700-tallet som en slags marklodder. Men ganske uventet dukkede der gårde fra oldtiden op på flere af dem.
Spor fra tidlig bondestenalder
Endnu mere overraskende var der spor efter en enorm palisade på en anden holm, som pegede i retning af de berømte anlæg fra tidlig bondestenalder kaldet Sarupanlæg efter det første fund af et sådant anlæg på Fyn.
”Det var helt uventet at finde sådan et anlæg her. Men de efterlader netop ikke spor i overfladen og dukker først op, når der er ’tæppet af’. Vi rådede dog bygherren til at gå udenom, for det ville blive dyrt og tidskrævende at undersøge. Men det var de nødt til, og det blev vores held. Det er sjældent, at vi kan afdække de her store anlæg fuldt ud. Ofte bliver det bare til et lille hjørne, men her fik vi undersøgt 80-90 procent,” fortsætter Ole Kastholm.
De store anlæg betegnes også som samlingspladser, men deres funktion er ikke entydigt afklaret. De har givetvis tjent som mødested og til udførelse af rituelle handlinger med folk fra nær og fjern. For opførelsen af de vældige anlæg og lange palisadehegn var ikke et familieforetagende, men udført af en større gruppe med styring bag.
Anlægget ved Roskilde Fjord bestod af henved 2000 tilhuggede stolper, der omkransede et areal på 22.000 kvadratmeter, og med flere stolperækker udenpå hinanden. Et imponerende byggeri opført og benyttet sidst i Tragtbægerkulturen, 2800-2500 f.Kr. Som ved de fleste af disse anlæg var der forbløffende få genstandsfund, og det er i sig selv gådefuldt.
Til gengæld lå der genstande på et velbevaret offersted fra omkring 3600-3100 f.Kr. vest for den nye bro. De var nedlagt i et 15 x 25 meter stort dødishul (krater efterladt af isen ved dens tilbagetrækning efter sidste istid). Her fandt arkæologerne en bevaret egestamme, som tilbage i stenalderen fungerede som gangbro ud i det sumpede område. Et velbevaret økseskaft og to træstokke var stukket ned i tørven ved broen; givet som led i et ritual. Fund af dyreknogler fra svin og kvæg vidner om det samme, og både palisadeanlæg og dødishul spillede altså en rolle for fjordbefolkningen tilbage i bondestenalderen.
Kongesæde i Lejre
Fjordområdet spillede også en vigtig rolle i senere tider. Fra omkring år 500 til år 1000 lå et kongesæde i Lejre i bunden af Roskilde Fjord, og denne toneangivende eliteresidens definerede hele sit opland:
”Selvom Lejre-kongerne holdt til lidt inde i landet, satte de et tydeligt aftryk på fjorden med anløbspladser, import og spektakulære genstande. Roskilde Fjord var parade-søvejen til og fra kongesædet, og kongerne havde al mulig grund til at søge kontrollen med færdslen på fjorden. Meget tyder også på, at de søgte den”, siger Ole Kastholm.
En måde at kontrollere et indre farvand er sejlspærringer, og her lægger Roskilde Fjord vand til en berømt én af slagsen, nemlig Skuldelev-skibene. De fem vikingetidsskibe blev sidst i 1000-tallet sænket i Peberrenden for at hindre fri indsejling i fjorden. Men den spærring er langtfra den eneste, og der er igennem årene fundet andre og ældre spærringer bl.a. nedbankede pæle i farvandet lige syd for den nye bro.
På den lille halvø Tørslev Hage, ved broens vestlige landfæste, fandt arkæologer bevarede klinknagler brugt til jernalderens klinkbyggede træbåde. C14-dateringer og genstandenes udseende placerer fundet i 900-tallet; altså før sænkningen af Skuldelev-skibene og samtidigt med Lejre-kongerne. En klinkhammer og andre genstande herfra tyder på, at man enten reparerede eller afmonterede skibe måske med henblik på brug som spærring. Disse aktiviteter på land kan altså relatere sig til spærringer i fjorden og Lejre-kongernes kontrol med samme.
Så undersøgelserne forud for den nye bro har både givet ny viden og udfyldt huller i fortællingen om Roskilde Fjord igennem svundne tider.