Sidste år opsøgte 1100 unge hjælp i en æresrelateret konflikt.
Projektleder Susanne W. Fabricius, som leder den landsdækkende indsats mod æresrelateret vold i Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK), afviser dog, at vold mod etniske kvinder automatisk forklares som æresvold.
”I LOKK's rådgivning skelner vi mellem ofre for æresvold og ofre for partnervold. Ofre for partnervold henvises typisk til samme hjælpetilbud som etniske danske kvinder. Partnervold i etniske ægteskaber er almindeligt, og i de tilfælde er det ikke hele familien, der er involveret. I æresrelaterede konflikter er det typisk flere i familien, der er involveret i konflikten,” siger Susanne W. Fabricius.
Seniorforsker Anika Liversage fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), der forsker i etniske minoritetsfamilier, mener også, at der er forskelle på volden mod indvandrerkvinder og volden mod etnisk danske kvinder.
”Det er sjældent, at majoritetsdanske forældre laver voldelige overgreb mod voksne døtre, hvis de ønsker en skilsmisse. Det sker i sjældne tilfælde i indvandrermiljøer, hvor der kan være en kollektiv forståelse af ære. Men hvis vi ser på partnervold , så kan man godt spørge, om det altid skal kaldes familietragedie i en etnisk dansk familie, mens det i indvandrermiljøer bliver betegnet som æresvold,” lyder det fra Anika Liversage.
Ph.d. Louise Lund Liebmann understreger, at hendes afhandling først og fremmest skal ses som en kritik af den prominente plads, som æresvold tildeles i den samfundsmæssige fokus på voldsofre.
”Afhandlingen belyser netop den proces, der sker, når individer sorteres på baggrund af deres beretninger til journalister, forskere og repræsentanter for hjælpeindsatser. Mine interviewpersoner er kategoriseret som ofre for æresrelateret vold i behandlersystemet, men alligevel viser deres beretninger, at der også er andre voldsformer på spil,” siger Louise Lund Liebmann.