Ofre for menneskehandel siger nej til hjælp

Ny rapport fra Center mod Menneskehandel viser, at halvdelen af de mennesker, der er blevet identificeret som ofre for menneskehandel i 2017, droppede ud af tilbud, der skulle forberede deres hjemsendelse

Fem københavnske kirker og Kirkernes Integrations Tjeneste driver en natcafé i Eliaskirkens krypt for nigerianske kvinder, der arbejder i prostitution på Vesterbro. Billedet foran kirken er taget sidste onsdag nat, hvor omkring 20 kvinder besøgte caféen. –
Fem københavnske kirker og Kirkernes Integrations Tjeneste driver en natcafé i Eliaskirkens krypt for nigerianske kvinder, der arbejder i prostitution på Vesterbro. Billedet foran kirken er taget sidste onsdag nat, hvor omkring 20 kvinder besøgte caféen. – . Foto: Andreas Beck.

Sidste år identificerede de danske myndigheder 98 ofre for menneskehandel. Men mere end halvdelen – i alt 58 personer – tog ikke imod det tilbud om forberedt hjemsendelse, som det danske samfund tilbyder udenlandske kvinder, der udnyttes til prostitution af kriminelle netværk. Ofre for menneskehandel har ifølge lovgivningen krav på op til 120 dages ophold på et krisecenter, hvor der blandt andet tilbydes psykologhjælp og forberedelse til hjemrejsen. Og efter hjemrejsen kan den danske stat yde en støtte på 50.000 kroner til for eksempel bolig eller skolegang.

Men 50 personer trådte sidste år ud af hjælpetilbuddet, og otte ønskede ikke at tage imod.

Det fremgår af Center mod Menneskehandels nye års-statistik, der netop er udkommet. Rapporten viser, at der i 2017 blev identificeret 98 ofre for menneskehandel mod 121 ofre i 2016 og 93 i 2015. Langt den overvejende del er kvinder fra Nigeria, mens thailændere udgør den næststørste gruppe.

Specialkonsulent Martine Grassov fra Center mod Menneskehandel under Socialstyrelsen fortæller, at hovedparten af dem, der træder ud af et hjælpetilbud, er kvinder fra Nigeria.

”Vi oplever, at kvinderne ikke altid er parate til at tage imod hjælpen. Deres situation i hjemlandet ændres ikke af, at de danske myndigheder vurderer, at de er blevet handlet, og nogle kan have svært ved at se perspektivet i at vende hjem. Mange er presset af deres bagmænd og den gæld, de har til dem, fastholder dem i udnyttelsen. Vi kan også opleve, at de er presset af deres familier, som ønsker, at de sender penge hjem,” siger Martine Grassov.

Kira West, der er forstander for Reden International, som hjælper ofre for menneskehandel på et særligt krisecenter, forklarer, at de nigerianske kvinders situation ofte er desperat, fordi de i nogle tilfælde skylder bagmænd store beløb på op til flere hundrede tusinde kroner.

”Det kan være svært at forstå, at de siger nej til at få hjælp. Men vi kan opleve, at jo mere de har lidt undervejs på rejsen til Danmark, jo mindre tilbøjelige er de til at sige ja til et tilbud om at vende hjem. Tværtimod ønsker de i begyndelsen af deres ophold, at det skal lykkes at tjene penge her,” siger Kira West.

Hun henviser til norsk forskning, der viser, at en migrant lige efter ankomsten til et nyt land er meget optimistisk.

Men i takt med, at drømmen om et bedre liv slår fejl, opstår der en stigende erkendelse af, at det er nødvendigt at vende hjem.

”Vores erfaring er, at det kan være meget svært at motivere nyankomne til at vende hjem. Vi mener, at ofre for menneskehandel skulle tilbydes en længere periode på mindst seks måneder på et krisecenter, hvor de for eksempel havde mulighed for at tjene penge på andet end prostitution. Det kunne gøre det lettere at motivere dem til at vende hjem, fordi man kunne skabe et bedre fundament for fremtiden i hjemlandet,” siger Kira West.

Kira West medgiver, at det kan virke paradoksalt at betegne kvinder, der ikke ønsker at rejse hjem, som ofre for menneskehandel.

”At mange ikke tager imod tilbuddet, er dog ikke udtryk for, at de ikke er ofre for menneskehandel eller grov udnyttelse. Det er udtryk for, at de har et meget stærkt ønske om at tjene penge til familien. Og selvom flere selv har været med til at indvilge i rejsen, er de ofte blevet stillet nogle forhold i udsigt, som slet ikke holder,” siger Kira West.

Socialdemokratiets ligestillingsordfører, Rasmus Horn Langhoff, mener, at regeringen på baggrund af de nye tal bør iværksætte en undersøgelse af, hvorfor kvinderne dropper ud af tilbuddet om hjælp.

”Hvis vi skal hjælpe kvinderne, er det afgørende at få mere præcis viden om, hvorfor de springer fra,” siger Rasmus Horn Langhoff.

Ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V) ser de udnyttede kvinders afslag på tilbud om hjælp som et udtryk for det ekstreme pres, de lever under.

”Der er desværre en del, der på det tidspunkt, de får tilbudt hjælp, fortsat er under et så massivt pres fra deres bagmænd, familier i hjemlandet og omgivelser i øvrigt, at de ikke er i stand til at tage imod de tilbud, der er. Det er en udfordring at nå ofrene på det tidspunkt, hvor de er motiverede for at komme ud af deres situation,” skriver Eva Kjer Hansen blandt andet i en mail.

Der findes ingen præcise tal for, hvor mange nigerianske kvinder der ernærer sig ved prostitution i Danmark. Men ifølge Københavns Politi fylder de nigerianske kvinder ikke så meget i gadebilledet på Vesterbro i København som tidligere.

Ifølge politiet har en stor del af kvinderne opholdstilladelse i Italien og kan derfor frit rejse rundt i EU.