Det er snart et år siden, at Sofie Andersen begyndte at mærke de første fysiske tegn på frygten for hendes forfølger. Hun oplevede hårtab, uregelmæssige blødninger og smerter i brystkassen og halsen, og hun fik kort tid efter stillet diagnosen angst.
Diagnosen var den foreløbige kulmination på mange måneders tæppebombning med sms-beskeder til Sofie om, at hun var en løgnagtig ko og et dumt svin, at hun snart ville blive udsat for falske politianmeldelser, og at hendes adfærd snart ville få konsekvenser.
LÆS OGSÅ: Flertal for at gribe ind for grov chikane
Beskederne kom fra hendes tidligere samlever, faderen til hendes datter, og det fremgik af beskederne, at han konstant vidste, hvor Sofie befandt sig, hvem hun var sammen med, og hvad hun lavede i sit hus. Hun har fundet ansigts- og håndaftryk på sine ruder, der bekræfter hendes forfølgers beskeder om, at han holder øje med hende i soveværelset.
Jeg føler mig hele tiden overvåget, og jeg er bange, hver gang jeg går ud af døren. Jeg er bange, når jeg sidder alene hjemme om aftenen, for jeg føler konstant, at jeg hører fodtrin på trappen. Politiet kan ikke gøre noget, så længe han ikke direkte skriver, at han vil slå mig eller min datter ihjel eller skade os, siger Sofie Andersen.
Hun gik sidste år under jorden for at beskytte sin datter mod faderen, som tidligere har udsat Sofie for vold. For to uger siden fik hun oven i angstdiagnosen konstateret posttraumatisk stress (PTSD).
LÆS OGSÅ: Forfulgt af fortiden
Sofie Andersen hører til de mange kvinder, der som resultat af forfølgelse og chikane har udviklet psykiske lidelser. Syddansk Universitet har netop udgivet en rapport, der konkluderer, at mere end tre ud af fire kvinder, der bliver forfulgt af faderen til deres børn, opfylder kriterierne for en PTSD-diagnose. Omkring 70 procent af kvinderne viser tegn på depression, og mere end 60 procent af kvinderne viser tegn på angst.
Omfanget af psykiske lidelser blandt de forfulgte kvinder er så stort, at det kommer bag på forskerne bag undersøgelsen.
Omfanget har overrasket mig, fordi det er så massivt. Vi regnede med, at mange havde psykiske problemer, men dette viser, at det er rigtig slemt. Det er en gruppe, der virkelig har det dårligt, siger Ask Elklit, professor ved Videnscenter for Psykotraumatologi på Syddansk Universitet og én af forskerne bag undersøgelsen.
Han er ikke i tvivl om, at der er en direkte sammenhæng mellem den chikane, kvinderne oplever, og deres psykiske problemer.
For mig hersker der ingen tvivl om sammenhængen, for disse kvinder bliver jo aktivt forfulgt. Og selv hvis forfølgelserne aftager i en periode, kan bare en lille smule kontakt genoplive en masse erindringer om ubehagelige og truende situationer, siger Ask Elklit.
LÆS OGSÅ: Stalkere misbruger myndigheder til at forfølge ofre
Knap 70 procent af kvinderne har også oplevet tonisk immobilitet på et tidspunkt under forfølgelsen, med andre ord: at blive lammet af frygt. Musklerne lammes, og offeret kan ikke bevæge sig eller skrige. Nogle oplever også, at kropstemperaturen falder, og at de begynder at ryste ukontrollabelt.
Undersøgelsen er baseret på i alt 196 besvarelser fra kvinder, der enten har været forfulgt eller stadig bliver det af en tidligere partner, som de har børn med.
Såkaldt stalking indebærer gentagende chikane og forfølgelse af en bestemt person. ret, at foretage chikanerende opkald eller at vandalisere offerets ejendom. Offeret kan også opleve trusler, overfald eller mordforsøg. To ud af tre kvinder i den nye undersøgelse har oplevet uønskede opkald, og knap halvdelen har oplevet, at stalkeren har fulgt efter dem. Dertil kommer chikane via breve, emails og sms-beskeder. Halvdelen af forfølgerne har truet med fysisk skade, og en fjerdedel har rent faktisk begået fysisk skade på offeret. Næsten én ud af ti har skadet offerets nye partner.
Også Eva Byskov Poulsen, privatpraktiserende psykolog i Aarhus, oplever en direkte sammenhæng mellem stalking og psykiske lidelser. Hun har gennem 10 år arbejdet med kvinder, der er udsat for stalking.
Mine oplevelser er helt i tråd med undersøgelsens resultater. Stalking rammer hårdt, fordi offeret oplever det som en latent trussel. I nogle tilfælde en trussel på livet. Offeret kan aldrig vide sig sikker på, om det er forfølgeren, der er i røret, når telefonen ringer, eller om han står uden for døren, når det banker på, siger Eva Byskov Poulsen.
En befolkningsundersøgelse fra Justitsministeriet viste tidligere i år, at knap hver 10. dansker i alderen 18 til 74 år har været udsat for stalking i løbet af deres liv. Inden for det seneste år har godt tre procent været udsat for stalking, hvilket svarer til mellem 100.000 og 132.000 personer. Kvinder er mere udsatte end mænd, og yngre er mere udsatte end ældre.
Befolkningsundersøgelsen fra ministeriet viste også, at kun omkring halvdelen af ofrene har en ide´ om formålet med stalkingen. Oftest ønsker forfølgeren ifølge undersøgelsen at fa° offerets opmærksomhed og at indlede eller genoptage et forhold. Knap hver fjerde af ofrene i befolkningsundersøgelsen har været udsat for stalking i op til én måned, mens lige så mange har været udsat for det i mere end et år.
For de kvinder, der er hårdest ramt, kan de psykiske lidelser være så alvorlige, at de ikke kan arbejde. Knap en ud af tre af kvinderne i den nye undersøgelse fra Syddansk Universitet er enten sygemeldt, førtidspensionist eller i flexjob. Én ud af otte af kvinderne er jobsøgende, og bare én ud af tre er i arbejde.
Eva Byskov Poulsen oplever tilsvarende i sit daglige arbejde med kvinderne, at mange oplever de psykiske konsekvenser af forfølgelserne som så invaliderende, at de må trække sig fra arbejdsmarkedet.
Mange oplever at være så hårdt påvirket af deres oplevelser, at de ikke kan fungere normalt. Så de er ikke i stand til både at passe på sig selv og deres børn og samtidig klare et arbejde. Det siger dels noget om situationens alvor, og det koster også samfundet rigtig mange penge, siger Eva Byskov Poulsen.
Sofie Andersen har været deltidssygemeldt siden marts i år. Hun har gennem sin private forsikring fået tilkendt otte timer hos en psykolog, og hun er i dialog med kommunen. Det er stadig uvist, om hun kan få hjælp, når de otte psykologtimer er opbrugt. Hun modtager stadig opkald fra et hemmeligt nummer, hvorfra røret efter et par sekunders tavshed bliver lagt på.
Sofie Andersen er et opdigtet navn. Hendes rigtige navn er redaktionen bekendt.