Prøv avisen

Ofre for statslige overgreb får nyt håb

Børnehjemsbørn, udviklingshæmmede, psykisk syge og handicappede blev i årtier misrøgtet på statslige institutioner. Her ses patienter fra en af Åndssvageforsorgens institutioner fra 1959. - Arkiv Foto: Scanpix

Socialdemokraterne vil undersøge omfanget af den årelange misrøgt af svage anbragte grupper med henblik på at give ofrene for overgrebene en undskyldning

Overlærer Dam Madsen slog Poul Erik ved flere lejligheder. Han slog ham hårdt og med knyttede næver. I maven og i tindingerne. Dengang var Poul Erik Rasmussen en dreng. Dugnakket og med nedslået blik. I dag er han en mand, der ikke kan få armene ned.

Socialdemokraterne har med formand Mette Frederiksen i spidsen netop lagt kursen om i spørgsmålet om en undskyldning til de børnehjemsbørn, udviklingshæmmede, psykisk syge og handicappede, der i årtier blev misrøgtet på landets statslige institutioner, og partiet fremlægger nu et beslutningsforslag i Folketinget om at kortlægge omfanget af overgrebene med henblik på at give de berørte en undskyldning og eventuelt erstatning.

For tidligere børnehjemsbarn Poul Erik Rasmussen er det socialdemokratiske kursskifte det gennembrud, han har ventet på.

”Vi har kæmpet for det her i årevis, og det har været den samme sang fra den ene minister efter den anden, de synes det er 'åh så synd' for os, men en undskyldning, det kan vi ikke få. Med et lovforslag tvinges Folketinget i det mindste til at tage stilling, og jeg føler, at vi er tættere på noget, der kunne ligne en afslutning end nogensinde før. Jeg kan slet ikke få armene ned, så glad er jeg,” siger Poul Erik Rasmussen, der som formand for ”Godhavnsdrengene”- en forening af tidligere børnehjemsbørn - har arbejdet indædt for en undskyldning til de svage og udsatte grupper, der i årene efter Anden Verdenskrig led grov overlast på landets statslige institutioner og anstalter.

Et af disse børnehjem var Godhavn i Tisvilde i Nordsjælland, hvor Poul Erik Rasmussen selv blev anbragt i begyndelsen af 1960'erne.

Socialdemokraternes kursskifte kommer efter, at det i adskillige avisartikler - heriblandt i Kristeligt Dagblad - er blevet dokumenteret, hvordan svage anbragte borgere systematisk blev udsat for svigt og overgreb. Historier, der senere blev kortlagt og behandlet i forskningsrapporten ”Anbragt i historien”, som nu udkommer i bogform under titlen ”På kanten af samfundet.”

”Der skete en systematisk tilsidesættelse af rettigheder for mennesker, vi ganske enkelt ikke kunne være bekendt. Vi kan ikke gøre det, der skete, ugjort. Men det er vigtigt både at give ofrene en oprejsning, men også at vi som samfund lærer af de fejl, der bliver begået. Vi skal med åbne øjne vedkende os, at det er de voksne, der har ansvaret for de angreb, børnene var udsat for, ” siger Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen.

Social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) har tidligere givet udtryk for samme sympati for de berørte grupper, men er alligevel afvisende over for, at der nødvendigvis skal laves flere undersøgelser med henblik på en eventuel officiel undskyldning til ofrene:

”Det er vigtigt, at vi diskuterer vores nære historie om, hvordan vi tidligere har behandlet anbragte børn, sindslidende, udviklingshæmmede og mennesker med handicap. Jeg tror, at det er samtalen om historien, der skal hele sårene, ikke flere store statslige undersøgelser,” siger hun.

Men det er ikke nok at tale om det, der er sket, mener blandt andre formand for LEV - landsforeningen for udviklingshæmmede, Sytter Kristensen:

”Det er godt og dejligt, at vi igen får debatten, men der er for mig ingen vej udenom en undskyldning. Vi taler jo ikke om overgreb, der fandt sted for flere hundrede år siden, men om overgreb, som er i frisk erindring for de ofre, der fortsat er i live og iblandt os. De slås fortsat med eftervirkningerne og de ar, de har fået på sjælen,” siger hun.

Overlærer Dam Madsen spøger også stadig i Poul Erik Rasmussens liv. Barndommens angst er afløst af den voksne mands vrede, og den dukker op med jævne mellemrum og slår ud i fuld styrke.

”Det var sgu ikke kun mig, han slog og mishandlede. Vi havde en sygestue med tre senge, og den var altid fuldt belagt. Små forslåede drenge, der ventede på, at mærkerne fortog sig, og sårene helede op. Det er så forbandet at tænke på. Vi har brug for en undskyldning, en anerkendelse af, at staten svigtede og glemte os. Det er jeg sikker på vil give både mig og alle de andre ro i sindet og mulighed for endelig at komme videre,” siger Poul Erik Rasmussen.

Kristeligt Dagblad har i flere serier skrevet om forholdene for børnehjemsbørn og udviklingshæmmede på statslige institutioner.

Læs eller genlæs blandt andet artiklerne om Åndssvageforsorgen på