Og nu kom Kjørmes Knud

Kjørmes Knud, kyndelmisse, lysmesse - kært barn har mange navne. Digtene om "den lille højtid" beretter om hårde vintre og håb om forår

Kjørmes Knud, som finder sted hvert år den 2. februar, markerer Marias renselse 40 dage efter Jesu fødsel. I Danmark er det ikke længere helligdag, men traditionen lever stadig i nogle folkekirker, som holder lysgudstjenester.
Kjørmes Knud, som finder sted hvert år den 2. februar, markerer Marias renselse 40 dage efter Jesu fødsel. I Danmark er det ikke længere helligdag, men traditionen lever stadig i nogle folkekirker, som holder lysgudstjenester. . Foto: Pixabay.

Oprindelig markerede kyndelmisse, at jomfru Maria atter var blevet ren og nu kunne indgå i menigheden igen. Førhen blev en kvinde anset for uren indtil 40 dage efter en fødsel så i dag er det altså 40 dage siden, vi fejrede jul. I Danmark var Kyndelmisse faktisk en helligdag indtil 1770.

Kyndelmisse handler om lyset

Et andet ord for Kyndelmisse er lysmesse, og i den katolske kirke bliver kyndelmissen fejret med lysprocessioner. I de seneste årtier er højtiden gået i glemmebogen i Danmark, men enkelte kirker har fundet dagen frem igen og bruger den til lysgudstjenester eller til at døbe kommende konfirmander.

Kyndelmisse var i det gamle bondesamfund en særlig dag. Der skulle først og fremmest gøres status, for nu var man kommet halvt igennem vinteren. Vejret betød meget for datidens landbosamfund, og frygten for ikke have nok mad til både mennesker og dyr var reel. Man skulle tit langt hen i april eller maj, før der var noget nyt at spise fra naturens eget forråd. Indtil da måtte man nøjes med sidste års høst. Så det var ikke så mærkeligt, at bonden gjorde status ved kyndelmisse og helst skulle have halvdelen af forrådet i behold.

Når alt således var tjekket og i orden, holdt man gilde. Kjørmes-gilder hed kyndelmissetidens gilder, som tit var sammenskudskilder. Brændevin og dans til den lyse morgen hørte sig også til.

Digterne skrev om Kjørmes Knud

Også i sangskatten har kyndelmisse markeret sig. Mest kendt er nok Blichers vintervise fra 1838: Det er hvidt herude, kyndelmisse slår sin knude, overmåde hvas og hård ...

Det er et smukt, men også barsk vinterbillede fra en tid, hvor vinteren var værre end i dag, da Europa på det tidspunkt oplevede den lille istid. Den varede i 400 år fra begyndelsen af 1500-tallet. Så når man endelig nåede til kyndelmisse, følte mange, at nu måtte der snart til at ske noget. Men ofte blev vinteren bare værre. Det synger man om i Blichers vise: ... inderligt jeg længes, efter vår, men vinteren strenges, atter vinden om i nord ...

Det er ikke sjovt, når vinden går i nord. Eller som man synger det i en anden kendt vintervise: Sneflokke kommer vrimlende ... Den er skrevet af Jeppe Aakjær, som også nævner kyndelmissen ved sit mest folkelige navn: Kjørmes Knud.

Kilder: www.kristendom.dk og Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup.