Prøv avisen
Interview

Også i skolen bør december være de kristne traditioners tid

Ellen Trane Nørby ønsker at sende et politisk signal om, at jul er vigtig kulturarv. Foto: Finn Frandsen/Polfoto

Jul er en blanding af fællesskab , hygge, gamle hedenske skikke og dansk kristen tradition. Og i en tid, hvor megen anden kultur påvirker skolen, er det ifølge undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) vigtigt at huske, at alle julens aspekter er vigtig dannelse

Den danske jul er en sammensat størrelse. Blandt dens elementer er et juletræ, der oprindeligt var tysk, et Lucia-optog, der vistnok har hedensk oprindelse, og nisser, der udgår fra oldnordisk tradition. Men i kraft af historien er det hele blevet en del af den danske kulturarv. Og det samme er den religion, som oprindeligt udgik fra det område, vi i dag kender som Mellemøsten, og som blandt andet byder på en stærk fortælling om et barn, der fødtes i en stald og lagdes i en krybbe, selvom han var søn af Gud.

Ifølge Ellen Trane Nørby (V), minister for børn, undervisning og ligestilling, er der brug for – her op til første søndag i advent og decembers julehygge i skolen – at minde om, at både tyske grantræer, oldnordiske nisser og alle julens kristne elementer er vigtig dannelse i nutidens danske folkeskole.

”Julen har mange elementer, hvoraf nogle er hedenske, andre er kristne. Nogle er opstået i Danmark, andre er kommet til udefra. Nogle handler om at hygge sig, spise noget lækkert og være sammen med familien, andre handler om tro. Men det hele er blevet vigtige dele af den danske historie og kultur, fordi vi har taget det til os og gjort det til en del af det danske værdigrundlag. Det ønsker jeg, at vi viderefører til alle elever i Danmark, også selvom de måske udgår fra en anden kultur eller en anden religion,” siger hun.

Ellen Trane Nørby betoner , at hun selvfølgelig ikke vil påtvinge elever kristen forkyndelse eller anfægte elevers juridiske ret til at blive fritaget for religiøs påvirkning.

Men hun vil gerne kommunikere til alle skoler og daginstitutioner, at ligesom kundskaber i dansk, matematik, engelsk og de andre fag er et fagligt pensum, man ikke kan komme udenom, så har folkeskolen også en dannelsesmæssig kerne, som handler om at formidle dansk historie og dansk kulturtradition, og her mener hun ikke, julen bør være til at komme udenom.

”Vi har lige set, at postnummeret 2620 Brøndby Strand er blevet det første område i Danmark, hvor etniske danskere er i undertal. Vi er på godt og ondt udfordret af, at andre kulturer og religioner er til stede i Danmark. I den situation mener jeg, at det overalt i landet er vigtigt, at vi holder fast i de danske traditioner og værdier i stedet for at nedtone dem som et misforstået forsøg på integration. Vi hjælper ikke elever med anden etnisk baggrund til integration, hvis ikke netop vi hjælper dem med at få det danske samfund ind under huden,” siger ministeren.

Spørgsmålet er, hvor udfordret den kristne jul egentlig er i skolen. I 2013 fik Kristeligt Dagblad foretaget en meningsmåling, som pegede på, at en stor del af befolkningen bakker op om selv de dele af skolens jul, som ligger tættest op ad forkyndelse. 80 procent af det repræsentativt udvalgte udsnit af befolkningen bakkede op om, at skolebørnene tages med til julegudstjeneste, og hele 91 procent støttede, at skoleeleverne synger julesalmer.

Ministeren erkender, at der ikke er undersøgelser, som dokumenterer, at den kristne jul skulle være på retur i skolen. Men hvert år på denne tid florerer der historier om skoler, der har udeladt de mest forkyndende vers af ”Et barn er født i Betlehem”, som er holdt op med at gå til julegudstjeneste eller lignende.

”Man kan næsten sætte sit ur efter, at der hvert år er historier om skoler eller dag- institutioner, som har ændret deres praksis ud fra et misforstået integrationshensyn eller om kontorer, der ikke tør ønske glædelig jul, men i stedet sender et kort med teksten ’Season’s greetings’ (Årstidshilsen, red.). Derfor vil jeg gerne, nu hvor det bliver første søndag i advent, sende et politisk signal om, at jul er vigtig kulturarv,” siger Ellen Trane Nørby.

Sammen med signalet følger hverken instrukser eller sanktioner, lover ministeren. Hun vil ikke tvinge skoler til at opfylde en bestemt kvote af salmer eller straffe dem, som ikke indgår samarbejde med den lokale præst om et besøg i kirken.

Det er ikke en skabelon for undervisning i dansk jul eller et korstog for kristen tro, men blot en opfordring til at huske hele skolens formål:

”Mit budskab er, at hvis vi vil integrere andre i vores egen kultur, skal vi turde være tydelige med, hvad dens værdier er. Uanset om man er ledere og lærere på en skole i Brøndby Strand eller i Vestjylland, hvor jeg gik i skole, bør man vide, at man kun gør integrationen en bjørnetjeneste, hvis man svækker sin egen værdiklarhed,” siger Ellen Trane Nørby.