Nyt fund på Glyptoteket overrasker forskere

På 2600 år gamle, egyptiske paladsfragmenter fra Glyptoteket opdagede forskere fra SDU uventet spor efter gule pigmenter, der ellers først er kendt fra middelalderen

Et større forskningsprojekt på Ny Carlsberg Glyptotek skal afdække bemaling og polykromi (mangefarvethed) i antikken. For de gamle skulpturer, templer og paladser var nemlig ikke bare enkle og hvide, som de fremstår i dag. De har sprudlet af farver. Her ses en fresko fra Tutankhamons grav.
Et større forskningsprojekt på Ny Carlsberg Glyptotek skal afdække bemaling og polykromi (mangefarvethed) i antikken. For de gamle skulpturer, templer og paladser var nemlig ikke bare enkle og hvide, som de fremstår i dag. De har sprudlet af farver. Her ses en fresko fra Tutankhamons grav. . Foto: The Granger Collection/Ritzau Scanpix.

Mikroskopiske rester af blyantimongul og blytingul på bevarede fragmenter fra farao Apries I’s palads gav længe forskere fra institut for fysik, kemi og farmaci på Syddansk Universitet (SDU) hovedbrud.

Hele fire naturvidenskabelige metoder måtte i brug, før de kunne vide sig sikre og som de første påvise tilstedeværelsen af disse to særlige farver af gul allerede i oldtidens Egypten.

Det overraskende resultat er for nylig blevet offentliggjort i Heritage Science og er en del af en større forskningssatsning på Ny Carlsberg Glyptotek, der skal afdække bemaling og polykromi (mangefarvethed) i antikken.

For de gamle skulpturer, templer og paladser var nemlig ikke bare enkle og hvide, som de fremstår i dag. De har sprudlet af farver:

”Igennem det sidste årti har der på Glyptoteket været forsket målrettet for at få mere viden om antikkens brug af farvepigmenter, bindemidler og teknikkerne dertil. Det kan fortælle os om datidens kunst, dekoration og udbredte brug af farver. Det kan også fortælle, om de forskellige kulturer ved Middelhavet og i den nære Orient har udvekslet idéer, materialer og viden derom,” forklarer klassisk arkæolog Cecilie Brøns, som leder Glyptotekets polykromi-projekt.

Økonomisk støtte fra Carlsbergfondet har åbnet for at gå nye og mere eksperimenterende veje:

”Fondsstøtten gør det muligt for os at teste nye idéer og inddrage andre videnskaber som geologi, geokemi, fysik og kemi. Ved at kombinere vores tilgang til antikkens genstande med naturvidenskabelige metoder bliver det muligt at betræde helt ny grund og drage nye konklusioner af vigtighed for vores forståelse for oldtidens kunst og arkitektur,” siger Cecilie Brøns.

Her kommer professor og arkæometriker Kaare Lund Rasmussen fra Syddansk Universitet så ind i billedet. Han fik til opgave at analysere prøver af fragmenter fra de væg- og søjledekorationer fra farao Apries I’s palads, der indgår i Glyptotekets egyptiske samling.

I laboratoriet på SDU råder Kaare Lund Rasmussen og hans team over en imponerende maskinpark, hvor det er lykkedes at afdække de gule pigmenter som rester af blyantimongul og blytingul.
I laboratoriet på SDU råder Kaare Lund Rasmussen og hans team over en imponerende maskinpark, hvor det er lykkedes at afdække de gule pigmenter som rester af blyantimongul og blytingul. Foto: SDU

Paladset lå i Nildeltaet og er dateret 589-568 f.Kr. I den periode menes viden om kunst og teknik at være overført fra Egypten til Grækenland, og det blev siden fundament for europæisk kultur. Paladset blev udgravet af den engelske egyptolog Flinders Petrie i 1909, og dele deraf endte på Glyptoteket. Flere af de bevarede fragmenter stammer fra syv relieffer, der oprindeligt sad i paladsets indgang og afbildede farao Apries’ 30-årsjubilæum.

”Jeg forventede egentligt ikke det store, men primært noget med at afdække klassisk egyptisk brug af farvepigmenter og bindemidler. Den egentlige udfordring lå mest i bindemidlerne, og de analyser blev udført af forskere fra Pisa University. Men da vi kom i gang med pigmenterne, blev de gule farver bare ved med at udfordre,” fortæller Kaare Lund Rasmussen

I laboratoriet på SDU råder Kaare Lund Rasmussen og hans team heldigvis over en imponerende maskinpark og dermed en bred vifte af naturvidenskabelige metoder. Så man gik i gang fra en ende af med højteknologiske analysemetoder som micro XRF, Raman spektroskopi, massespektroskopi, LA-ICP-MS til isotopanalyser og X-ray diffraktion:

”De gule farvepigmenter bestod af en kompliceret blanding og gav os først nogle ret forvirrende resultater. Men efter at have sammenholdt resultaterne fra flere forskellige, avancerede metoder lykkedes det os at afdække de gule pigmenter som rester af blyantimongul og blytingul. Det var virkelig et uventet og meget overraskende resultat, for de farver er ellers først kendt fra langt senere perioder. Det er ikke hver dag, at vi finder nye farvepigmenter på de gamle egypteres paletter. Så et tilfredsstillende udbytte af fem års studier,” konkluderer Kaare Lund Rasmussen.

Hidtil har den ældste, kendte brug af blytingul været på europæiske malerier fra omkring år 1300, mens blyantimongul først er påvist i begyndelsen af det 16. århundrede.

Analyserne af bindemidlerne på paladsfragmenterne gav også gode resultater, selvom de fleste bindemidler er organiske og dermed mere forgængelige end de uorganiske farvepigmenter.

På paladsfragmenterne var spor efter gummi udvundet fra akacietræer, som det også er kendt fra grave i Kongernes Dal og det berømte Karnak Tempel, og spor efter dyrelim fremstillet af kogte knogler og huder.

Ifølge Kaare Lund Rasmussen er det nødvendigt med analyser af flere genstande fra antikken for at kunne sige noget mere definitivt om brugen af de to, nyopdagede gule farvepigmenter. Om de var almindeligt udbredt eller sjældne, og i hvilke områder de var kendte. Men en dør er på klem ind til oldtidens farvestrålende univers.