Om blot 15 år kan det første menneske lande på Mars

Mennesker kan holde til en returrejse til Mars, hvis den samlet tager mindre end fire år

”Når det altsammen er sikkert på plads, ruller vi ’velkommen hjem’-måtten ud deroppe og sender en raket med mennesker afsted. Med vores nuværende finansiering er mit bud, at det bliver i 2035,” siger John Leif Jørgensen, professor og afdelingsleder på DTU Space.
”Når det altsammen er sikkert på plads, ruller vi ’velkommen hjem’-måtten ud deroppe og sender en raket med mennesker afsted. Med vores nuværende finansiering er mit bud, at det bliver i 2035,” siger John Leif Jørgensen, professor og afdelingsleder på DTU Space. Foto: Handout ./Reuters/Ritzau Scanpix

I science fiction-filmen ”The Martian” fra 2015 bliver astronauten Mark Watney – spillet af Matt Damon – ved en fejl efterladt på Mars, og den oprindeligt uddannede biolog må indstille sig på at bo på den røde planet, indtil han måske kan blive reddet hjem igen. Han lytter til gammel diskomusik, dyrker kartofler i et drivhus og livet går umiddelbart sin gang.

Om han bliver reddet hjem til Jorden, skal her stå hen i det uvisse. Men i betragtning af, at det tager omkring seks måneder at komme til Mars og seks måneder at komme hjem igen, er den tid, hans krop kan holde til at være efterladt på planeten, ikke uendelig.

Netop om menneskekroppen kan tåle en rejse til Mars og tilbage igen har en række forskere fra blandt andet University of California, Los Angeles, set på. I en videnskabelig artikel, som lige er udkommet i tidsskriftet Space Weather, konkluderer de, at det kan den. Men samlet set må missionen ikke tage mere end fire år. Ellers bliver partikelstrålingen fra både rejsen og opholdet på planeten for voldsom for astronauterne.

På Danmarks Tekniske Universitet (DTU) er John Leif Jørgensen, professor og afdelingsleder på DTU Space, enig i konklusionen: Mennesket kan rejse til Mars og hjem igen. Men det er forbundet med især to problemer. Sjovt nok løser man det ene med det andet. For det første skal man have mad og drikke med derop, og da man ikke kan slæbe nok med, skal alt ombord på fartøjet genbruges.

”Som vores danske astronaut Andreas Mogensen siger, så drikker man den samme kop kaffe tre gange om dagen på Den Internationale Rumstation. Om morgenen, til frokost og om aftenen. 99 procent af vandet genanvendes, for det, der kommer ud, bliver renset og brugt igen,” siger han og slår fast, at det samme vil gøre sig gældende på en Mars-rejse.

For det andet udgør den kraftige partikelstråling fra både solen og galaksen som nævnt et problem for astronauterne. Desuden har solen det med at få såkaldte solpletter, og når de kommer, sker der meget ofte det, som kaldes coronal mass ejection – gigantisk soludbrud. Her stiger strålingen i rummet med op til en faktor 100.000.

”Flyver man ind i en sådan solstorm, bliver man slået ihjel. Besætningen bliver simpelthen grillet. Solens aktivitet varierer over cirka 11-13 år – 6-7 år med høj solaktivitet, og 5-6 år med lav. Har et rumfartøj mennesker ombord, bør det flyve til Mars i de 5 år, der er lav solaktivitet, inden der kommer 7 år med høj. Men selvom vi kan undgå solstorme, er der ingen tvivl om, at astronauternes kroppe får nogle tæsk af strålingen,” siger John Leif Jørgensen.

Det andet store problem, der skal løses, er altså, hvordan man bedst muligt skærmer besætningen fra strålingen. Og her kommer vi tilbage til, hvordan løsningen på de to store problemer hænger sammen: Man bruger den mad og det vand og brændstof, man tager med derop, som afskærmning.

”Vand er fantastisk til at bremse strålingen, og da man alligevel skal have en vandtank med, kan det lige så godt være en tynd tank, der går hele vejen rundt om besætningen på rumfartøjet. Strålingen kommer fra alle mulige retninger, men rammer ikke astronauterne, for der er afskærmning overalt,” forklarer han.

Så er det store spørgsmål bare, hvornår det kommer til ske. Hvornår den første bemandede rummission letter mod Mars. Som med så meget andet afhænger det af penge, fortæller John Leif Jørgensen.

”Vi går langsomt og forsigtigt frem for at få mest muligt ud af de penge, der er til rådighed i ESA’s og NASA’s Mars-programmer, som DTU er en del af. I 2027 sender vi en ubemandet mission afsted for at hente nogle stenprøver, vi netop er begyndt at tage. Det gør vi på samme måde, som vi vil gøre det, når der engang skal mennesker derop,” siger han.

Det vil blandt andet sige, at man sender et ekstra fartøj i kredsløb om Mars, hvis eneste opgave er at bære brændstof til hjemturen. Og når der skal mennesker ombord også et landingsmodul med ekstra mad og drikke.

”Når det altsammen er sikkert på plads, ruller vi ’velkommen hjem’-måtten ud deroppe og sender en raket med mennesker afsted. Med vores nuværende finansiering er mit bud, at det bliver i 2035,” siger han.