Engang virkede det næsten utænkeligt, at et menneske skulle være i stand til at leve i hele 100 år. Men om få generationer vil det være den alder, som et gennemsnitligt nyfødt barn kan forvente at blive. Det vurderer en række eksperter på baggrund af den udvikling, som man har set i danskernes middellevetid de seneste 150 år.
LÆS OGSÅ: "De 103 år er bare fløjet af sted"
I den periode er middellevetiden steget jævnt med cirka tre måneder om året. Der er ingen tegn på, at den udvikling vil stoppe, så man kan bare begynde at regne på, hvordan tallene vil udvikle sig i fremtiden, siger Knud Juel, forskningsleder ved Statens Institut for Folkesundhed.
Middellevetiden er det gennemsnitlige antal år, som en nyfødt har udsigt til at leve i. Midt i 1800-tallet lå middellevetiden omkring 44 år. I dag kan et spædbarn forvente at blive cirka 80 år, og fortsætter udviklingen som hidtil, vil alle nyfødte i slutningen af dette århundrede kunne regne med at fejre 100-års fødselsdag.
Mange har gennem tiden gættet på, at kurven på et tidspunkt ville knække eller flade ud, men middellevetiden er bare steget og steget, siger Knud Juel.
Det samme forklarer Peter K.A. Jensen, overlæge, klinisk lektor ved Aarhus Universitet og forfatter til en række bøger om menneskets udvikling.
Middellevetiden stiger, og det gør den øvre aldersgrænse også. Engang anså man det for at være utænkeligt, at mennesker skulle kunne blive over 80 år, men intet tyder på, at der er en genetisk knap, der slukker. Vi kan alle forvente at blive ældre end vores forældre, siger han.
I dag er det ældste menneske i Danmark 109 år. Faktisk er der to af dem, hvis personerne da ikke er gået bort, siden Danmarks Statistik opgjorde tallene tidligere på året. På verdensplan er den ældste kvinde så vidt vides en fransk dame, som blev 122 år, mens en japaner på 116 er alderspræsident for mændene.
LÆS OGSÅ: Vi bliver gamle med følelsen af selvværd i behold
En række komponenter har bidraget til, at aldersgrænsen hele tiden rykker opad, og at middellevetiden går samme vej. Det forklarer Henrik Brønnum-Hansen, som er lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.
Historisk set har det spillet ind, at spædbarnsdødeligheden er reduceret markant, og at næsten ingen mennesker dør af infektionssygdomme mere. I nyere tid har det haft betydning, at lægevidenskaben har haft succes med at behandle livsstilssygdomme som diabetes, cancer og hjerte-kar-sygdomme, som mange ellers ville dø af. Derudover spiller ydre miljøfaktorer ind på vores levetid. Vi har renere luft i dag, bedre indeklima, bedre arbejdsmiljø, sundere boliger og i det hele taget bedre levevilkår, siger han.
Og vi kan gøre endnu mere for at øge levetiden fremover. Kost, alkohol, motion og især rygevaner betyder meget for vores levetid, forklarer Henrik Brønnum-Hansen.
Derudover er uddannelse en vigtig måde at forbedre livskvaliteten og levestandarden på og dermed forlænge livet. Mindre uddannelse betyder større sårbarhed for sygdom og i sidste ende død, siger han.
Heller ikke Henrik Brønnum-Hansen forventer, at vi mennesker på et tidspunkt vil nå en øvre grænse for, hvor længe vi kan leve:
Min vurdering er, at vi fortsat kan se frem til tre måneders årlig øgning i middellevetiden i fremtiden.