Serviceassistenten peger på bordene i kantinen og beder en robot rydde dem for snavsede tallerkener. Robotten kan også servere sodavand på plejehjemmet eller vise vej i hospitalets reception. Den form for robotstyret hjælp kan blive til virkelighed i løbet af de næste par år.
Forskere på Syddansk Universitets robotcenter, Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet, har i mere end tre år arbejdet med en teknologi, der bogstaveligt talt sætter øjne og ører på robotten, så den kan kommunikere med mennesker. Robotten har også fået stemme, så den kan svare, når man taler til den.
Professor Norbert Krüger fra robotcenteret på Syddansk Universitet vurderer, at teknologien vil kunne bruges i blandt andet ældreplejen og på sygehuse, men også inden for andre brancher i løbet af de næste to til tre år.
Allerede i dag transporterer mobile robotter sengelinned, blodprøver og dokumenter mellem hospitalsafdelinger og flytter varer fra et sted til et andet på et lager. Men den nye generation af robotter kan også kommunikere med de personer, den møder på sin vej og tage imod opgaver.
”I dag bruger vi primært robotterne til at flytte ting. Men vores teknologi vil gøre det muligt at lade mennesket og robotten tale sammen, så man kan bruge den til langt flere opgaver end i dag,” fortæller Norbert Krüger.
Han var leder af forskningsprojektet Smooth, der oprindeligt blev lanceret for at udbrede brugen af robotter i ældresektoren, så de ansatte kunne få mere tid til de ældre. Undervejs i projektet viste det sig, at robotten kan bruges mange andre steder end i ældreplejen. Smooth sluttede i begyndelsen af 2021, og forskningen går nu ind i en ny fase, hvor det skal afklares, hvordan de kommunikerende robotter kan bruges mere generelt.
Professoren understreger, at øjenkontakt er meget væsentligt i dialogen med robotten.
”Når man henvender sig til et andet menneske, er øjenkontakt helt afgørende, og det samme gør sig gældende for robotter, så vi har udviklet en teknologi, der gør robotten i stand til at opfatte personer i lokalet og se, hvor de kigger hen,” siger Norbert Krüger.
Robotten kan også opfatte eksempelvis en armbevægelse.
”Robotten skal indgå i en forhandling og dialog med mennesker, hvilket er helt afgørende, hvis vi bedre skal kunne bruge den teknologi. Der er sygehuse, som har fravalgt robotter simpelthen, fordi de skaber kaos, når der er for meget trafik på en gang. I den situation er det vigtigt, at man kan kommunikere med robotten, så den ikke bare stopper op og blokerer et område,” siger han.
Norbert Krüger understreger, at de nye robotter ikke erstatter den menneskelige intelligens, men stadig er maskiner.
Seniorspecialist i robotteknologi Bo Genefke fra Teknologisk Institut fortæller, at Danmark er et af de lande, der er langt fremme med at bruge og udvikle robotter.
”Hvis robotter skal bruges, skal de være lette at betjene. På det punkt har Danmark en fordel i forhold til for eksempel Japan, der var et af de første lande til at udvikle robotter i ældreplejen. Robotter bliver kun brugervenlige, hvis der stilles kritiske spørgsmål i den fase, hvor robotten afprøves. I Japan er der en kultur, hvor man ofte ikke vil tabe ansigt ved at stille spørgsmål, hvis der er noget, man ikke forstår. Det svækker udviklingen af brugervenlige robotter,” siger Bo Genefke.