Kristeligt Dagblad bringer i den kommende tid en artikelserie i tre dele om Huda Ali Ahmads liv og død. Læs første del og anden del her.
De danske myndigheder kan intet stille op.
I det nordlige Syrien sidder Hussein Abbas varetægtsfængslet – anklaget for at have dræbt sin kone Huda Ali Ahmad og parrets otteårige søn. Han har over for det kurdiske politi tilstået drabene, men alligevel får han om mindre end et år – den 13. februar 2021 – udbetalt over 100.000 kroner af den danske stat. Også, hvis han dømmes for dobbeltmord.
Det viser et skriftligt svar fra Udlændinge- og Integrationsministeriet til Kristeligt Dagblad, som i gårsdagens avis kunne beskrive, hvordan den herboende 26-årige flygtning Huda Ali Ahmad den 13. februar i år forsvandt fra Langeskov på Fyn og ni dage senere blev dræbt i Syrien. Samme skæbne overgik hendes otteårige søn Azad, som hun havde med den 25 år ældre Hussein Abbas.
Hussein Abbas boede indtil februar i Nyborg Kommune og søgte allerede sidste år om såkaldt repatrieringsstøtte.
Repatriering er en støtteordning, hvor den danske stat giver penge til udlændinge, der vil flytte permanent tilbage til deres hjemland. Som modbetaling skal udlændingen opgive retten til at være i Danmark.
Ni dage før drabet fik Hussein Abbas udbetalt den første af to rater. Af dokumenter fra Nyborg Kommune, som Kristeligt Dagblad har fået adgang til, fremgår det, at Hussein Abbas fik godt 100.000 kroner fra staten i første rate.
Det svarer ifølge kommunen til cirka halvdelen af det samlede beløb på cirka 215.000 kroner, han står til at få af den danske stat. Pengene går blandt andet til et nyt pas, flybilletter, transportomkostninger og medicin.
I dokumenterne står ligeledes, at Hussein Abbas får udbetalt de sidste godt 100.000 kroner, når han har befundet sig et år i Syrien. Det vil sige omkring den 13. februar næste år.
Men selv hvis Hussein Abbas bliver dømt for drabene, som han har tilstået, kan hverken Nyborg Kommune eller Udlændinge- og Integrationsministeriet tilbageholde den kommende betaling på 100.000 kroner.
Tilsvarende er der heller ikke mulighed for at kræve de første 100.000 kroner, der allerede er udbetalt, tilbage. Loven giver som udgangspunkt kun mulighed for at tilbageholde eller kræve penge tilbage, hvis den repatrierede flygtning inden for et år fortryder hjemrejsen og beslutter sig for at genbosætte sig i Danmark. Hussein Abbas kan dermed vende tilbage til Danmark og få sin opholdstilladelse på ny, hvis han løslades i Syrien.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bekræfter, at man intet kan stille op:
”Ministeriet kan oplyse, at det forhold, at en udlænding tiltales eller straffes for kriminalitet i hjemlandet efter at have modtaget repatrieringsstøtte ikke er reguleret i den danske repatrieringslov,” skriver ministeriet og fortsætter:
”Repatrieringsloven giver således ikke mulighed for at standse udbetaling af anden rate af repatrieringsstøtten i tilfælde, hvor der begås kriminalitet i hjemlandet efter repatriering.”
Hussein Abbas stod i Danmark opført som Huda Ali Ahmads svoger, ikke ægtemand. Det skyldes, at den syriske mand havde to koner, da han i 2015 flygtede til Danmark. Parret løj over for myndighederne om deres relation, så Hussein Abbas kunne få familiesammenføring med sin første kone, der var blevet hjemme i Syrien.
Det oplyser kilder i Danmark med kendskab til sagen til Kristeligt Dagblad, og informationen bekræftes af Hussein Abbas. Det viser en afhøringsrapport fra det kurdiske politi, Kristeligt Dagblad er kommet i besiddelse af:
”Huda var ikke registreret som min kone i Danmark, men blev derimod registreret som min brors ægtefælle,” fortæller Hussein Abbas det kurdiske politi.
Huda Ali Ahmad havde ikke søgt om repatriering, men agtede tværtimod at blive i Danmark, hvor hun havde lært sproget, havde et bredt netværk og var ved at uddanne sig til frisør.
Hussein Abbas fik, som beskrevet i dagens avis, lokket Huda Ali Ahmad tilbage til Syrien, hvor han nu har tilstået at have slået hende og sønnen ihjel. Parrets tvillingepiger på fire år, der er født og opvokset i Danmark og har dansk opholdstilladelse, befinder sig stadig i Syrien.
Repatrieringsordningen er administreret af Dansk Flygtningehjælp i samarbejde med kommunerne og udlændingemyndighederne, og Dansk Flygtningehjælps asylchef Eva Singer betegner sagen som ”meget usædvanlig.”
Selvom repatrieringsloven ikke giver mulighed for at tilbagekalde støtten, hvis en hjemvendt udlænding begår mord eller anden kriminalitet, advarer hun mod hovedkulds at ændre ordningen.
”Hvis man alene på grund af denne sag vil føre et større tilsyn, så skal man vide, hvad man vil bruge de oplysninger, man indsamler til, og hvad forskellige gerninger skal have af eventuelle konsekvenser. Derudover må man overveje, hvor mange ressourcer man vil bruge på et større tilsyn,” siger Eva Singer.
Den nye repatrieringslov blev vedtaget sidste år af et bredt flertal i Folketinget. Alene i 2019 vendte 502 flygtninge tilbage til deres hjemland som en del af ordningen. Heraf var syrerne med 100 hjemvendte den største befolkningsgruppe. I årets to første måneder er 87 udlændinge repatrieret.
Kristeligt Dagblad bringer på søndag et interview med udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) om sagen på k.dk samt i avisen på mandag.