Prøv avisen

Om otte dage kan Europa være forandret for altid

Kampen om briternes stemmer den 23. juni er i fuld gang. Foto: CHRIS J RATCLIFFE/AFP

Hvis briterne forlader EU, kan det europæiske samarbejde kollapse og Europa igen blive et kontinent for regionale stridigheder og national selvhævdelse. Mens flere målinger nu tyder på, at Storbritannien forlader EU ved afstemningen den 23. juni, ridser danske og europæiske meningsdannere perspektiverne op

Historisk er ikke et ord, man skal slynge om sig med.

Men hvis Storbritannien i næste uge forlader EU – og det tyder stadigt flere målinger på – så er ordet på sin plads.

Et gennemsnit af de største britiske målinger, What UK Thinks, viste i denne uge et flertal på 52 procent til nej-siden.

Fra akademikere, meningsdannere og politikere over hele Europa er det ord som uoverskueligt, kaotisk og katastrofalt, der bruges til at beskrive scenarierne for Europa efter et brexit den 23. juni.

”Europæerne står ansigt til ansigt med sig selv,” siger Philippe Moreau-Desfarges, Europa-specialist ved Institut for Internationale Relationer, IFRI, i Paris.

”Vi har ikke forstået, at vi byggede EU takket være USA’s indflydelse og interesse i det europæiske kontinent. Nu ser vi, at USA er mindre orienteret mod Europa, og straks begynder de europæiske lande at opføre sig som teenagere, der gør oprør mod deres forældre. Men at vi står ansigt til ansigt med os selv betyder, at vi må overveje, hvad Europa er, og hvad vores position i verden er. Vi skal fremover operere i en verden og en globalisering, der er langt mindre euro-centreret end tidligere. Europa er konfronteret med spørgsmålet om, hvordan vi skal bevare demokratiet og velstanden i Europa, og det kan vi ganske enkelt ikke hver for sig,” siger Philippe Moreau-Desfarges.

For chefredaktør ved det tyske magasin The European og gæsteprofessor ved Harvard University dr. Alexander Görlach er risikoen for brexit en konsekvens af, at den britiske debat ikke længere handler om facts, men om følelser og retorik.

”Men Storbritannien har aldrig fundet sig til rette i EU, så i den forstand er et brexit forståeligt. Men det rummer en risiko for, at det historisk set bemærkelsesværdige europæiske samarbejde falder sammen. Og i en global sammenhæng, hvor selv et land som Tyskland er en mindre spiller, vil små lande som Danmark og Holland i den situation virkelig være på den,” siger Alexander Görlach.

Herhjemme kalder historieprofessor på Aarhus Universitet og EU-ekspert Thorsten Borring Olesen situationen efter et kommende brexit for ”uoverskuelig”.

”Det er helt uklart, hvordan både Storbritannien og EU vil håndtere et brexit. Alt vil være kastet op i luften. På den korte bane er det ensbetydende med, at den onde spiral, EU befinder sig i med dalende folkelig legitimitet, vil få en ordentlig spand kul. For Storbritannien vil det isoleret set få store økonomiske konsekvenser, alene af den grund, at halvdelen af deres eksport går til EU-lande,” siger Thorsten Borring Olesen.

Han vurderer, at situationen kan komme til at minde om Europa i 1960’erne, hvor to store handelsblokke stod over for hinanden.

”Landene i eurozonen, med Tyskland og Frankrig som den centrale akse, kan tænkes at overnationalisere det økonomiske samarbejde endnu mere. Det vil blive uspiseligt for Danmark og en række andre lande, som derfor kan følge Storbritannien ud af EU. Det rummer en klar risiko for, at de europæiske stormagter igen vil begynde at selvhævde sig og spilde en masse kræfter på regionale stridigheder. For en småstat som Danmark er det slet ikke godt,” siger Thorsten Borring Olesen.

I det lange, historiske perspektiv er den britiske folkeafstemning kun en krusning på en ellers harmonisk overflade, vurderer Benjamin Bodson, jurist og EU-specialist ved Det Katolske Universitet i Louvain i Belgien. Men i forhold til hele filosofien bag det europæiske projekt er det ifølge ham en enorm omvæltning, der venter europæerne.

”Storbritannien har altid holdt sig på afstand af kontinentet, og hvis Napoleon kom tilbage til en brexit, ville han sige, at det kender han godt, han har oplevet det samme. Men for det europæiske projekt er det første gang, at EU ikke tænkes som en fortsat udvidelse. Det er første gang, der for alvor stilles spørgsmålstegn ved nødvendigheden af et samlet Europa som en garant for fred. Og selvom briterne ender med at blive, vil hele affæren sætte sig varige spor i EU,” siger Benjamin Bodson.

Selvom EU mere end nogensinde har brug for at fremstå handlekraftig, vil en britisk udtræden kaste Europa ud i en ”lang og pinefuld proces”, siger Berlingskes udlandsredaktør, Anna Libak.

”Med et britisk nej vil det med stor sandsynlighed lykkes at få afstemninger om EU-medlemskab i lande som Danmark, Holland og Frankrig. Og EU kan ikke sætte hårdt mod hårdt over for Storbritannien og bruge udtræden som et skræmmeeksempel i en tid, hvor EU-skepsissen er så stor, fordi det blot vil nære modstanden yderligere.”

Det eneste halmstrå i den nuværende situationen knytter sig til det spinkle håb om, at EU har indset behovet for en reform af det europæiske samarbejde.

”Både aftalen med Tyrkiet og de seneste afgørelser fra EU-Domstolen tyder på, at man omsider har forstået alvoren. Hvis det lykkes at skabe opbakning til et EU med fokus på effektiv ydre grænsekontrol, begrave den sociale union og i stedet skabe mulighed for fleksible velfærdsmodeller i de enkelte lande, er der et håb. Men måske er det allerede for sent,” siger Anna Libak.

Sker det ikke, så bryder EU sammen, vurderer hun.

”Vi vil så se, at de enkelte europæiske lande i stigende grad laver alliancer med globale stormagter som Kina, Indien, Tyrkiet og Rusland. Og selvom de europæiske lande næppe vil bekrige hinanden, så kan interessekonflikterne ad den vej blive så store, at de europæiske lande bliver involveret i krige og konflikter mod hinanden. I den situation må en småstat som Danmark nøje overveje, hvad vi gør. Det tætte økonomiske samarbejde med Tyskland gør det ikke alene, for i sidste ende handler det om, hvem vi har tillid til vil redde os i tilfælde af krig. Der vil vi være nødt til at sætte vores lid til Storbritannien og USA.”