Når den 22-årige formodede gerningsmand fra weekendens skyderier i København, Omar el-Hussein, i nær fremtid skal begraves, kommer det til at foregå ved en ceremoni i en moské, hvorefter den afdøde vil blive begravet på den særlige muslimske gravplads i Brøndby, som har eksisteret siden 2006.
Dermed får Omar el-Hussein såvel en ceremoni som et kendt gravsted og adskiller sig derved fra en række af de terror-relaterede personer, som siden 2001 er omkommet i forbindelse med deres handlinger. Ingen af de terrorister, som omkom den 11. september 2001, har således fået en fysisk grav, mens bagmanden, Osama bin Ladens, lig blev sænket i havet på et ukendt sted, efter at amerikanske specialstyrker havde dræbt ham i 2011.
De tre gerningsmænd bag terrordrabene i Paris mod satirebladet Charlie Hebdo og et jødisk supermarked i januar blev begravet i byerne Reims, Gennevilliers og Thiais, men i anonyme grave og uden nogen ceremoni. Reims' borgmester havde først helt modsat sig, at hans by skulle huse en grav for terroristen Said Kouachi, men da han rent juridisk ikke kunne nægte det, fordi Kouachi havde boet i byen, fandt man denne løsning for at undgå, at en grav kunne blive valfartssted for ekstremister.
Nu foreslår Morten Messerschmidt, medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti, at danske myndigheder finder en tilsvarende løsning.
”Jeg er i princippet ligeglad med, hvordan han stedes til hvile, men jeg mener ikke, vi skal tillade, at der rejses et mindesmærke, som vil kunne misbruges som samlingssted for radikale islamister, der deler hans perverse synspunkter,” siger Morten Messerschmidt, som derfor foreslår, at Omar el-Hussein får en anonym grav.
”Jeg er ikke ekspert i kirkeret og skal ikke kunne sige, hvilken myndighed der kan bestemme dette. Men mon ikke det kunne ske, hvis Politiets Efterretningstjeneste insisterede på det?”, tilføjer han.
At Omar el-Hussein skal begraves i Brøndby, bekræfter Kasem Said Ahmad fra Dansk Islamisk Begravelsesfond, som forestår begravelsen. Politiet har endnu ikke frigivet liget. Derfor er der kompenseret fra almindelig muslimsk skik, som tilsiger, at liget skal i jorden inden for 24 timer, og derfor er begravelsestidspunktet endnu ikke kendt. Men Kasem Said Ahmad slår fast, at der ikke vil blive gjort noget særligt ud af el-Hussein. Han får en begravelse som alle andre.
Imam i Fredens Moské i Aarhus, Radwan Mansour, tror ikke, der er grund til at frygte, at unge ekstremister vil valfarte til Omar el-Husseins grav.
”Generelt er der ikke en stærk tradition for, at muslimer valfarter til grave. Profeten Muhammeds grav er noget særligt. Men for eksempel er selv den saudiske kongefamilies grave ikke noget specielt. Jeg ser det som en langt større risiko, at unge radikaliserede muslimer lader sig inspirere af det, den unge mand har gjort. For desværre ser vi, at flere unge muslimer søger mod ekstreme miljøer i øjeblikket,” siger han.
Carsten Bagge Laustsen er lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet og forsker i terrorisme. Han mener ikke, man skal tillægge en grav overdreven betydning, men vil ikke udelukke, at nogle få ekstremister vil kunne bruge gravpladsen i Brøndby som samlingssted.
”Man kan sige, at terrorhandlinger på sin egen perverse måde for nogen kan fungere som en helgenkåring af en eller flere martyrer. Og hertil hører som regel nogle sakrale steder. Det kunne være en grav, men vi har allerede set, at adressen på Svanevej, hvor Omar el-Hussein blev dræbt, har haft samme betydning, og en mindeside på Facebook kan også have denne samlende effekt,” siger han.
Selvom Morten Messer-schmidts bekymring således ikke er helt ubegrundet, peger Carsten Bagge Laustsen på, at der også er stærke argumenter for at lade familien afgøre, hvordan begravelsen skal foregå, således som det er normal praksis i Danmark.
”Spørgsmålet er, hvornår og hvordan vi skal lade de politiske beslutninger trænge ind i det religiøse rum, og der er også hensynet til familien. Vi giver jo også voldtægtsforbrydere og folk, der slår ihjel, mulighed for at få en begravelsesceremoni og en gravsten,” siger han.