Prøv avisen

Omskæring bliver et menneskeretsspørgsmål

Foto: Henrik Vering Denmark

RETTET 19/7 kl. 12.00 Norsk professor: Menneskerettighedsdomstol kan vægte frihed til ikke at blive omskåret tungere end forældres frihed til at følge religiøse traditioner

RETTELSE: I artiklen citerede vi den norske professor Dag Øistein Endsjø for en vurdering af, hvilken afgørelse Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol kan forventes at træffe i en sag om omskæring af drenge. Vi citerede ham i underrubrikken for, at domstolen vil vægte barnets frihed til ikke at blive omskåret. Endsjø påpeger, at han aldrig har sagt vil, men derimod kan som der også står længere fremme i teksten. Dermed har han heller ikke forudsagt, hvordan en sag, der endnu ikke har været ført, vil falde ud, som han kritiseres for i artiklen. Kristeligt Dagblad beklager fejlen.

Før eller siden skal Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol tage stilling til, om det krænker forældres religiøse rettigheder at forbyde omskæring af drengebørn, eller om barnets frihed til ikke at blive omskåret vejer tungere.

Der er stor chance for, at afgørelsen vil blive, at barnets religionsfrihed og ret til at bestemme over egen krop er vigtigst, hvorfor en 18-års grænse for omskæring er passende.

LÆS OGSÅ: En balance mellem familiens ret og barnets smerte

Det vurderer Dag Øistein Endsjø, der er professor i religionsvidenskab ved Universitetet i Bergen i Norge og ekspert i religionsfrihed og menneskerettigheder.

Et generelt forbud mod omskæring vil være i strid med menneskerettighederne, og det er tvivlsomt, om for eksempel FNs Menneskerettighedskomité vil kunne forlange et forbud mod omskæring af drenge. Men hvis den norske eller danske regering forbyder omskæring af drenge under 18 år, kan det formentlig blive betragtet som en passende balance mellem de forskellige hensyn, der kolliderer, siger Dag Øistein Endsjø.

Han udtaler sig på baggrund af, at et forbud mod omskæring af drenge netop nu er til debat i flere lande, herunder Norge, Tyskland og Danmark.

LÆS OGSÅ: Norsk krav om forbud mod omskæring af babyer

Ifølge Dag Øistein Endsjø er det dog ikke politikere, som kommer til at bestemme. Selvom den tyske forbundskansler, Angela Merkel, anfægter en lokal domsafgørelse i Köln, kan det ikke udelukkes, at denne eller en anden sag om omskæring vil køre helt til tops i det internationale menneskerettighedssystem, og i så fald vil nationale politikere være nødt til at rette ind, vurderer professoren:

Om der går fem eller 10 år er ikke til at sige. Men før eller siden får vi den sag, som kommer til at afgøre spørgsmålet.

En dansk ekspert i religiøse rettigheder, professor Lisbet Christoffersen fra Roskilde Universitet, er ikke enig i sin norske kollegas vurdering. Hun finder det fagligt forkert at prøve at forudsige, hvordan en sag, der endnu ikke har været ført, vil falde ud. Samtidig peger hun på, at en række forhold taler imod, at en domsafgørelse indiskutabelt vil vægte barnets frihed til ikke at blive omskåret.

Såvel den europæiske menneskerettighedskonvention som de sager, der har været ført om forældres religiøse påvirkning af deres børn, viser entydigt, at udgangspunktet er, at det er forældrene og ikke staten, der har ansvaret for børnenes religiøse opdragelse. Jeg vil derfor blive meget forbavset, hvis der skulle falde en dom om, at omskæring ikke må finde sted, fordi det fratager barnet et valg. Hvis en afgørelse skulle falde ud imod omskæring, vil argumentet næppe være den psykiske påvirkning, men derimod den fysiske, siger Lisbet Christoffersen, som peger på, at det netop er den fysiske smerte, som er argument for, at kvindelig omskæring er forbudt.

LÆS OGSÅ: Tyskerne diskuterer, om omskæring af drenge er vold eller værdifuld tradition

Ifølge Erling Tiedemann, tidligere formand for Det Etiske Råd, vil det ikke være udtryk for religionsfrihed, men derimod for den omsiggribende sekularisering af samfundet, hvis jøder og muslimer fratages retten til at lade drengebørn under en vis alder omskære.

Det, man her kalder et forsvar for barnets rettigheder, er i virkeligheden et indgreb i familiens rettigheder. Barnet vokser jo op som medlem af en familie, der har nogle bestemte traditioner. Jøderne har praktiseret omskæring i 3000 år, og samme skik er en tradition for muslimer. Vi skal ikke forbyde religiøse livsytringer, der hviler på en tusind år gammel tradition, siger han.