Omskæring eller ej? Modstanden er mindre, når der kun spørges til jøder

Der er mange flere tvivlere end tidligere antaget, når man spørger danskerne specifikt til omskæring af jøder og ikke også muslimer

Religionssociolog Brian Arly Jacobsen oplyser, at der i befolkningen er en større tendens til at vise forståelse for den jødiske befolkningsgruppe end den muslimske, når det kommer til religiøs praksis.
Religionssociolog Brian Arly Jacobsen oplyser, at der i befolkningen er en større tendens til at vise forståelse for den jødiske befolkningsgruppe end den muslimske, når det kommer til religiøs praksis. Foto: Noah Holm/Unsplash.

Tidligere undersøgelser har vist massiv modstand i befolkningen mod rituel drengeomskæring, der praktiseres herhjemme af både jøder og muslimer.

Men spørger man kun til jødernes ritual, er mange danskere noget mindre skråsikre.

Det Jødiske Samfund har netop fået analyseinstituttet Gallup til at spørge befolkningen, om det fortsat bør være lovligt for danske jøder at få omskåret deres sønner, hvis sundhedsmyndighedernes retningslinjer overholdes.

Det mener 16 procent af de 1014 repræsentativt adspurgte danskere, at det skal være. 38 procent svarer ”nej”. Derudover er der to store grupper, som ikke tager direkte stilling. 24 procent svarer, at de er i tvivl, mens 20 procent mener, at de ikke har forudsætninger for at besvare spørgsmålet. 2 procent afviser helt at svare. Det er altså omkring 4 ud af 10 danskere, der direkte melder ud, at jøder ikke skal have lov til at omskære drengebørn rituelt.

Dermed viser undersøgelsen et lidt andet billede end tidligere af slagsen. Da Megafon på vegne af Politiken og TV 2 for et år siden spurgte danskerne, om omskæring af børn under 18 år skulle forbydes – hvilket altså ville gælde både jøder og muslimer – var 86 procent for et forbud, mens 14 procent var imod.

Formand for Det Jødiske Samfund i Danmark Henri Goldstein oplyser, at menigheden bestilte undersøgelsen hos Gallup, fordi man havde en fornemmelse af, at danskerne har en mere nuanceret holdning til spørgsmålet om rituel drengeomskæring end blot som ja/nej-spørgsmål.

”Det synes jeg, vi har fået bekræftet. I spørgeskemaundersøgelser får man svar på det, man spørger om, men ikke svar på det, man ikke spørger om. Og vi ville gerne vide, om der er nogle, som er i tvivl. Danskerne er i mine øjne en veloplyst og velovervejet befolkning, og der er ingen grund til at gøre dem dummere ved blot at stille dem et ja/nej-spørgsmål,” siger han.

I spørgsmålet til befolkningen fra Det Jødiske Samfund og Gallup spørges der specifikt til jøder og ikke til, hvorvidt muslimer skal have lov til at omskære deres børn. Det kan også forklare, at der er mange, som tvivler, mener Goldstein.

”Jeg tror, det spiller en vis rolle. Jøder har en 400-årig lang tradition og historie i Danmark, som muslimer af naturlige årsager ikke har. Når man spørger blot til jøder, tror jeg, det er med til at give en nuanceforskel, som jeg dog vil påpege, at jeg ikke er specielt begejstret for. Jeg under muslimer at kunne følge deres kultur og tradition i lige så høj grad, som jeg under jøder det. Religionsfrihed og trosfrihed gælder alle,” siger han.

Religionssociolog Brian Arly Jacobsen, der er lektor ved institut for tværkulturelle og regionale studier på Københavns Universitet, vurderer også, at den store andel tvivlere kan hænge sammen med, at man har spurgt specifikt til jøder. Han oplyser, at der i befolkningen er en større tendens til at vise forståelse for den jødiske befolkningsgruppe end den muslimske, når det kommer til religiøs praksis.

”Det er der historiske årsager til, men det kan også hænge sammen med den politiske diskussion, der er om muslimer. Den ser vi ikke tilsvarende om jøder. Også i Folketinget er der en større vilje til at beskytte jødisk liv i Danmark. Man hører endda sommetider som en påstand i den offentlige debat, at rituel drengeomskæring for længst var forbudt, hvis det udelukkende var en muslimsk praksis. Men det er spekulativt, og vi kan ikke rigtigt vide, om det ville være tilfældet,” siger han.

Derudover mener han også, at undersøgelsens resultater kan hænge sammen med præciseringen i spørgsmålet, om at sundhedsmyndighedernes forskrifter skal følges.

”Befolkningen har generelt en høj tillid til sundhedsmyndighederne, hvilket vi også har set under coronapandemien. Det tror jeg kan have en afsmittende effekt, fordi der implicit i spørgsmålet ligger den oplysning, at sundhedsmyndighederne anbefaler en bestemt metode, som anviser, hvordan en omskæring foretages forsvarligt,” siger han.

SF’s integrationsordfører, Halime Oguz, kalder det ”ærgerligt”, hvis befolkningen er mindre principfast, når det drejer sig om jøder, end når det drejer sig om muslimer. Hvis man er imod rituel drengeomskæring, bør man være modstander, uanset hvilken befolkningsgruppe, det drejer sig om, mener hun.

”Jeg tolker resultaterne i retning af, at der er en særlig sårbarhed i forhold til jøder. Jøderne har en lang historie i Danmark og er en mere integreret del af samfundet. Det tror jeg kan få folk til at bøje lidt af, når man spørger specifikt til jøder,” siger hun.