Omskæringsdebat er præget af følelser og hadefulde udsagn

Hensynet til religion får ikke plads i diskussionen om omskæring, som er præget af religiøs udskamning og i nogle tilfælde antisemitisme, siger formanden for Det Jødiske Samfund

Debatten er i høj grad bygget på følelser, og forældre, der lader deres drenge omskære, udråbes som onde, barbarer, uetiske og mange flere negative gloser. Sådan oplever formanden Det Jødiske Samfund, Henri Goldstein
Debatten er i høj grad bygget på følelser, og forældre, der lader deres drenge omskære, udråbes som onde, barbarer, uetiske og mange flere negative gloser. Sådan oplever formanden Det Jødiske Samfund, Henri Goldstein.

Debatten for og imod omskæring af drenge under 18 år er ved at udvikle sig til en regulær hetz mod en tradition, der i 400 år har bundet jøder i Danmark sammen. Debatten er i høj grad bygget på følelser, og forældre, der lader deres drenge omskære, udråbes som onde, barbarer, uetiske og mange flere negative gloser.

Sådan oplever formanden Det Jødiske Samfund, Henri Goldstein, den debat, der i øjeblikket foregår om drengeomskæring.

Spørgsmålet om omskæring er kommet på dagsordenen, efter at flere sundhedsfaglige grupper som nævnt i Kristeligt Dagblad tidligere på ugen har meldt sig ud af en arbejdsgruppe, som Styrelsen for Patientsikkerhed har nedsat. Gruppen er i gang med at udarbejde et notat om rituel omskæring af drengebørn, der skal indgå i en vejledning på området. Men det arbejde er uforsvarligt, mener blandt andre Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin, der har forladt gruppen med den begrundelse, at narkoselægerne ikke kan stå inde for en tilstrækkelig smertedækning af drenge i forbindelse med indgrebet. Også Dansk Jordemoderfagligt Selskab, Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker og børnelægerne i Dansk Pædiatrisk Selskab har trukket sig fra arbejdet, hvilket Henri Goldstein beklager.

”Jeg er ikke i tvivl om, at modstanden mod jødisk omskæring er baseret på følelser. Man finder alle mulige påhit. Gennem fagpersoner legitimeres politiske holdninger. Vi har haft omskæringer i 400 år i Danmark. Nu er der forskellige organisationer og enkeltpersoner, som har set sig fuldstændig gale på omskæring, og som slet ikke ser nuanceret på det. Det er mærkeligt, at det eneste sted i verden, hvor det her diskuteres, er i Danmark, hvor der foregår 10 jødiske omskæringer om året,” siger Henri Goldstein og henviser til, at Styrelsen for Patientsikkerhed i et notat tidligere på året konkluderede, at drengeomskæring kan ske patientsikkert.

”Vi ser for eksempel, at der i lukkede Facebookgrupper for læger føres en kampagne mod omskæring. Vi ser også, at der anonymt på sociale medier udtrykkes en lille antisemitisme, som blandt andet får afløb i modstanden mod jødisk tradition og religion. Det, der generer mig, er, at man kun diskuterer omskæring ud fra en sundhedsfaglig betragtning, men slet ikke tager hensyn til religion. Det er lige så umuligt at praktisere jødedom uden omskæring af drenge, som det er umuligt at praktisere kristendom uden dåb,” siger Henri Goldstein.

Men er det ikke en voldsom påstand, at debatten om omskæring til dels er styret af antisemitisme?

”Der er mennesker, der er imod omskæring, fordi de mener, at de varetager barnets tarv, men der er også mennesker, der bruger modstand mod omskæring som lynafleder for deres antisemitisme. For eksempel har vi oplevet, at en jødisk læge, der deltog i en omskæringsceremoni blev hængt ud,” siger Henri Goldstein, der uddyber sin kritik i et debatindlæg i dagens avis.

Læge Sohail Asghar, der er tilknyttet foreningen Circuminfo.dk, som informerer om omskæring, er enig i, at debatten er styret af følelser og til tider antager hetzagtige former.

”Hetzen er ikke kun antisemitisk, men også antimuslimsk. Jeg har selv oplevet det som muslim. Debatten er meget grim og unuanceret, og der tages ikke udgangspunkt i gældende videnskabelig evidens,” siger Sohail Asghar. Han henviser til, at en af forfatterne til en videnskabelig artikel om omskæring og en redaktør fra et videnskabeligt tidsskrift blev udskammet, fordi de havde henholdsvis jødisk og muslimsk baggrund.

Kristeligt Dagblad har talt med sundhedsordførere fra De Konservative, Nye Borgerlige og partiet Fremad, og de afviser alle, at debatten om omskæring er bygget på følelser eller antisemitisme og islamofobi.

“Jeg vil gerne på enhver måde have mig frabedt enhver form for antydning eller beskyldning om at have grove eller antisemitiske holdninger. Det er et forsøg på ikke at forholde sig til sagens substans. Jeg synes, det er ærgerligt, hvis debatten skal ende i, at der bliver kastet skældsord i den ene og anden retning,” siger Simon Emil Ammitzbøll-Bille fra partiet Fremad, der netop har fremlagt et beslutningsforslag om forbud mod drengeomskæring.

Han mener, at omskæringsdebatten er gået fra at være en tabuiseret debat til at blive en åben diskussion.

”Det handler om barnets integritet som individ og i sidste ende barnets religionsfrihed, fordi barnet også som voksen har ret til at have den religiøse overbevisning, vedkommende måtte ønske,” siger Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

Marie Juul Petersen, Seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder vil ikke afvise, at den heftige debat om omskæring i enkelte tilfælde har at gøre med en modstand mod bestemte religiøse grupper.

”Jeg tror dog, at det i højere grad handler om, at det danske samfund er præget af en meget sekulariseret forståelse af religion som noget, der primært har at gøre med indre tro, og der kan være en uforståenhed over for mere eksplicitte religiøse udtryk og ritualer, såsom omskæring. Jeg tror, at det for mange mennesker handler meget mere om et ønske om at beskytte børns rettigheder, snarere end det handler om at undertrykke religiøse gruppers rettigheder,” skriver Marie Juul Petersen i en mail.

Religionssociolog Brian Arly Jacobsen forklarer, at omskæring af drengebørn rejser et spørgsmål om, hvad der er vigtigst: Religionsfrihed eller barnets ret til egen krop?

” Der er ingen tvivl om, at barnets ret til egen krop betyder mere i vores samfund end for 50 år siden. Dengang var man i højere grad optaget af religionsfrihed, og det var forældrene, der valgte barnets religion. Der er et stigende fokus på individets egen ret til at vælge. Den holdning går igen i forhold til omskæring,” siger Brian Arly Jacobsen og henviser til, at et flertal af danskere ifølge undersøgelser er imod omskæring af drengebørn under 18 år.

Han vurderer, at modviljen hænger sammen med, at mange danskere er ret sekulært indstillede.

”At religion kan være styrende for ens hverdag og måden at anskue verden på, er noget, der er fremmed for mange danskere. Af den grund har man måske ikke den store respekt for religiøse gruppers ritualer og følelser, og det kan gøre det sværere at være en minoritet,” siger Brian Arly Jacobsen.