Prøv avisen

Skal religionsfrihed eller barnets selvbestemmelse vægtes højest, når det kommer til omskæring?

”Omskæring er et etisk problem, fordi barnet er et autonomt væsen, og selvom jeg har fuld forståelse for, at man tilknytter et bestemt optagelsesritual, så mener jeg ikke, at man ved omskæring gør det på en måde, så barnet på et senere tidspunkt selv kan træffe et valg om et religiøst tilhørsforhold," siger Lise Von Seelen, medlem af Det Etiske Råd. Foto: Leif Tuxeb og Folketinget pressefoto

15 ud af 17 medlemmer i Det Etiske Råd advarer i en udtalelse mod at indføre et forbud mod omskæring af drenge, som flere politikere ellers taler for. En modstander og en fortaler af et forbud uddyber her deres holdning

Lise Von Seelen, medlem af Det Etiske Råd og tidligere folketingsmedlem for Social- demokratiet, hvorfor bør der indføres et forbud mod rituel omskæring af drenge i Danmark?

”Rituel omskæring af drengebørn er et kirurgisk indgreb, som gennemføres uden nogen sundhedsmæssig positiv værdi. Det foregår på et tidspunkt, hvor barnet ikke har mulighed for at give samtykke til, at indgrebet skal finde sted. Derfor vil jeg mene, at hvis man overhovedet ønsker sådan et ritual, så vil det være etisk korrekt at vente til barnet selv kan tage stilling.”

”I den danske kultur værdsætter vi, at barnet betragtes som et selvstændigt individ, og at det har ret til at bestemme over egen krop. Dertil kommer, at et kirurgisk indgreb på et ungt barn er irreversibelt og altså ikke kan tilbageføres. Så hvis et barn på et senere tidspunkt beslutter at have et andet religiøst tilhørsforhold, så vil det altid være bærer af det religiøse mærke fra den religion, som det engang blev indviet i.”

”Det er et etisk problem, fordi barnet er et autonomt væsen, og selvom jeg har fuld forståelse for, at man tilknytter et bestemt optagelsesritual, så mener jeg ikke, at man ved omskæring gør det på en måde, så barnet på et senere tidspunkt selv kan træffe et valg om et religiøst tilhørsforhold.”

”Gennem historien ved vi, at mange religiøse ritualer er blevet lavet om af mennesker, og det må derfor også være muligt at gøre med omskæring. Jeg vil slå fast, at omskæring intet har at gøre med hverken religionsfrihed eller forsamlingsfrihed, men derimod udelukkende, om man vil fastholde, at det enkelte individ selv skal være med til at tage stilling, og det kan et barn ikke.”

”Man bør går i dialog om, hvordan et kirurgisk indgreb som omskæring kan foregå. Vi ved, at der findes familier, som har argumenteret for at lave ritualet om, så man i stedet for omskæring i stedet renser de nyfødtes fødder og på den måde indvier dem i religionen, uden at de er mærkede for livet. Det er et spørgsmål om, hvorvidt man ønsker, at barnet skal have en åben fremtid, og om man ønsker at respektere det enkelte væsens ret til selvbestemmelse.”

”I dag er der for dårlig kontrol med den måde, som omskæring foregår på, og såfremt man vil omskære børn, skal der være samme sikkerhed for de, der omskæres af religiøse grunde som for de børn, der bliver omskåret af medicinske grunde. Det vil i praksis betyde, at en læge gennemfører indgrebet.”

”Hvad angår en aldersgrænse, så lægger vi os op ad den lovgivning, som er på området, og en aldersgrænse på 15 år, før indgrebet bliver udført. Derudover er der i videnskabelige kredse udtalelser om, at det kan have betydning for individets seksualitet senere i livet. Derfor bør man bruge det forsigtighedsprincip om, at hvis der er en tvivl om potentielle risici, så skal man lade tvivlen komme barnet til gode. ”

Af Kristoffer Kristensen

Gorm Greisen, formand for Det Etiske Råd, hvorfor bør rituel om- skæring af drenge i Danmark ikke forbydes?

”Omskæring af drenge kan på en måde sammenlignes med, da aborten blev legaliseret i Danmark. Såvel dengang som nu kan et forbud betyde, at indgrebet i stedet vil foregå illegalt og muligvis under dårlige vilkår. Derfor kan man ud fra en konsekvens-etisk betragtning sige, at man måske i virkeligheden vil gøre mere skade end gavn, hvis et forbud mod omskæring blev realiseret.”

”Dertil hører også, at hvis det skulle blive forbudt, så vil de, der ser en ung omskåret dreng, muligvis tænke, at det er et problem, hvilket kan skabe et dilemma.”

”Skal man som eksempelvis sundhedsplejerske, læge eller pædagog, som har indberetningspligt, melde det til myndighederne?”

”Vi har pligt til at melde, hvis vi observerer noget kriminelt. Men en ting er selve det juridiske i en sådan situation, hvor noget andet er den enkeltes moral.”

”Den kan blive influeret af lovgivningen, og derfor vil et forbud mod omskæring også være en handling forbundet med stærke etiske overvejelser, fordi et forbud også vil være en etisk fordømmelse og derved medvirke til at marginalisere og stigmatisere en befolkningsgruppe, for hvem omskæring fortsat vil eksistere. ”

”Et afledt argument lyder derfor også, at blot fordi man synes, at noget er forkert, behøver det ikke at betyde, at et forbud er nødvendigt. Der eksisterer en række ting, som, mange tænker, er forkerte. Tag for eksempel utroskab. Fra at mene, at det er forkert til et reelt ønske om at kriminalisere det er der et godt stykke vej.”

”Man kan også mene, at andre ikke burde gøre det, men det er et yderligere skridt dernæst at mene, at det skal være et anliggende for politiet og domstolene.”

”Derudover hænger en accept af rituel omskæring også samme med rummelighed over for andre kulturer, og jeg vil for eksempel ikke mene, at den normaldanske måde at håndtere vores børn på er helt fin i kanten.”

”Det ser vi blandt andet, fordi næsten alle danske børn kommer i institution allerede fra vuggestuealderen, hvilket højst sandsynligt medfører en række infektionssygdomme, når børnene smitter hinanden. Der er altså en større risiko for, at det sker for et barn, som hver dag går i institution, end hvis det barn blot blev derhjemme. Det er en konsekvens af et valg, som forældre træffer på vegne af deres børn, hvilket der kan være en række grunde til, at man gør.”

”Så ud fra et etisk synspunkt kan man sige, at vi i Danmark også har nogle kulturelle sædvaner, hvor andre kunne være uenige. Tænker man den tanke til ende, kan man argumentere for, at vi bør lade andre leve livet på den måde, som de ønsker, og at vi så at sige ikke skal kaste med sten, når vi selv bor i et glashus.”

”Det er altså et grundvilkår i Danmark, at forældre ikke kan undgå at præge deres børn, og at det i vores samfund er essentielt, at forældre har både ret og pligt til at præge deres børn.”