Langsomt, men sikkert er omskæringsmodstandere i færd med at samle underskrifter til det største angreb mod retten til rituel drenge-omskæring hidtil.
Borgerforslaget, der er rejst af foreningen Intact Denmark, mangler kun knap 10.000 underskrifter, før man har samlet de nødvendige 50.000 underskrifter til forslaget om en 18-årsaldersgrænse for drengeomskæring. Herefter skal Folketingets administration vurdere, om forslaget vil være i strid med religionsfriheden. Men politikere ruster sig allerede til et politisk sværdslag om det jødiske og muslimske ritual, og klokken otte i dag skal fem ministre i samråd om de mulige sikkerheds- politiske konsekvenser af et sådant forbud.
For i korridorerne på Christiansborg frygter flere partier, at et forbud vil føre til en ny Muhammed-krise. Samtidig har de to regeringspartier De Konservative og Liberal Alliance lagt pres på regeringspartneren Venstre i spørgsmålet ved at fritstille deres medlemmer forud for den politiske behandling af spørgsmålet. Begge partiers ordførere på området er for et forbud.
Rygterne om mulige internationale konsekvenser ved et de facto-omskæringsforbud er ikke grundløse, vurderer eksperter.
I Israel er professor Jonathan Fox, som forsker i religion og politik ved Bar-Ilan Universitet nær Tel Aviv, ikke i tvivl om, at en dansk aldersgrænse for drengeomskæring vil blive vurderet ”ekstremt negativt” i Israel.
”Jeg vil ikke blive overrasket, hvis israelske politikere og premierminister Benjamin Netanyahu offentligt vil bruge forbuddet som et eksempel på, at jøder ikke er velkomne eller sikre i Europa, ligesom han gjorde det efter terrorangrebene mod jøder i Paris,” siger Jonathan Fox.
Han forsker også i religionsfrihed og undrer sig over det mulige forbud, som han vil vurdere som et indgreb i netop den rettighed.
”Mange lande som eksempelvis USA tillader religiøse undtagelser til generelle love og sætter en ganske høj juridisk ramme i forhold til politiske indgreb i religiøse praksisser eller institutioner. Men den type lovforslag i Danmark virker præcist designet til at begrænse en religiøs rettighed, som nogle sekulære ideologier vurderer som anstødelige,” siger Jonathan Fox.
Han henviser derfor også til, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol kan have en anke i forhold til et eventuelt dansk omskæringsforbud for børn. Et forbud om omskæring er ikke prøvet ved domstolen tidligere, da ingen andre lande lovgiver imod denne religiøse skik.
Et eventuelt forbud vil helt sikkert også blive bemærket i Mellemøsten. Det vurderer professor Jakob Skovgaard-Petersen, der forsker i mellemøstlige forhold ved Københavns Universitet.
”Jeg tror, at det vil blive behandlet i medierne, og mellemøstlige ledere vil føle sig bekræftede i, at der er en anti-islamisk dagsorden i Europa. Også i USA og Frankrig vil det blive set som et indgreb i religionsfriheden. Men jeg tror ikke, at det vil komme til voldelige optøjer eller uroligheder som under Muhammed-krisen. Der er Mellemøsten et helt andet sted i dag. I Israel vil det af premierminister Benjamin Netanyahu blive set som udtryk for, at der ikke er plads til jøder i Europa,” siger Jakob Skovgaard-Petersen og lægger det forbehold ind, at reaktionerne ikke kan gives på forhånd.
Også lektor Ehab Galal, der på Københavns Universitet beskæftiger sig med medier i Mellemøsten og arabisk kultur og samfund, vurderer, at et omskæringsforbud vil blive mødt negativt i Mellemøsten.
”Et sådant forbud kommer til at bekræfte reaktionerne ved Muhammed-tegningerne. Der er ingen tvivl om, at man allerede har hørt til diskussionen i Mellemøsten, for det, vi diskuterer i Danmark i aften, diskuterer de samme aften i andre lande. Og hvis det kommer til et forbud, vil det stå i historiebøgerne i islamiske lande, at Danmark har taget endnu et skridt i en anti-islamisk dagsorden. Det bliver ikke som under Muhammed-tegningerne, men et forbud vil ligesom koran-afbrændingerne og tegningerne blive brugt imod Danmark. Et forbud vil skabe fjender, ikke venner, både indenrigs- og udenrigspolitisk,” siger Ehab Galal.