Prøv avisen
Spørgsmål&svar

Omskæringsmodstander: Børns rettigheder kan ikke gradbøjes

Forkvinde for Intact Denmark, Lena Nyhus, er en af initiativtagerne til borgerforslaget mod drengeomskæring. – Foto: Lars Peter Bærendsen

Der er risiko for reaktioner fra andre lande, hvis Danmark vedtager et forbud mod drengeomskæring, men vi må som nation afveje, hvor meget vi vil bøje os, siger Lena Nyhus, forkvinde for Intact Denmark. Organisationen står bag borgerforslag om en aldersgrænse på 18 år for omskæring af drenge

Foreningen Intact Denmark står bag det borgerforslag, der vil have Folketinget til at indføre en aldersgrænse på 18 år for mandlig omskæring i Danmark. Er det ikke et problem, hvis samfundet kriminaliserer en tradition, der er del af jødedommen og islam, og på den måde begrænser minoriteters rettigheder?

Religionsfriheden er indrettet sådan, at man har frihed til at tro på, hvad man vil, men man har ikke nødvendigvis ret til at udøve sin religion ubegrænset. Det må være individets ret til sin egen krop og til selv at bestemme de religiøse mærkninger på kroppen, der er afgørende. Det er ikke sådan, at vi med et slag dømmer hele befolkningsgrupper kriminelle. Hvis vi på demokratisk vis indfører en lovgivning i Danmark, så skal den overholdes. Vi vil ikke forbyde omskæring, men vi ønsker en aldersgrænse på 18 år, så det enkelte individ selv kan tage stilling.

Tidligere overrabbiner Bent Lexner har sagt, at bliver der et forbud mod drengeomskæring, så vil den positive og vellykkede 400-årige dansk-jødiske integrationshistorie slutte. Hvad siger du til det synspunkt?

Det er ærgerligt, hvis det er Bent Lexner, som skal tegne jøderne i Danmark. Mig bekendt registrerer Det Jødiske Samfund fire drengeomskæringer om året, så det er næppe sådan, at jødedommen står og falder med omskæring af drenge. Og så er det væsentligt at huske, at de sekulære og børnerettighedsorienterede jøder, der er medlemmer af Intact Denmark, i lige så høj grad tegner jødedommen, som Bent Lexner gør.

Skal hensynet til barnets krop overtrumfe hensynet til religion?

Vores forslag beskytter den svage part, nemlig barnet. Så ja, hensynet til individet skal trumfe hensynet til religion. Men vi gør os ikke til dommere over omskæring. Det er helt i orden, hvis myndige personer ønsker det indgreb.

Men er det at indføre en aldersgrænse ikke det samme som at stille sig til dommer over traditionerne i andre religiøse samfund?

Der må ikke herske tvivl om, at uanset, at vi er uenige, så vælger mange familier drengeomskæring af kærlighed til deres børn. Men samtidig har vi en forpligtelse til at handle på den viden, der efterhånden er om barnets tarv. Revselsesretten var også for mange forældre et led i en opdragelse og var ikke tænkt som noget ondt. Da den blev afskaffet, var det udtryk for en ny opfattelse af børn. På samme måde med drengeomskæring. Det er ikke noget, forældre gør for at skade deres børn, men det er en krænkelse af barnets ret til selvbestemmelse. Vi hører fra flere forældre i miljøer med drengeomskæring, at de ønsker et forbud, fordi de på den måde kan få samfundets opbakning til at bryde en tradition.

Sundhedsstyrelsen har konkluderet, at indgrebet ikke skader, hvis det udføres af kompetente læger?

Styrelsens konklusion strider mod andre undersøgelser fra Rigshospitalet, og den øvrige lægefaglige ekspertise i Danmark konstaterer, at omskæring af raske børn er uetisk, skadeligt og kan være farligt.

Flere politikere og eksperter har fremført, at hvis Danmark som det første land i verden indfører forbud mod drengeomskæring, kan vi forvente international fordømmelse fra Mellemøsten. Hvad er din reaktion på det?

Vi mener bestemt, der er en risiko for internationale reaktioner både i form af terrortrusler og problematiske reaktioner fra forskellige lande. Men vi må som nation afveje, hvor meget vi vil bøje os. I Intact Denmark er holdningen, at børns grundlæggende rettigheder ikke kan gradbøjes. Men det må ikke tolkes som, at jeg trækker på skulderen af risikoen.

Hvis drengeomskæring bliver strafbart, kan det medføre, at de, der alligevel udfører indgrebet, bliver dømt efter den strenge voldsparagraf, altså maksimalt seks års fængsel. Er det ikke en hård straf?

Gør man denne her skade på sit barn bevidst, så sondrer vi ikke imellem, om barnet bliver påført en skade på kinden eller på penis. Det skal understreges, at seks år er straframmen. Den reelle straf ville nok i givet fald blive markant lavere.

Er det ikke et problem, at de godt 300.000 muslimer i Danmark kan føle sig marginaliseret fra det øvrige samfund, hvis man indfører et forbud mod rituel omskæring?

Jo, det er et problem. Det er også derfor, at der skal være bred politisk opbakning til en aldersgrænse for omskæring. Det er vigtigt, at det ikke bliver opfattet som et angreb på minoriteter. En eventuel lov skal vise, at vi i Danmark passer på børns rettigheder.