I godt et år har ikke-dansksprogede trossamfund forberedt sig på at blive underlagt et krav om at oversætte og offentliggøre alle deres prædikener. Et lovforslag om dette blev nemlig annonceret i regeringens såkaldte lovkatalog ved Folketingets åbning sidste år.
Men da første, anden og tredje tidsplan for fremsættelsen af forslaget blev overskrevet, endte det med at blive udskudt på ubestemt tid. Og da det såkaldte lovkatalog for dette folketingsår blev udgivet i dag, var forslaget slet ikke at finde.
Ifølge Socialdemokratiet er forslaget ikke skrottet, men det bliver altså efter alt at dømme ikke fremsat i det kommende folketingsår. Og det er formentlig et resultat af, at forslaget er langt ude i en juridisk gråzone, vurderer Jonas Adelin Jørgensen, der er akademisk medarbejder ved Folkekirkens mellemkirkelige Råd.
”De er løbet ind i det problem, at det er svært at ramme den tiltænkte gruppe af radikale islamister uden at gøre livet besværligt for fredelige tysk- eller færøsk-sprogede menigheder for eksempel. En sådan lov ville efter alt at dømme krænke trosfriheden, fordi den diskriminerer på baggrund af religion,” siger han og tilføjer, at forslaget virker til at have høj prioritet, trods de mange udskydelser. ”At de holder fast i et forslag, der har givet dem så meget bøvl, tyder på, at det kommer fra en højtstående person i partiet. Og det vil spille ind i den generelle tendens for al religionspolitik i nyere tid, der handler om at kontrollere trossamfund frem for at skabe gode rammer for dem.”
Hos Venstre opfordrer kirkeordfører Louise Schack Elholm regeringen til at droppe forslaget, der altså ser ud til at ende med at være på bordet i mere end to år, inden det potentielt vil blive fremsat.
”Jeg ser det som en indrømmelse fra regeringen af, at man har bebudet et lovforslag, som det slet ikke kan lade sig gøre at fremsætte inden for Grundlovens rammer. I over et år har de vendt og drejet enhver sten for at prøve at presse det igennem, og nu kommer der så minimum til at gå et år mere. Jeg synes, at de skal droppe oversættelsesloven og fokusere på reelle problemet som parallelsamfund og social kontol frem for at bruge så mange kræfter på symbollovgivning,” siger hun.
Udlændingeordfører Rasmus Stoklund har fået ansvaret for at udtale sig om den annoncerede oversættelseslov, der står til at blive fremsat af kirkeministeren. Han forsikrer om, at det kommende forslag ikke er sløjfet, men at der ligger meget arbejde i at få det udarbejdet, så det ikke bliver til besvær for de forkerte.
”Vi har stadig en ambition om at fremsætte det lovforslag på et tidspunkt efter et grundigt forarbejde. Som mange ved, er det kompliceret at lave en lov, så den rammer så præcist som muligt. Vi ønsker at målrette loven, så den rammer dem, der spreder had og ikke chikanerer fredelige trossamfund unødvendigt,” siger han.
Det lyder som om, at det er kompliceret arbejde, fordi I arbejder på en lov, der skal forskelsbehandle muslimske og kristne trossamfund. Er det svært, fordi I skal omgå Grundloven?
”Nej, vi prøver ikke at omgå noget. Vi respekterer Grundloven til punkt og vil ikke lave en lov, der diskriminerer på baggrund af religion. Vi ønsker bare kontrol med de menigheder, hvorfra der bliver opfordret til had og vold.”