Sekvenser af fødder, ben og arme og et enkelt klip af et øje. Umiddelbart lyder det ikke specielt kontroversielt, men når de levende billeder forestiller islams profet Muhammed, er det straks en anden sag.
Filmen ”Muhammad: The Messenger of God”, der indeholder billederne, har allerede været genstand for stor kritik. Den sunni-muslimske teologis højborg, al-Azhar i Cairo, Egypten, var den første til at lægge afstand til filmen, og senere har Saudi-Arabiens stormufti og Den Muslimske Verdensliga fulgt trop. Endelig har den sunni-muslimske Raza Academy-gruppe fra Indien udstedt en fatwa mod filmen, som de finder stødende.
Nu rammer den omdiskuterede film så Danmark. I morgen får Muhammed-filmen nemlig europapremiere i den shia-muslimske Imam Ali Moské på Vibevej i Københavns Nordvestkvarter, når den vises i samarbejde med den københavnske dokumentarfilmfestival CPH:DOX.
Det er dog ikke til udbredt jubel hos alle landets muslimer. Debattøren Tarek Hussein, der selv er muslim, ser flere problemer ved visningen af filmen om profeten Muhammed.
”Som troende muslim er jeg ikke tilhænger af, at man skal vise profeten som person, fordi han er en hellig person. Ingen ved, hvordan profeten ser ud, og accepterer man først, at han vises i en film, vil man måske også se tv-serier og andre film, hvor man ser hele hans person. Det kan blive misbrugt. Derudover er der noget spirituelt over det. Idéen om profeten som noget helt særligt og unikt vil måske forsvinde, hvis man portrætterer ham fysisk,” siger Tarek Hussein.
Når filmen provokerer nogle muslimer, men ikke alle, skyldes det forbuddet mod afgudsdyrkelse, som særligt følges af sunni-muslimer. Imam Ali Moskéen er derimod shia-muslimsk, og her har man et mere liberalt forhold til islam.
Filmforevisningen er blandt andet et forsøg på at komme i kontakt med lokalsamfundet og de ikke-muslimske medborgere, siger Murtaza Al Shawi, der er kontaktperson for den danske afdeling i moskéen. Kritikken af filmen har Murtaza Al Shawi dog lidt svært ved at forholde sig til.
”Vi er glade for, at perioden fra Muhammed blev født, til han blev sendebud, er blevet filmatiseret. For os er det en oplevelse i sig selv at få det historiske perspektiv. Kritikken kan vi ikke forholde os så meget til, selvom alle har ret til at kritisere. Rent religiøst er vi enige med vore kristne og jødiske søskende om, at afgudsdyrkelse ikke finder sted i abrahamske religioner. Man kan ikke tilbede statuer hvis man er monoteist,” siger Murtaza Al Shawi.
Niklas Engstrøm, der er programchef ved CPH DOX, er godt klar over, at man med fremvisningen af Muhammed-filmen rammer ned i et ømt punkt mellem shia- og sunnimuslimer. Alligevel er der noget særligt ved denne film, som gør, at den ifølge Niklas Engstrøm kommer til at forvirre positionerne i debatten.
”I modsætning til tegningerne af Muhammed er det her ikke en opfordring til hån, spot eller latterliggørelsen, men derimod en hyldest til Muhammed. Det gør, at alle bliver mere rundforvirrede end provokerede, tror jeg. Særligt den ekstreme islamiske position, hvor man stringent forholder sig til billedforbuddet, for hvad skal man egentlig mene om en film, der bryder billedforbuddet og gør det som en hyldest?”, spørger Niklas Engstrøm retorisk.