Ondt i lunger, led og hovedet: Coronasenfølger kan fortsætte i over et år

Selvom de fleste får det bedre, har nogle nu haft coronasenfølger i over et år. Forskere er stadig på bar bund, siger overlæge og professor

"Folk kan som regel det, de plejer, men i meget kortere tid. De får lynhurtigt koncentrationsbesvær og kan ikke arbejde, som de gjorde før. Ofte presser folk sig til at blive ved med at præstere det, de plejer, og så får de en lang række af 'strafsymptomer'. Det er for eksempel kognitive problemer, hovedpine, svimmelhed, utilpashed og kvalme."
"Folk kan som regel det, de plejer, men i meget kortere tid. De får lynhurtigt koncentrationsbesvær og kan ikke arbejde, som de gjorde før. Ofte presser folk sig til at blive ved med at præstere det, de plejer, og så får de en lang række af 'strafsymptomer'. Det er for eksempel kognitive problemer, hovedpine, svimmelhed, utilpashed og kvalme." . Foto: Engin Akyurt/Unsplash.

I marts 2020 blev Anni Lyst Jensen smittet med corona. Hun blev hurtigt rask, men halvanden måned efter begyndte senfølgerne at dukke op. Hun fik ondt i lungerne, leddene og hovedet, fik vejrtrækningsproblemer, var træt og mistede sin smags- og lugtesans. Hun blev sygemeldt fra sit arbejde i svømmehallen. Et forløb på en af landets senfølgeklinikker hjalp ikke. Og nu, mere end halvandet år efter hun blev smittet, har hun mistet sit arbejde, er langtidssygemeldt og stadig hårdt ramt af senfølger.

”Det går op og ned. Når det går dårligt, tager det rigtig hårdt på mig psykisk. Jeg kan heller ikke længere bare gå en tur på en halv time. Jeg har fået at vide, at jeg skal se tiden an. Det er frustrerende, for jeg ved ikke, om jeg nogensinde bliver rask,” siger 61-årige Anni Lyst Jensen, der bor på Venø nord for Struer.

Hun er blandt de tusindvis af danskere, som har fået senfølger efter at have haft corona. Selvom der er foretaget adskillige undersøgelser af senfølgerne siden coronapandemiens udbrud, er fænomenet stadig omgærdet af mystik.

”Jeg har set mange svære influenza-tilfælde, men der er senfølgerne gået over efter nogle uger eller måneder. Det her er klart noget andet,” siger Lars Østergaard, der er professor i infektionssygdomme og ledende overlæge på Aarhus Universitetshospital.

”Det er meget overraskende, at langt størstedelen af tilfældene er folk, der før har været fuldstændigt sunde og raske. De klager alle over stort set de samme ting. Selvom vi laver scanninger af både lunger og hovedet og undersøger hjertet, så finder vi ikke noget. Nu prøver vi i stedet at undersøge længere ind i cellerne. Men vi er virkelig på bar bund,” siger han.

Selvom der stadig er meget uvished om senfølgerne, er der visse mønstre i, hvordan de rammer, forklarer Lars Østergaard. Blandt andet bliver midaldrende kvinder i højere grad ramt end yngre og ældre kvinder og end mænd.

I det hidtil største studie i corona-senfølger, som udkom i det videnskabelige tidsskrift The Lancet i juli 2021, identificerede man intet mindre end 203 forskellige symptomer. Men nogle symptomer er mere hyppige hos patienterne end andre, forklarer Lars Østergaard.

”Ofte bliver man træt i kroppen og hovedet, får koncentrationsbesvær, dårlig hukommelse, åndenød ved anstrengelse og mister smags- og lugtesans,” siger han.

Det kan Karen Christiansen, der er afdelingslæge på klinik for senfølger efter covid-19 ved Odense Universitetshospital, genkende.

”Det symptom, der fylder mest, er fatigue – mangel på energi og fysisk eller mental udmattelse. Folk kan som regel det, de plejer, men i meget kortere tid. De får lynhurtigt koncentrationsbesvær og kan ikke arbejde, som de gjorde før. Ofte presser folk sig til at blive ved med at præstere det, de plejer, og så får de en lang række af 'strafsymptomer'. Det er for eksempel kognitive problemer, hovedpine, svimmelhed, utilpashed og kvalme. Mange patienter mister også meget muskelmasse og bliver slappe og slatne fysisk. Gamle skavanker, som en dårlig lænd eller et dårligt knæ, blusser også op efter corona,” siger hun.

Senfølgerne er ikke livstruende og forværres som regel ikke over tid, forklarer Karen Christiansen.

"Det er ufarligt, men træls. For dem, der ikke kan passe deres arbejde eller være sammen med deres børn på samme måde som før, er det jo rædselsfuldt," siger hun.

På den pågældende senfølgeklinik har omkring 500 patienter været i et forløb for corona-senfølger. Patienterne følges typisk i et år, fortæller Karen Christiansen.

”Vi kan ikke helbrede folk. Men vores oplevelse er, at især den her fatigue, godt kan blive bedre. Men det kræver nogle livsstilsændringer,” siger hun.

Også Lars Østergaard oplever, at de fleste får det bedre efter noget tid.

”Efter tre måneder har 90 procent fået det bedre, hvad angår smags- og lugtesans. Men der er stadig nogle, der er syge nu halvandet år efter, de blev smittet,” siger han.

Selvom det endnu ikke er sikkert, hvor meget vaccinen hjælper mod senfølger, er der grund til forsigtig optimisme.

”Det ser ud til, at der var flere, der fik senfølger i den periode, hvor vi ikke havde vacciner, end der er nu. Det kunne godt tyde på, at vaccinerne også har en effekt mod senfølger. Det giver god mening, for jo kraftigere en infektion man har haft, desto større risiko er der, for at man kan få senfølger. Og hvis ikke vaccinen holder virus helt væk, så får man i hvert fald ikke en lige så kraftig infektion,” siger Lars Østergaard.

Det billede tegner sig ligeledes på senfølgeklinikken i Odense.

”Hos dem, vi følger, der har været indlagt, er der enkelte indimellem, der er vaccinerede. Men blandt dem, vi har fået henvist fra egen læge, mindes jeg ikke, at vi har haft nogen vaccinerede, som er blevet smittet med corona. Dermed ikke sagt, at det ikke findes. Men vi har ikke fået nogen henvist,” siger Karen Christiansen.

Hun peger dog på, at det også kan skyldes, at der for mange går noget tid, før de reagerer på senfølgerne.

”Folk er meget pligtopfyldende, og de tænker, at de bare skal tage sig sammen,” siger Karen Christiansen.

Hun er ikke i tvivl om, at det er vigtigt at tage senfølgerne alvorligt. Og at de er anderledes end senfølgerne ved influenza.

"Omfanget her er voldsomt. Vi oplever ikke, at der efter hver eneste influenzasæson er flere hundrede eller tusinde erhvervsaktive mennesker, der bliver langtidssygemeldt, fordi de ikke kan passe deres arbejde. Der er ingen tvivl om, at der er et problem," siger hun.