Når danske husstande i løbet af kun seks år gennemsnitligt har tredoblet deres forbrug på spil, skyldes det ikke mindst den digitale udvikling på området.
I 2012 svarede omsætningen til, at hver husstand i Danmark brugte 6043 kroner på onlinekasino om året. I 2018 var tallet steget til 19.825 kroner om året. Og det tal vil fortsat vokse, forudser Thomas Marcussen, klinikleder på Forskningsklinikken for Ludomani på Aarhus Universitet.
”Spil på nettet har et stort og uopdyrket marked. Det er flest mænd, der bruger deres tid på onlinekasino, men i Sverige ser man, at flere og flere kvinder begynder at spille,” siger han.
Og der er stor forskel på spillestilen hos kvinder og mænd, forklarer Thomas Marcussen, der har arbejdet som klinisk psykolog på Forskningsklinikken for Ludomani siden 2013 og siden 2017 har været klinikleder:
”Der er en tendens til, at kvinder ikke spiller vildt eller impulsivt. De bruger længere tid på spillene og er mere vedholdende end mænd. Når de spiller, satser de ikke alt, de ejer, men bruger småbeløb, og det gør de så dag ud og dag ind. Modsat har mænd tendens til ikke at spille lige så ofte, men når de går i gang, er de mere impulsive og satser store beløb.”
Det er ikke tilfældigt, at mange vælger at bruge deres tid på onlinespil. De er nemlig designet sådan, at de udløser det vigtige signalstof dopamin i hjernens belønningssystem:
”Fra man trykker på knappen og sætter spillet i gang, går der kun et par sekunder, før det igen er slut. Det går ekstremt hurtigt. Men det svarer ret præcist til måden, hvorpå hjernen fungerer. Hjernen udskiller dopamin, når vi laver noget, der er spændende, og fra vi udskiller dopamin, går der præcis to sekunder, fra det er udskilt, til at det igen er optaget i dopaminreceptorerne. Den følelse, som udskillelsen af dopamin giver, ønsker man gentaget igen og igen,” forklarer Thomas Marcussen.
I 2016 fastslog en rapport fra VIVE, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, at 125.000 danskere over 18 år i varierende grad har problemer med pengespil. Thomas Marcussen forklarer, at de, der har problemer, har stærke forestillinger om, at de kan påvirke spillets gang:
”Spillene er 100 procent tilfældige, men er designet, så man tror, man har indflydelse. I nogle spil går man videre til et andet spil, hvor man skal foretage nogle valg, eller flytte en figur rundt på skærmen, og dermed interagerer spilleren med maskinen. Det giver en følelse af kontrol, og derfor tror man, at man kan påvirke spillet. Men det er umuligt, og udfaldet ville ikke være anderledes, om man så satte en chimpanse til at spille spillet for en.”