Pornohjemmesiderne er kun en søgning væk. Og selvom brugerne er under 18 år, er der som regel intet, der hindrer dem i at få adgang til siderne.
Ved en høring i Folketingets ligestillingsudvalg i går mødtes folketingspolitikere, eksperter og repræsentanter for skoleledere og forældre til en drøftelse om, hvordan online-pornoen påvirker børn, og om adgangen til pornosider på internettet skal reguleres.
Formanden for den private forening ”Mediesundhed for børn og unge”, Heidi Als Ringheim, præsenterede en håndfuld resultater fra dens undersøgelse af pornoforbruget blandt 15-18-årige, som offentliggøres senere i efteråret.
Et af resultaterne fra undersøgelsen er, at hver fjerde dreng i aldersgruppen følte sig afhængig af porno. Blandt hele gruppen af både drenge og piger var tallet 20 procent.
”Det bekræfter bare, at vi har brug for at tale mere kritisk om porno. Vi er ikke ude på at forbyde porno, men det skal være mere almindeligt at tale om det. Når man ikke har italesat problematikker ved porno, bliver det ikke noget problem i unges øjne,” siger Heidi Als Ringheim.
De unge i undersøgelsen siger selv, at de kan skelne mellem sex og porno, men det er mere kompliceret end det, mener Heidi Als Ringheim.
”Problemet er, at når man indgår i relationer, og når man skal i gang med det seksuelle, er det ikke sikkert, man er bevidst om, om lysterne stammer fra porno.” siger hun.
Der var bred enighed blandt deltagerne til høringen om, at der skal gøres noget ved børn og unges forbrug af porno, og en af de løsninger, som blev fremlagt, var at stille krav til de techvirksomheder, der står bag pornohjemmesiderne.
Ifølge Mie Oehlenschläger, som er medlem af Djøf’s TechDK-kommission, er problemet i dag, at virksomhederne er uregulerede.
”I gamle dage var der et medie, hvor der var en redaktør, som redigerede indholdet, så man vidste, at der ikke var ulovligt indhold, og at det var samtykkebaseret indhold. Men det ved man ikke i dag, så det hele er en stor pærevælling, og det ligger på så mange digitale platforme,” siger hun.
Hun fortæller, at børn bliver eksponeret på flere måder. De kan selv opsøge det pornografiske indhold på hjemmesider, og så kan de blive eksponeret via indhold på sociale medier – de vises indhold, de ikke selv har bedt om. Også i fora på internettet bliver der delt indhold af pornografisk karakter.
”Der skal derfor stilles meget større krav til alle disse tech-virksomheder. De skal beskytte de brugere, som er børn,” siger Mie Oehlenschläger.
I Tyskland er der krav om, at virksomheder, der tilbyder pornografisk indhold, skal sikre, at det kun er tilgængeligt for voksne i en lukket brugergruppe, og at det for eksempel er sikret gennem aldersverificering. Hvis børn alligevel kan få adgang til hjemmesiderne, skal de lukkes.
Også Storbritannien havde planer om at indføre aldersverificering på pornohjemmesider, men de faldt til jorden i 2019. Nogle mente, at det var et forsøg på at censurere internettet, og andre mente, at det på trods af en aldersverificering alligevel ville være nemt at få adgang til hjemmesiderne.
Birgitte Vind, som er næstformand i ligestillingsudvalget for Socialdemokratiet, mener ikke, at problemet kan løses blot ved at stille krav til techvirksomhederne. Men hun mener alligevel, at man ”er nødt til at kigge mod Tyskland.”
”Jeg tror, at mange vil tænke, at aldersverificering er grænseoverskridende, hvis man skal bruge sit NemID. Men vi skal finde ud af, om der er andre måder, man kan gøre det på. Kunne man forestille sig, at man slet ikke ville kunne se porno, medmindre man tilkøbte det? For lige nu får børnene det bare serveret,” siger Birgitte Vind.
Birgitte Vind mener, at der politisk skal dæmmes op for virksomhederne, men hun mener, at ansvaret også skal rettes mod skolerne og forældrene. Hun fremhæver, at elever i dag får udleveret computere og tablets, som også kan få adgang til pornografisk indhold.
”Der er mange lag i det, og jeg tror ikke, der er én løsning. Vi kan ikke bare gå ud i overmorgen og sætte en stopper for techgiganterne, for sådan ser teknikken ikke ud i dag,” siger hun og tilføjer:
”I mit parti er vi 100 procent indstillet på, at der skal gøres noget, men vi er også godt klar over, at der skal sættes ind på flere parametre. Det er vi klar til at kigge på nu,” siger Birgitte Vind.