På en normal dag ville Per Christensens røde hue med den strikkede inskription "Ok23" måske have skilt sig ud på pladsen foran Christiansborg Slot i København. Ja, hans neongule trafikfvest med et logo for Malerforbundet på brystet ville ganske givet også have fået folk til at undre sig lidt. Hvad står han der for? I rød hue og neongul vest?
Der er imidlertid en god grund til, at den 62-årige maler fra Tølløse ved Holbæk har iført sig netop den mundering på søndagsturen til det indre København. Her mødes han med tusindvis af forbundsfæller og andre interesserede til demonstration mod afskaffelse af store bededag, der er arrangeret af Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH.
"Jeg er her i dag, fordi jeg synes, det er urimeligt. Ikke at man skal arbejde en dag mere, men fordi vi ikke bliver spurgt først. Det er ligesom, hvis nogen kommer og tager fra min madkasse uden at spørge, og det synes jeg ikke er okay," siger Per Christensen, der næste år går på pension, efter flere diskusprolapser har gjort det svært at varetage arbejdet som maler.
"Man bliver nervøs, når de (regeringen, red.) bare går og tager. Jeg håber, at politikerne hører, hvor utilfredse vi er," siger maleren og kaster et blik mod de vajende dannebrogsflag øverst i Christiansborgs tårn.
Bag Per Christensen og resten af Malerforbundet har repræsentanter for HK Danmark, landets næststørste fagforbund efter 3F, løftet et hav af vrede skilte i vejret. Det samme har 3F, Dansk Metal, Lærerforeningen, Københavns Havnearbejdere, Blik- og rørarbejderforbundet og et væld af andre fra fagbevægelsen. Fanerne har forskellige farver, men målet er det samme: "Fingrene væk fra den danske model".
På scenen, hvor komiker Michael Schøt er dagens konferencier, får talere lov til at give deres bud på, hvorfor regeringens beslutning om at afskaffe store bededag skal omstødes.
"Mine kolleger er ramt af stress, udbrændthed, omsorgstræthed. Jeg står her i dag for at kræve min egen og mine kollegers ret til at være mennesker, som skal bruge tid på at restituere og lade op. Mit budskab er, at regeringen skal bevare store bededag," lyder det fra social- og sundhedsassistenten Therese Holgersen til hujende råb og klapsalver.
25-årige Viktor Jørgensen tramper i jorden, fordi han ikke kan klappe. I hænderne holder han et banner. "Fingrene væk, eller modellen siger knæk," står der. Han er lagerassistent i Esbjerg og har været passager på en af de mange busser, som søndag morgen samlede demonstranter op i hele landet.
"Det er godt nok sjældent, at jeg har en fridag, hvor jeg faktisk ved, at min familie og venner også har fri samtidig med mig, og det betyder utroligt meget for mig at have en dag, hvor vi alle kan være samlet. Jeg kommer ikke fra en specielt religiøs familie, hvor vi fejrer dagen, men tanken om at miste en af de fridage, hvor jeg rent faktisk kan være sammen med dem, jeg holder af – det vil jeg ikke være med til," siger Viktor Jørgensen, der bander heftigt for at understrege sin frustration.
Ligesom på mange af de fremmødte gule veste, sidder der et smilende stykke bagværk klistret fast på Viktor Jørgensens jakke. "Store bededag? Ja tak" er den glade hvedes budskab, som giver mindelser til det ikoniske logo mod atomkraft.
Folkekirkens sag
På pladsen lugter der af cigaretrøg og kaffe. Mange demonstranter har en kop af sidstnævnte i den ene hånd og en dåseøl i den anden. Små vanteklædte børn holder fast i de hveder, som flere af de fremmødte organisationer deler ud til menneskehavet.
På scenen taler Marie Høgh, der er sognepræst i Holbæk, folkekirkens sag:
"Aldrig nogensinde før har en regering behandlet folkets kirke, en af vores samfunds vigtigste kulturbærende institutioner, med så stor respektløshed og ligegyldighed," siger sognepræsten og holder en kunstpause, mens menneskemængden erklærer sig enig.
"Aldrig før har nogen regering behandlet vores fælles traditioner og værdier, vores åndelige arv og fundament, med så stor ringeagt som vores siddende regering gør med afskaffelsen af store bededag."
For de fleste af demonstranterne givet svaret sig selv, adspurgt om hvorfor de er dukket op på slotspladsen denne søndag. Regeringen skal ikke tage en fridag fra dem – og slet ikke uden at spørge først. For otteårige Asger Preisler er svaret anderledes uklart:
"Øh, det ved jeg ikke," konstaterer han.
"Vi er her som så mange andre, fordi forslaget om afskaffelse er et brud på den danske aftalemodel, og så fordi forslaget er med til at øge uligheden i samfundet," forklarer hans mor, Louise Hansen, der arbejder i FOA, grinende.
"Ja, det er på grund af, at vi gerne vil have en fridag," udbryder Asger Preisler så.
Det samme vil Louise Bergen. Hun er 25 år og arbejder som lærer.
"At miste en fridag betyder noget. Jeg er selv lige blevet sygemeldt med stress, og nu kan jeg så se frem til at skulle arbejde endnu mere."
Hendes kæreste, den 26-årige elektronikingeniør Rasmus Møller, arbejder ikke i det offentlige, men er alligevel dukket op til demonstrationen for at vise sin solidaritet med fagbevægelsen:
"Der er mange, der har den holdning, at det ikke påvirker dem, og for mig vil det heller ikke gøre noget personligt, men alene det, at det vil skabe så meget ulighed i samfundet, er forfærdeligt. Vi er nødt til at sørge for et mere lige Danmark. Det er et vigtigt signal at sende til politikerne."
Heller ikke 52-årige Majbritt Heggelund fra Aalborg, der har en rød fane løftet i vejret, tror, at demonstrationen kommer til at have en egentligt politisk betydning, men signalet, siger hun, det er vigtigt at sende.
"Når de tager store bededag fra os, er jeg bange for, at de også kunne finde på at tage andre af vores helligdage. Det er ikke i orden, og jeg har tænkt mig at blive ved med at protestere. Jeg er imod det her, også selvom jeg er socialdemokrat."
Demonstration har kun symbolsk betydning
Fagbevægelsens Hovedorganisation vurderer selv, at op mod 50.000 mennesker deltager i demonstrationen. Men uanset antallet kommer det ikke til at rykke en centimeter i regeringens beslutning om at afskaffe store bededag, vurderer Bent Greve, der er professor og arbejdsmarkedsforsker ved Roskilde Universitet.
"Der er ikke tradition for, at politikerne som følge af demonstrationer ændrer den lovgivning og de beslutninger, de er i gang med at tage. Demonstrationen får dermed ikke nogen aktuel indflydelse," lyder vurderingen fra Bent Greve:
Men, tilføjer han, med demonstrationen sender fagbevægelsen et signal om, at regeringens handlemåde er "stærkt bekymrende":
"Den kan få den betydning, at regeringen bliver endnu mere opmærksom på, at indgrebet er problematisk, netop fordi det ses som værende i strid med den danske arbejdsmarkedsmodel. Signalet er, at regeringen i fremtiden skal være mere opmærksom på at sikre dialog med arbejdsmarkedets parter, hvis den gerne vil gribe ind på områder, der ses som centrale i den danske model," siger Bent Greve, der vurderer, at sagen om store bededag vil blive ved med at fylde i den offentlige debat de næste par år.
Tilbage på slotspladsen i København er Sørine Gotfredsen, præst i Jesuskirken i Valby, dukket op med sin mand.
"Jeg er nysgerrighed efter at se, hvor mange der dukker op, og hvordan stemningen er. Det er en vigtig sag, og selvom jeg ikke selv skal tale, havde jeg lyst til at dukke op. Det er vigtigt, at vi kæmper for den her helligdag."
Hun skutter sig i kulden og kaster et blik ud på det vinterjakkeklædte menneskemylder.
"Det er mest for kirken, jeg er her. Jeg er godt klar over, at langt de fleste her tænker på store bededag som en fridag og ikke en helligdag, men i den samlede forestilling af, hvad sådan en dag betyder, tror jeg, at de, som ikke normalt tænker i kristendom, godt forstår værdien af, at vi har dage, som vi har tilfælles, som vi trækker ud af den daglige strøm og skal passe på."